En pløjemark på havbunden?

Forestil dig en nypløjet og nyharvet mark. Bare på havbunden. Det er i realiteten, sådan det ser ud, når fiskerne har været forbi med tunge redskaber, der slæber og skraber hen over bunden.

Bundtrawl og redskaber til muslingeskrab udjævner havbunden, ødelægger strukturen og fjerner de sårbare bunddyr og -planter. Resultatet er færre dyr og arter på havbunden – ligesom i den pløjede mark.

Kun få steder er det forbudt at trawle havets bund

To tredjedele af havbunden i den danske del af Østersøen og 85 procent af vores del af Nordsøen er forstyrret af fiskeri med bundtrawl.

Effekten af fiskeri med bundtrawl varierer, men det kan tage flere år for havbundens biologiske samfund - især bunddyr - helt at reetablere sig.

Bundtrawling holder dermed størstedelen af danske farvande i en forstyrret tilstand. De hårdføre arter, som trives i forstyrrede miljøer, og som reproducerer sig hurtigt, overlever på bekostning af de langlivede og følsomme arter, som forsvinder.

Data fra Kattegat helt tilbage fra 1890’erne har vist, at de oprindelige bunddyrssamfund helt er forsvundet fra områder, hvor der trawles, mens de stadig findes i områder med mindre trawlfiskeri. Øresund, hvor trawlfiskeri har været forbudt siden 1932, har således højere biodiversitet end de tilgrænsende trawlede områder.

Bundtrawl er hverken skånsomt eller selektivt

Der bruges store mængder brændstof på at slæbe trawlet hen over bunden, og man kan sjældent styre, hvilke arter man får op i trawlposen. Fiskeri med bundtrawl er skyld i markant større bifangst end andre typer fiskeri.

Og mange arter fanget som bifangst overlever ikke turen i trawlposen, men smides døde ud i havet igen. Tidligere skøn baseret på undersøgelser af Nordsøfiskeriet anslog, at mængden af fisk og bunddyr, som smides tilbage i havet udgjorde mellem 40 og 50 procent af den mængde fisk, der landes.

Et massivt spild af ressourcer, og en udsultning af havets artsrigdom.

Fiskeri med bundtrawl

Bundtrawling betyder at fiske med et stort net, der slæbes henover havets bund. Det ødelægger havbunden og forstyrrer havets naturlige liv. Fiskeri med bundtrawl er årsag til markant større bifangst end andre typer fiskeri.

  • To tredjedele af havbunden i den danske del af Østersøen og 85 % af havbunden i den danske del af Nordsøen er forstyrret. Fiskeri med bundtrawl er den væsentligste årsag.
  • Torskebestanden i Kattegat er kun 10 % af, hvad den var i 1970’erne. Mange af vores haj- og rokkebestande er stærkt reducerede eller helt forsvundet.
  • I Øresund, hvor trawlfiskeri har været forbudt siden 1932, er biodiversiteten langt bedre end i trawlede naboområder.