Læs mere om klima og havet
Havet syrer til, når det optager kuldioxid fra atmosfæren. Det får konsekvenser for hele fødekæden.
Forestil dig en nypløjet mark. Bare på havbunden. Det er i realiteten, sådan det ser ud, når fiskerne har været forbi med tunge redskaber, der slæber og skraber hen over bunden.
Bundtrawl og redskaber til muslingeskrab udjævner havbunden, skader strukturen og fjerner de sårbare bunddyr og -planter. Resultatet er færre dyr og arter på havbunden – ligesom i den pløjede mark.
Hvert eneste år bliver store dele af det danske hav forstyrret af fiskeri med bundslæbende redskaber.
Effekten af fiskeri med bundtrawl varierer, men det kan tage flere år for havbundens biologiske samfund - især bunddyr - helt at reetablere sig.
Bundtrawling holder dermed størstedelen af danske farvande i en forstyrret tilstand. De hårdføre arter, som trives i forstyrrede miljøer, og som reproducerer sig hurtigt, overlever på bekostning af de langlivede og følsomme arter, som forsvinder.
Data fra Kattegat helt tilbage fra 1890’erne har vist, at de oprindelige bunddyrssamfund helt er forsvundet fra områder, hvor der trawles, mens de stadig findes i områder med mindre trawlfiskeri. Øresund, hvor trawlfiskeri har været forbudt siden 1932, har således højere biodiversitet end de tilgrænsende trawlede områder.
Der bruges store mængder brændstof på at slæbe trawlet hen over bunden, og man kan sjældent styre, hvilke arter man får op i trawlposen. Fiskeri med bundtrawl er skyld i markant større bifangst end andre typer fiskeri.
Og nogle arter fanget som bifangst overlever ikke turen i trawlposen, men smides døde ud i havet igen. Det er et massivt spild af ressourcer, og en udsultning af havets artsrigdom.
Bundtrawling betyder at fiske med et stort net, der slæbes henover havets bund. Det skader havbunden og forstyrrer havets naturlige liv. Fiskeri med bundtrawl er årsag til markant større bifangst end andre typer fiskeri.