Antallet af dyr og arter på havbunden reduceres, når vi fisker med bundtrawl. Det har konsekvenser for biodiversiteten og det fødegrundlag, som vi og fiskene er dybt afhængige af.
Bundtrawling betyder at fiske med et stort net, der slæbes henover havets bund. Det skader havbunden og forstyrrer havets naturlige liv. Fiskeri med bundtrawl er årsag til markant større bifangst end andre typer fiskeri.
Hvert eneste år bliver store dele af det danske hav forstyrret af fiskeri med bundslæbende redskaber. For eksempel viser data fra DTU Aqua, at 86 procent af den danske del af Skagerrak bliver trawlet hvert år.
Det er dybt skadeligt. Se videoen og forstå, hvorfor.
Sådan skader bundtrawl havet
Mange spisefisk og skaldyr lever på eller lige over havbunden. Det gælder bl.a. jomfruhummer, rejer, rødspætter, torsk, sej og kuller. For at fange dem trækker nogle fiskere et stort net over bunden. Nettet kaldes et trawl – og metoden kaldes bundtrawl.
Hvis trawlnettet holdes åbent af en jernbom, som trækkes over havbunden, hedder metoden bomtrawl. Der findes kun få danske bomtrawlere, der fisker efter rødspætter og rejer. Til gengæld fisker blandt andet hollændere med bomtrawl i det danske hav.
Også muslinger fanges med bundslæbende redskaber. Metoden hedder muslingeskrab og skader havnaturen ligesom andre typer bundslæbende fiskeri.
Der bundtrawles stadig i beskyttet hav
Indtil for nylig blev der i mange af de beskyttede havområder fisket rigeligt med bundslæbende redskaber.
I juli 2025 skete der dog noget markant, som Danmarks Naturfredningsforening har kæmpet for i mange år. Regeringen indførte nemlig et trawlforbud i nogle af de beskyttede havområder, hvor naturen er aldeles presset. Det gælder blandt andet Flensborg Fjord, Vejle Fjord og Kalø Vig, som hvor fisk og bunddyr kæmper for overlevelse.
Også i det beskyttede havområde ‘Skagens Gren’ bliver nogle mindre sandbanker og stenrev nu beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber.
Samtidig hermed, blev der i juli lavet en aftale om fremtidens fiskeri, hvor det blev besluttet at udlægge store trawlfrie områder i Bælthavet, vestlige Kattegat, samt ved det undersøiske istidslandskab kaldet den kinesiske mur og kims top i det centrale kattegat. Det er nogle vigtige områder, der nu kan se frem til at blive beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber, når de implementeres.
Det er meget positivt, at der nu kommer trawlforbud i flere beskyttede områder, som desperat har brug for ro og fred. Men der er lang vej igen. For eksempel er det stadig tilladt fiske med bundtrawl i det sydlige Kattegat samt i hele Vadehavet. Det er afgørende at stoppe det intensive trawlfiskeri, hvis vi skal nå at redde sårbare arter som torsk, rødspætter og rokker og en lang række andre fisk.
6-41 procent af livet i havbunden dør, hver gang et trawl bliver trukket gennem bunden.
Stop bundtrawl i beskyttet hav - Red vores hav!
0
Har allerede skrevet under
Livet i havet er presset af overfiskeri, forurening med giftigt industrispildevand og klimaforandringer. Men de største trusler mod vores havnatur er kvælstofudledning fra landbruget og bundslæbende fiskeri.
Når et 36 meter bredt net trækkes gennem havbunden for at fange fisk eller hummere, gør det stor skade. For hver kilometer nettet trækkes, flytter det 500 tons - og ophvirvler 9,5 tons - havbund. Det viser en svensk undersøgelse fra Østersøen. Og så er det endda et relativt lille net. I Danmark bliver der brugt trawlnet på op til 200 meters brede. Når så store mængder havbund bliver flyttet og hvirvlet op, vil det ofte genere og skade livet i havet.
Den ophvirvlede havbund kan stoppe fiskenes gæller, så de ikke kan trække vejret, og det mindsker sigtbarheden, så rovfisk får sværere ved at jage. Det pludrede vand gør, at mindre lys trænger ned til havplanterne, mens flere æg og larver ender med at dø. Bundtrawl truer sårbare arter, som hajer og rokker, og ødelægger levesteder for søfjer, dødningehåndkoraller og andre bundlevende arter. Samtidig forværrer bundtrawl iltsvind i det kystnære hav samt svækker havets mulighed for at lagre CO2 og dermed havets rolle som klimaløsning.
Det kæmper DN for
Det skal være fuldstændig forbudt at fiske med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber i beskyttet hav.
Der skal ske en hurtig og ambitiøs omstilling fra bundslæbende fiskeri til skånsomme fangstmetoder, som ikke skader havbunden.
DN kæmper for et trawlfrit hav i 2035.
Trawlfrie havbunde har langt højere biodiversitet
Hvert eneste år bliver store dele af det danske hav forstyrret af fiskeri med bundslæbende redskaber.
Effekten af fiskeri med bundtrawl varierer, men det kan tage flere år for havbundens biologiske samfund - især bunddyr - helt at reetablere sig.
Bundtrawling holder dermed store dele af danske farvande i en forstyrret tilstand. De hårdføre arter, som trives i forstyrrede miljøer, og som reproducerer sig hurtigt, overlever på bekostning af de langlivede og følsomme arter, som forsvinder.
Data fra Kattegat helt tilbage fra 1890’erne har vist, at de oprindelige bunddyrssamfund helt er forsvundet fra områder, hvor der trawles, mens de stadig findes i områder med mindre trawlfiskeri. Øresund, hvor trawlfiskeri har været forbudt siden 1932, har således højere biodiversitet end de tilgrænsende trawlede områder.
Spørgsmål og svar om bundtrawl
Mange undersøgelser har vist, at bundslæbende redskaber kan beskadige eller dræbe havbundens dyr og planter, og at effekten generelt er større, jo større og tungere redskabet er, jo dybere det graver sig ned i bunden - og jo oftere et område bundtrawles.
Her har et studie fra DTU Aqua fra 2021 fundet, at dødeligheden varierer mellem 6 % og 41 % per redskabspassage afhængigt af den pågældende type af redskab, og at det længevarende og omfattende fiskeri på den bløde bund i eksempelvis Kattegat har ændret selve artsammensætningen på havbunden, hvor større fritlevende bunddyrsarter næsten er forsvundet fra de områder, hvor bundtrawlfiskeriet foregår.
I oktober 2024 offentliggjorde Biodiversitetsrådet et notat som fastslår, at fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ effekt på havmiljø og havbundens biodiversitet, og anbefaler, at fiskeri med bundslæbende redskaber bør forbydes i beskyttede havområder.
Ifølge biodiversitetsrådet, bliver cirka 42 procent af det danske havareal og omkring en tredjedel af det beskyttede havareal fisket aktivt med bundslæbende redskaber.
Skånsomt fiskeri giver flere fisk og skalddyr
Hvis vi vil sikre et bæredygtigt fiskeri i Danmark, må vi beskytte og genoprette havnaturen. Heldigvis viser erfaringen, at det godt kan lade sig gøre.
I Lyme Bay i England har et stort område siden 2008 været forbeholdt fiskeri med skånsomme redskaber. Efter bare 11 år kunne forskere vise, at der var mere end fire gange så mange fiskearter at fiske efter i området som i kontrolområdet, hvor alle typer af fiskeri er tilladt. Desuden er biodiversiteten øget markant.
Også fiskerne mærker en stor forskel. Fiskene er blevet større, og fisk og skaldyr fra Lyme Bay kan sælges til en højere pris. Det skyldes den bedre kvalitet, og at forbrugere og restauranter gerne vil støtte det skånsomme fiskeri.
Før Lyme Bay blev udpeget som beskyttet område, blev der fisket med bundtrawl og muslingeskrab. Den positive udvikling er altså sket, fordi man har stoppet det mest ødelæggende fiskeri.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata: Danmarks Naturfredningsforening Adresse: Masnedøgade 20 By: 2100 København Ø CVR/EAN: 60804214 Telefonnr.: 39174000 E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage? Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.