Træer brændes til 'grøn' varme. Her er 5 ubehagelige sandheder om biomasse
20.000 træer brændes i gennemsnit om dagen, og energien bliver kaldt bæredygtig og indgår i Danmarks klimaregnskab. Her er fem grunde til, at brændslen er langt fra CO2-neutral.1. Træer brændes, men plantes ikke nødvendigvis igen
Den første grund til, at biomasse ikke nødvendigvis er CO₂-neutralt, handler om genplantning. Eller rettere: Mangel på samme.
Når træ brændes, frigives CO₂ straks. Og det er det, der sker ved biomasse. Grunden til, at biomasse altid regnes som en CO₂ -venlig energikilde, er, at man forudsætter, at CO₂ reduktionen ved afbrænding af træ kompenseres ved genplantning af nye træer. Men det sker langt fra altid. Samtidig tager det årtier eller århundreder før kulstoffet genoptages via ny vækst – hvis det overhovedet gør det.
Ifølge EU-Kommissionens forskningscenter JRC kan tilbagebetalingstiden for kulstofgælden være 20–100 år eller mere. Klimarådet beregner de umiddelbare udledninger fra afbrænding af træbiomasse til 12 mio. ton CO₂ i 2023.
Også når skoven forvaltes, så der sker genplantning efter fældning, vurderer Klimarådet, at det tidsvægtede klimaaftryk – altså nettoeffekten efter at have taget højde for genoptag, naturlig nedbrydning mv. – er betydeligt, svarende til 4–5 mio. ton CO₂ om året.
2. Underskoven ryddes
Efterspørgslen på biomasse intensiverer træfældning i skovene.
Øget efterspørgsel efter træ til afbrænding har ført til mere intensiv hugst, som det hedder – også af grene, rødder og døde gamle træer, som vi tidligere lod ligge, og som ellers ville have lagret kulstof i skovbunden.
Den rydning af skovbundens døde og gamle grene og træer nedbryder skovens naturlige kulstoflagre. Der kan nemlig lagres masser af Co2 netop her. Samtidig ødelægger det levesteder for tusindvis af arter. Drevne skove i Danmark har eksempelvis i gennemsnit kun cirka 6,3 m³ dødt ved per hektar, altså gamle og døde træer og grene i skovbunden, mens naturlige skove med god bevaringsstatus har over 45 m³/ha.
3. Usikkert, hvor træet kommer fra
Op mod 44 % af det træ, der bruges i Danmark til biomasse, er ikke dokumenteret i statistikkerne. Det kan stamme fra fx læhegn, haver og små private arealer, som ikke nødvendigvis genplantes. Det vil sige, at der altså i virkeligheden ikke kompenseres Co2-mæssigt, som det officielle klimaregnskab ellers har som præmis.
Derudover har vi flere konkrete eksempler på, at danske selvskaber har afbrændt biomasse fra værdifulde skove – både i Danmark og i udlandet.
Samtidig importerer Danmark store mængder biomasse fra lande uden klimamål eller forpligtelser til at genplante skov, som for eksempel USA. Hvilket betyder, at den CO₂, der udledes, ikke nødvendigvis bliver genoptaget.
4. Naturskov erstattes af plantager
Det er ikke gratis for naturen at fælde træer i skove til biomasse, også selvom træerne helt eller delvist bliver genplantet. For den 'natur' der kommer igen, er langt fra lige så værdifuld som den gamle.
I blandt andet Norge, det sydlige USA og Baltikum dokumenteres det, at artsrige naturskove fældes for at levere flis og træpiller til bl.a. danske varmeværker. Disse erstattes ofte af monokulturer, altså plantager af træer i samme alder, som lagrer mindre kulstof og har væsentligt lavere biodiversitet.
Urørte skove har typisk 45–100 m³ dødt ved per hektar, mens danske drevne skove i gennemsnit kun har 6,3 m³ per hektar, og to tredjedele af arealet har slet intet dødt ved. Det døde ved er vigtigt for både kulstoflagring og tusindvis af arter – fx insekter, svampe og fugle.
5. Biomasse står i vejen for reelt vedvarende energi
Den femte grund til, at biomasse langt far kan regnes som en grøn energikilde, er, at den spænder ben for egentlig vedvarende energi.
Biomasse modtager årligt over 6 mia. i direkte og indirekte statsstøtte. Det gør biomasse kunstigt billig – og dermed økonomisk attraktiv sammenlignet med reelt vedvarende energi, varmepumper og geotermiske løsninger, som ikke indebærer de samme udfordringer, som vi ser med biomassen.
Den nuværende støtte fører til fejlinvesteringer i biomasseværker fremfor elektrificering gennem sol og vind.
