Havvindmøllepark er bremset efter dårlige miljøundersøgelser
Det ærgrer Danmarks Naturfredningsforening, at Aflandshage Vindmøllepark syd for København er blevet sat på pause på baggrund af dårlige miljøundersøgelser.Aflandshage Vindmøllepark blev den 3. november sat på pause af Københavns Borgerrepræsentation og energiselskabet HOFOR.
Det ærgrer Danmarks Naturfredningsforening (DN), der har støttet havvindmølleparken, som skulle levere grøn strøm til 300.000 hjem i hovedstadsområdet.
Havvindmølleparken blev i første omgang forsinket, da Energiklagenævnet i juli 2023 ophævede etableringstilladelsen på grund af mangelfulde miljøundersøgelser.
Flere advarsler om miljøundersøgelser
DN har i både februar 2022 og september 2022 advaret mod de mangelfulde miljøundersøgelser i skriftlige høringssvar. Særligt advarede foreningen om de manglende undersøgelser af flagermus.
En række organisationer endte med at klage over etableringstilladelsen: Länsstyrelsen i Skåne, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), den Stevns-baserede sammenslutning Strandforeningen Bøgeskov, den tyske miljøorganisation NABU og DN. Dog var det kun DN og DOF, der blev betragtet som klageberettigede af Energiklagenævnet, og afgørelsen tager dermed udgangspunkt i disse klager.
Det uafhængige Energiklagenævn gav DN og DOF ret i, at miljøundersøgelserne var mangelfulde.
Læs også: Vi har plads nok i Danmark til både vindmøller og natur
Tidslinje for sagen
- Oktober 2016: HOFOR ansøger om tilladelse til at lave forundersøgelser for Aflandshage gennem Åben-Dør ordningen.
- Marts 2019: Energistyrelsen giver HOFOR forundersøgelsestilladelse.
- November 2021 - Februar 2022: Energistyrelsen gennemfører en offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten.
- Februar 2022: DN indsender høringssvar vedrørende miljøundersøgelsen, og gør opmærksom på kritiske mangler, særligt vedr. undersøgelser for flagermus. Også DOF og Länsstyrelsen i Skåne, samt en række andre organisationer afgiver enslydende høringssvar.
- Juni 2022: Energistyrelsen godkender miljøkonsekvensrapporten og offentliggør høringsnotater. Man har valgt ikke at imødekomme kritikken vedr. de mangelfulde miljøundersøgelser.
- Juli - September 2022: Etableringstilladelsen sendes i offentlig høring af Energistyrelsen
- September 2022: DN indsender høringssvar vedrørende etableringstilladelsen, og gør igen opmærksom på at der er kritiske mangler i miljøundersøgelsen. Blandt andet i forhold til flagermus. Igen afgiver både DOF og Länsstyrelsen i Skåne også kritiske høringssvar.
- November 2022: Energistyrelsen giver etableringstilladelse til Aflandshage havvindmøllepark. Her har man indføjet et krav om overvågning af visse miljøeffekter når parken er bygget, men altså ikke stillet yderligere krav til kvaliteten af selve miljøundersøgelsen.
- December 2022: DN indsender en klage over Energistyrelsens tilladelse til etablering af vindmølleparken på baggrund af de mangelfulde undersøgelser. Også DOF og Länsstyrelsen i Skåne vælger at klage. Det samme gør Danmarks Jægerforbund og den Stevns-baserede sammenslutning Strandforeningen Bøgeskov, samt den tyske miljøorganisation NABU.
- Juli 2023: Energiklagenævnet ophæver Energistyrelsens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling på grund af mangelfulde miljøundersøgelser, som DN har påpeget flere gange.
Truede arter skal beskyttes
Sagen har de seneste dage givet stor debat.
Diskussionen illustrerer en central opgave i overgangen til grøn energi: nemlig at sikre balancen mellem både at bekæmpe klimaforandringer og at beskytte truede arter og værdifuld natur.
Verden står i en klimakrise og en biodiversitetskrise. Begge kriser skal løses uden at forstærke hinanden.
For at sikre dette bedst muligt er det nødvendigt at stille høje krav om grundige overvejelser af miljømæssige konsekvenser.
Forbud mod drab og forstyrrelser
Projektområdet for Aflandshage Vindmøllepark ligger i et område, der både er kendt og potentielt kritisk for flagermus.
Der er flere tungtvejende grunde til at tro, at dette område er et vigtigt habitat for flagermus. Blandt andet ligger området nær velkendte trækruter, og man ved, at nogle af de arter af flagermus, som findes i stort antal langt Stevns kyster, er kendt for at søge føde mange kilometer fra kysten.
I alt forventer man at kunne finde 12 af Danmarks 17 flagermusarter i projektområdet for Aflandshage. Alle disse flagermusarter, er beskyttet under habitatdirektivets bilag IV, hvilket indebærer strenge forbud mod drab, forstyrrelser og ødelæggelse af yngle- og rasteområder. Dette forpligter til en høj standard for miljøundersøgelser og afbødningsforanstaltninger for at sikre at vindmølleparkens indvirkning på flagermuspopulationerne er bæredygtig.
Universitet anbefaler flagermustællinger
DN har flere gange givet anbefalinger, til hvordan truede arter kan beskyttes i vindmølleprojektet. Anbefalingerne baserer sig på uafhængige eksperter fra især Aarhus Universitet.
I 2020 anbefalede DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet) i et notat til Nævnenes hus, at flagermus skal beskyttes gennem grundige undersøgelser af høj kvalitet, som strækker sig over længere tid og dækker hele projektområderne. Dette kan sikre, at man efter bedste evne forstår og kan håndtere den potentielle indvirkning på flagermus, samt sikre at der kan udvikles og implementeres effektive afbødningsstrategier i de tilfælde hvor det er nødvendigt.
Arternes overlevelse kan være truet
En væsentlig risiko ved vindmøller for flagermus er den direkte dødelighed forårsaget af kollisioner med møllernes roterende vinger. Denne risiko forstærkes af et fænomen kendt som barotraumer, hvor trykforskelle nær møllebladene kan føre til interne skader hos flagermus, der flyver i nærheden. I betragtning af flagermusenes reproduktionsmønstre, hvor mange arter kun får én, højst to unger årligt, og ikke nødvendigvis yngler hvert år, kan selv mindre stigninger i dødeligheden have alvorlige og langsigtede effekter på deres populationsniveauer og overordnede overlevelse.
Desuden er de kumulative effekter af dødelighed ved vindmøller særligt kritiske for flagermusbestande. Selv for almindelige arter kan disse effekter, når de akkumuleres over hele deres udbredelsesområde, true arternes overlevelse på lang sigt.
Mangelfuld miljøundersøgelse
Aflandshage-projektets miljøundersøgelse havde en række problemer.
Miljøundersøgelsen har i stor udstrækning været baseret på litteraturstudier frem for aktuelle feltdata. Disse studier har refereret til gamle undersøgelser, som ikke nødvendigvis afspejler de nuværende miljøforhold i det specifikke område ved Aflandshage. Derudover er den data, der er blevet brugt til vurderingen, af ældre dato, og stammer fra områder, der ligger langt fra det påtænkte projektområde, hvilket rejser spørgsmål om deres relevans og gyldighed.
HOFOR har forklaret, at de har levet op til myndighedernes krav til miljøundersøgelserne.
Energistyrelsen afviser dog at have givet rådgivning om ikke at lave optælling af flagermus inden etableringen. Men styrelsen har dog selv givet etableringstilladelse til parken uden krav om optælling af flagemus.
Uanset hvad, bør man undrer sig over at både HOFOR og Energistyrelsen ikke har taget de nødvendige hensyn til netop flagermus i projektet, og lagt op til at der skulle foretages en grundig miljøundersøgelse af projektets påvirkning af flagermus.
Dels har der siden 2020 været anbefalinger om det modsatte af Aarhus Universitet, dels må både Energistyrelsen og branchen være bekendt med sagen ved Nørrekær Enge, som også blev tilbagevist på baggrund af mangelfulde flagermusundersøgelser. Det uafhængige Energiklagenævn valgte også at underkende Energistyrelsens etableringstilladelse i den endelige afgørelse.
DN fortsætter dialogen
DN’s mål er at få Aflandshage Vindmøllepark til at blive til virkelighed.
Siden Energiklagenævnets afgørelse i juli har DN været i tæt og god dialog med HOFOR om at få lavet de nødvendige flagermusundersøgelser. HOFOR fortsætter stadigvæk flagermustællingerne, og DN bidrager konstruktivt til dette arbejde.
Derudover er DN i dialog med flere energiselskaber om, hvordan man kan lave grundige miljøundersøgelser og solcelleparker, der tilgodeser naturen. Sidste år fremlagde DN og energiselskabet Better Energy for eksempel fælles forslag til mere naturvenlige solcelleparker.
Endeligt har DN også indledt drøftelser med branche og myndigheder om, hvordan energiselskaberne fremover kan få bedre vejledning end i den konkrete sag om Aflandshage Vindmøllepark.
Flere steder i landet er DN’s afdelinger i konstruktive samarbejder om sol- og vindenergi. I Lemvig samarbejder DN’s afdeling fx om en konkret solcellepark og DN Bornholm har givet støtteerklæring til projektet Bornholms Havvind.
Få klager over vedvarende energi
I den offentlige debat tegner flere et billede af, at klager over naturhensyn bremser vedvarende energi i Danmark.
Den påstand mangler der dokumentation for. DN klager sjældent og altid som sidste udvej, når dialog og høringssvar ikke har virket. I 2022 har DN fx kun klaget over to projekter om vedvarende energi. Begge gange fik DN medhold i, at klagen var berettiget. I begge tilfælde har klagen ikke ført til at nævnene har afvist projektet, men alene at udvikler skulle tilvejebringe manglende undersøgelser.
Normalt forsinker klagenævnsafgørelser hvor projekter tilbagevises til fornyet behandling på baggrund af mangelfulde miljøundersøgelser, projektet med cirka et år, mens der bliver rettet op på fejlene i miljøundersøgelserne.
I denne sag er havvindmølleparken alligevel sat helt i bero. Det er uklart, hvad det præcis skyldes, men projektet har formentlig en række andre udfordringer: Regeringen har lukket "Åben Dør"-ordningen, der er stigende renteniveauer som følge af krigen i Ukraine og der er udfordringer med at skaffe både vindmøller og andre komponenter. Alle disse faktorer påvirker projektet og er med til at gøre det dyrere end antaget.
