Vi har forbud mod reklame for tobak og spil – men ikke klimaskadeligt forbrug?!
Danmark bryster sig af at være et grønt foregangsland – men tillader stadig reklamer for flyrejser, fossilbiler og fast fashion. Nu opfordrer DN og en række organisationer til politisk handling.Frankrig samt en række byer rundtom i Europa har de seneste år indført forskellige forbud mod og begrænsninger af reklamer for klimaskadelige produkter og services på offentlige steder.
Det er især fossile brændsler, fly, krydstogter og biler, det drejer sig om, men også fast fashion – altså masseproduceret tøj af ringe kvalitet, som sprøjtes ud på markedet på ugebasis – er i stigende grad i søgelyset flere steder.
I juni sidste år opfordrede FN-generalsekretær Antonio Guterres til et verdensomspændende forbud mod reklamer for fossile brændstoffer, som han kaldte ’Godfather of climate chaos’. Men i Danmark halter vi bagefter. I 2023 stemte et flertal af Københavns Kommunes borgerrepræsentation imod et forslag, som blandt andet Den Grønne Ungdomsbevægelse stod bag, om at ”forbyde klimabelastende markedsføring af fossile produkter og services” i det offentlige rum.
Den debat ønsker Danmarks Naturfredningsforening sammen med en række andre organisationer at puste nyt liv i. De er for nylig kommet med et fælles katalog til politikerne, hvor de lægger op til en nærmere analyse af reklamers rolle i klimakrisen.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
- Vi kan jo se, at reklamer har stor indvirkning på vores overforbrug af naturens ressourcer og vores CO2-udledninger. Så vi ønsker at starte en politisk debat om denne rolle, og hvordan vi kan regulere det. Også i forhold til hele forestillingen om det gode liv. I første omgang mener vi, at man skal se på erfaringerne fra nogle af de lande og byer, hvor man allerede har forbud mod fossile reklamer, og overveje, om vi kan gøre noget lignende, siger Mette Hoffgaard Ranfelt, der er miljøpolitisk chefrådgiver i DN.
Danmark er ikke et forgangsland - men et forbrugsland
Ifølge klimaloven skal Danmark være et grønt foregangsland, og det er noget, som vi ofte bryster os af at være, men det klinger hult, mener hun.
- Når man ser på alt, hvad der handler om forbrug, så er vi jo nærmere et sort forbrugsland. Vores forbrugsbaserede CO2-udledninger er de næsthøjeste i Europa. Vores materielle fodaftryk er blandt de højeste i EU. Og vi er blandt de første lande i verden, som når Country Overshoot Day. I år var det den 19. marts. Oven i har vi i mange år været europamestre i at producere affald. Nu tror jeg, vi måske er kommet ned på en andenplads, men alligevel. Det er alt sammen data, som viser, at vi ligger i den helt anden ende af spektret. Så når klimaloven skal revideres her i 2025, kan vi ikke med troværdighed blive ved med at bryste os af at være et grønt foregangsland, hvis vi ikke også begynder at adressere vores forbrugsbaserede CO2-udledninger, og i den sammenhæng bør vi se på reklamernes betydning, siger hun.
Mette Hoffgaard Ranfelt minder om, at vi allerede har en markedsføringslov, som indeholder en række begrænsninger for reklameindustrien. Først og fremmest er der generelle forbud mod vildledende markedsføring, som i forhold til klimadagsordenen mest handler om ’greenwashing’ – den praksis, at virksomheder forsøger at fremstå mere grønne og bæredygtige, end de reelt er. I 20 år har vi haft et forbud mod tobaksreklamer i EU, og yderligere regulering kan være på vej i Danmark. F.eks. forsøger en række organisationer – herunder Kræftens Bekæmpelse, Børns Vilkår og Red Barnet – at få politisk opbakning til at stramme reglerne for digital markedsføring af usunde fødevarer rettet mod børn og unge under 18 år. Og regeringen barsler med en lov, der skal forbyde reklamer for onlinespil på udvalgte steder.
- Så det er jo ikke helt far out at begynde at tale om, at man skal regulere klimaskadelige reklamer, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.
Læs også: Reklamebranchen har magt over hele kloden
Skal vi virkelig reklamere for det, vi vil af med?
I São Paulo har man forbudt alle reklamer i det offentlige rum. Her er debatten i Danmark langtfra endnu, men vi har brug for at få den sparket i gang, fastslår Mette Hoffgaard Ranfelt.
- Vi mener, at man er nødt til at starte med at kigge på reklamer for nogle af de mest klimaskadelige produkter, f.eks. flyrejser, krydstogter og fast fashion, og så tager vi en debat om, hvorvidt og hvordan det giver mening at regulere dem.
Det er Esther Michelsen Kjeldahl, filosof og forfatter til bogen ’Reklamemagt’, enig i. Og hun tilføjer, at det giver god mening at regulere reklamer i overensstemmelse med den politiske dagsorden.
- Tag f.eks. fossilbiler, altså diesel- og benzinbiler. Vi har som samfund besluttet, at vi skal sælge den sidste fossilbil i 2035. Det er altså et produkt, vi ikke ønsker at have mere. Hvorfor skal vi så reklamere for dem lige op til exit-datoen? Det er jo at modarbejde de politiske beslutninger, siger Esther Michelsen Kjeldahl.
Danmarks Naturfredningsforening har sammen med Concito, Rådet for Grøn Omstilling, Ingeniørforeningen, Brancheforeningen Cirkulær og Plastic Change udafbejdet et katalog over affaldsforebyggelse, hvor der blandt andet lægges op til, at man analyserer de erfaringer, man har gjort i andre lande og byer i forhold til at indføre forbud mod klimaskadelige reklamer i det offentlige rum. Der stilles skarpt på reklamer, markedsføring og influenceres rolle i forhold til at påvirke vores overforbrug af ting, som alt for hurtigt ender som affald.
Læs også: Her er reklamebranchens 7 tricks til at fange dig
Af Maja Plesner, Illustration Klara Graah
Organisationer vil stoppe reklamer for overforbrug
Danmarks Naturfredningsforening har i samarbejde med Concito, Rådet for Grøn Omstilling, Ingeniørforeningen, Brancheforeningen Cirkulær og Plastic Change udarbejdet et katalog med forslag til, hvordan vi kan forebygge affald. Et af forslagene handler om at lære af andre lande og byer, der har indført forbud mod klimaskadelige reklamer i det offentlige rum.
Der bliver især sat fokus på reklamer, markedsføring og influencers rolle i at fremme overforbrug – et overforbrug, der ofte ender som affald.
I dag siger markedsføringsloven, at højst 20 procent af indholdet i traditionelle medier som aviser, radio og tv må være reklamer. Organisationerne foreslår nu, at loven udvides, så den også gælder for influencere.
