-Wow wow no cow: Manden, der vil vælte komælken
Christian voksede op blandt marker og mælkekøer. I dag drømmer han om at revolutionere vores drikkevaner – og hjælpe naturen undervejs. Det er drivkraften bag plantedrik-firmaet Dryk.Christian Christensen er ikke typen, der holder sig tilbage, når han skal fælde dom over hverken det ene eller det andet. Heller ikke når det kommer til plantedrikkens potentiale set i forhold til komælken.
- De nye generationer kommer aldrig – og det er et stort ord – aldrig til at drikke mælk og spise ost,” siger han, nærmest konstaterende, med den nordjyske dialekt, der selv efter mange år væk fra hjemstavnen ikke lader sig fornægte.
Det er en tidlig formiddag, og uden for hans hjem på Stevns glimter vandspejlet i Øresund til den ene side, mens solen kaster sine stråler ned over træerne i Magleby Skov til den anden. En halv times kørsel herfra har plantedrikfirmaet Dryk, som han stablede på benene i 2020, hjemme i kontorbygninger på havnen i Køge.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Hvis danskerne skal leve op til de officielle klimamålsætninger herhjemme, skal vi blandt andet drikke mindre komælk. Her kan nye danske plantedrikke være en del af løsningen, men det er lettere sagt end gjort at få danskerne til at bytte deres daglige glas komælk ud.
Mejerigiganten Arla spiller en kæmpe rolle på markedet, og samtidig er de nye plantedrikke omgærdet af modstridende beretninger om alt fra næringsstoffer til klimamæssig belastning.
Men alt det tager Christian Christensen med stoisk ro.
Han er overbevist om, at plantedrikken helt naturligt vil få vind i sejlene, i takt med at nye generationer vokser op:
- Der er ingen grund til at være bekymret for fremtiden. Vi skal bare fokusere på at skabe produkter, som spiller perfekt ind i den moderne danskers og europæers livsstil. Så skal resten nok komme helt af sig selv.
Landmandssøn går mod sin egen kultur
Efter 15 år i Australien vendte Christian Christensen i 2013 hjem til sin barndoms landskaber i Nordjylland og var chokeret over, hvor store forandringer der var sket.
De moseområder og tørveområder, han var vokset op i, eksisterede ikke mere. De var simpelthen væk. Det samme var de orkidéer, som landskabet havde været fyldt med i barndommen i 1970’erne, og som han plejede at plukke i vejkanten og have med hjem til sin mor.
- Vi så dem jo bare som blomster. Det var bare noget, der var der. Men det var de så pludselig ikke mere, siger han og fortæller, at han havde svært ved helt at forstå omfanget af den destruktion af landskabet, som han oplevede.
- Der er marker i Nordjylland mellem Hjallerup og Tylstrup, hvor de her store moseområder ligger – da jeg var barn, var det hele skov. Der var kæmpestore træer, men i dag er de væk, alle sammen.
Kort efter at Christian Christensen var vendt hjem til Danmark, blev han bedstefar for første gang. Det slog ham, at hvis det, der allerede var sket i hans ”relativt korte liv”, fortsatte med samme hast, ville der ikke være meget tilbage for de kommende generationer.
Han mærkede en trang til at gøre noget. Også selvom han vidste, at det formentlig ville føre konflikter og uvenskaber med sig i forhold til dem, han var vokset op med. Han er nemlig barn af landbruget med en far og farfar, der begge var landmænd:
- Jeg er vokset op i landbruget, og hvis der er noget, man ikke må i landbruget, så er det at kritisere landbruget. Men det er lykkedes at give de 15.000 landmænd herhjemme næsten total magt over vores landskab. Vi bliver ved med at misbruge landskabet på en måde, der er destruktiv for os selv, for dyrene og for den vilde natur, og det eneste, vi efterhånden har tilbage, er billig flæskesteg og gylle, endeløse mængder af gylle.
En so bad om hjælp
I første omgang blev Christian Christensen ansat i Coop, hvor han skulle være med til at kigge på, hvordan fremtidens supermarkeder skulle se ud, og hvor forbrugerne var på vej hen. I den forbindelse blev han på et tidspunkt inviteret til Holland for at se en svineproduktion. Et hollandsk firma havde lavet probiotika, som man sprøjtede ud over grisene:
- Svinene stod fuldstændig, som om de var i et laboratorium. Alt var skinnende rent. På et tidspunkt fik jeg øje på en so, der kiggede på mig, og jeg kunne næsten fornemme hende sige: "Vil du ikke nok hjælpe mig ud herfra?"
Da han sad i bilen bagefter, tænkte han: "Hvad fanden gør jeg?"
- Det blev så tydeligt for mig, at den produktionsenhed, som vi har gjort intelligente dyr til, er en sygdom, og det er ikke en sygdom, der ligger i dyrene, det er en sygdom, der ligger i os. Vi er nødt til at gøre tingene på en anden måde, blandt andet ved at spise meget mindre kød og drikke meget mindre animalsk mælk.
Vidste ikke en skid om plantedrikke
Christian Christensen endte med at være i Coop i tre og et halvt år, hvor han blev mere og mere modløs over, hvor lidt der i hans optik skete af positive forandringer, indtil han gik hjem til hustruen Minna og sagde: ”Jeg kunne fandme godt tænke mig at lave sådan et plantedrikfirma.”
Sammen med analysechefen i Coop havde han i en periode siddet og kigget på, hvilke nye produkter der kom frem, og her kunne han se, at der var en tendens til, at flere valgte plantebaserede produkter. Det vakte hans interesse.
- Samtidig vidste jeg jo ikke en skid om plantedrikke, men så sagde Minna: "Der er sgu så meget, vi ikke ved noget om." Og så gik vi i gang.
Da Christian Christensen og Minna havde taget beslutningen, startede de med at undersøge, hvor meget det ville koste at bygge en fabrik.
Det viste sig at ligge i omegnen af 250 millioner kr., hvilket var cirka 250 millioner kr. mere, end de havde stående på kontoen. I stedet skiftede de hurtigt fokus og indgik et samarbejde med svenske Trensums Food, der i 1990’erne havde været med til at udvikle originalopskriften for plantedrikfirmaet Oatly.
- Man kan næsten ikke snakke om plantedrik uden også at sige Oatly, siger Christian Christensen og fortæller, at det i mange år var sådan, at hvis man lagde en plantedrik på båndet i supermarkedet, stod alle andre i køen og tænkte: "Jeg håber, at du snart bliver rask, så du kan komme tilbage til at drikke rigtig mælk."
Stod på en mark og sang: "Wow, wow, no cow"
Plantedrikke fremstilles ved at blende eller udbløde råvarer som f.eks. havre, soja eller mandler og derefter filtrere væsken og sammenblande den med vand og olie og i de fleste tilfælde salt og forskellige vitaminer og mineraler.
Den mest udbredte plantedrik, havredrikken, blev udviklet af den svenske fødevareforsker Rickard Öste i 1990’erne. Han forskede i laktoseintolerans og stiftede virksomheden Oatly, der stadig i dag er verdens største plantedrikvirksomhed.
Det var dog først i 2012, da Toni Petersson blev ansat som administrerende direktør, at både Oatly og havredrik mere generelt vandt hyldemeter i supermarkedet og ikke mindst indpas på caféerne.
- Toni Petersson sagde, at Oatly, i stedet for at være et sundhedsbrand, først og fremmest skulle være et livsstilsbrand og noget, man drikker på caféer. Han gik op i smag, konsistens og sensorik og ville tale til den brede befolkning, f.eks. med sin meget berømte annonce til Super Bowl, hvor han stod ude på en grøn mark og spillede på sit klaver og sang: "Wow, wow, no cow", fortæller Christian Christensen.
Siden 2012 er salget af plantedrikke herhjemme femdoblet – også selvom EU-domstolen i 2017 vedtog, at man ikke længere må kalde plantedrikke for eksempelvis ’havremælk’ eller ’sojamælk’ med begrundelsen, at næringsindholdet er meget anderledes end i mælk. Trods en stigning i salget udgør plantedrikke dog stadig kun lidt over 4 pct. af det samlede ’mælkeforbrug’ i dag.
Vejen til plantedrik var kaffen
Efter at have fået den første batch med Dryk hjem i 2020 så Christian Christensen hurtigt et potentiale i at være ”en god spiller i kaffe”.
Der fandtes nemlig kun ganske få baristaversioner på det globale marked, så Dryk begyndte at arbejde fokuseret på at få deres havredrik i kaffen på landets caféer.
I dag vurderer han, at omkring 70 pct. af alle caféer i København bruger deres produkt, og selvom de har seks produkter, står baristaversionen alene for 50 pct. af omsætningen. En del af succesen skyldes, at de tidligt fik lavet aftaler med blandt andre Coffee Collective, Original Coffee og ikke mindst Lagkagehuset.
- I starten fik de et par paller en gang imellem. I dag køber de hele vogntræk fra os, og det gør de som minimum en gang om måneden!
Laktoseintolerans
Modsat plantedrik indeholder komælk laktose, som mange mennesker på verdensplan har svært ved at nedbryde, hvilket kan føre til diverse mavegener som diarré og oppustethed. Faktisk vurderes det, at 75 pct. af Jordens befolkning slet ikke tåler mælkens laktose. Der er desuden kolesterol i komælk, der kan være belastende for hjertet, samt langt mere mættet fedt, men ifølge Hjerteforeningen har fedtfattig mælk som skummet-, mini- og kærnemælk alligevel en berettigelse i ”den hjertesunde kost”, da ”fedtfattige mælkeprodukter er en god proteinkilde og en solid kilde til calcium, dvs. kalk til knoglerne. Og så er mælk rig på det vigtige vitamin B12, som er uundværligt i forhold til at danne nye røde blodlegemer, og for at nervesystemet fungerer optimalt,” som diætist i Hjerteforeningen Lotte Juul forklarer på deres hjemmeside.
De officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen lyder, at man skal spise ”planterigt, varieret og ikke for meget”. Og så bør man holde sit daglige indhold af mælkeprodukter på 250-350 milliliter samt 20 gram ost.
I 2024 kom Klimarådet med en ny rapport, hvor de konkluderede, at det ville kræve en større omlægning af danskernes spisevaner at indfri de politiske målsætninger om klimaneutralitet i 2050, og at den ene af to potentielle hovedveje for at nå dertil indebærer, at ”indtaget af komælk skal ned på et sted imellem 210 og 50 milliliter om ugen”.
Men der er ikke noget at sige til, hvis man som forbruger synes, det er svært at blive klog på, hvad der gør sig gældende, når det kommer til plantedrikke.
Kan plantedrik erstatte komælk?
I 2023 analyserede forskere fra DTU Fødevareinstituttet forskellige plantedrikke på det danske marked, og her var en af konklusionerne, at plantedrikke ikke er et alternativ til mælk, da plantedrikke og mælk har meget forskellige næringsstofsammensætninger.
Og i starten af 2025 kom Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet med deres rapport, der blandt andet slog fast, at ”den klimavenlige hvid-brune drik ikke er i nærheden af at være lige så sund som almindelig komælk”.
Professor og seniorforfatter til studiet, Marianne Nissen Lund, udtalte i den forbindelse:
- Der er helt klart et behov for, at vi skal spise mere plantebaseret. Men hvis man vil have noget ordentlig næring og tror, at plantedrikke her kan erstatte komælk, tager man altså fejl.
Ved siden af Christian Christensen har kommunikationschefen Tom Nervil været tavs indtil nu.
Han er blevet ansat to måneder tidligere. Det var ham selv, der henvendte sig til Dryk, fordi han mente, at han kunne bidrage til virksomheden. Han har nemlig en baggrund med kommunikationsformidling af bæredygtige forskningsprojekter på DTU.
Det er hans rolle at være med til at synliggøre Dryks fortælling, fortæller den garvede kommunikationsmand med sin ærkekøbenhavnske dialekt, og samtidig håndtere de udfordringer, der automatisk følger med, når man er et plantedrikfirma i 2025 – f.eks. en hel del skriverier i medierne om plantedrikke som en ’ultraforarbejdet fødevare’.
- Så der har vi pludselig fået en opgave med at gå ud og differentiere, hvad ultraforarbejdede fødevarer er, og hvad der er op og ned, siger han og fortæller, at hele diskussionen udspringer af, at amerikanske forskere i de forgangne år har lavet undersøgelser af ultraforarbejdede fødevarer, fordi der i USA har været en kæmpe eksplosion i overvægt, og 70 pct. af amerikanernes fødevarer er ultraforarbejdede.
- Det er sådan nogle halvfabrikata, som er fyldt med emulgatorer og farvestoffer og fortykkelsesmidler, og hvad ved jeg, og det bliver amerikanerne fede og syge af. Man har lavet undersøgelser af, hvad der fører til den usundhed, og har koblet det sammen med ultraforarbejdede fødevarer. Det kan sådan set være meget rimeligt, men så smækker man fejlagtigt plantebaserede produkter ind i den ligning.
- Lad os bare lige ramme en pæl igennem det, bryder Christian Christensen ind og griber fat i den selvsamme karton med Dryks baristaversion, som han netop har hældt i kaffen:
- Det er havre, salt, vand og olie, der er puttet i en karton.
Ikke desto mindre har flere forskere givet plantedrikke betegnelsen ultraforarbejdet, men betyder det så, at det er usundt? Det er straks lidt mere vanskeligt at svare entydigt på.
Til Politiken udtaler professor og forskningsgruppeleder ved Kræftens Bekæmpelse, Anja Olsen, at det er for simpelt at putte fødevarer i kasser som ’sunde’ eller ’usunde’. Man skal i stedet se det på en skala mellem de to yderpunkter. Hvis man ikke kan tåle laktose fra mælken, så er plantedrikken sundere, og hvis alternativet til plantedrikken er sodavand, så vinder plantedrikken også. Men ellers mener hun, at mælk er det sundeste valg.
"En halv liter mælk om dagen"
For tiden er Dryk ved at indgå et samarbejde med Københavns Universitet om at lave undersøgelser af plantedrikke for bedre at kunne vejlede forbrugerne.
- Når vi har hele den her diskussion, bliver vi også nødt til at sige, at der er kæmpe forskel på plantedrikke. Plantedrik er ikke bare plantedrik, siger Christian Christensen. Han rejser sig fra bordet og kommer lidt efter slæbende tilbage med en plastikdunk af mærket Cipal.
- Det, de tidligere har testet inde på KU, er det her produkt. Det er hydrolyseret havresirup. Her varmer man havrekernerne op til en meget høj temperatur og nedbryder alt, hvad der er af stivelse, og omdanner det til sukker. Det kører man så i tankbiler til et produktionssted, hvor man blander det op med salt, vand og olie. Det har kæmpe fordele, fordi man ikke behøver at lave de samme komplicerede produktionsprocesser.
Han sætter dunken med den belgiske havredrik ved siden af Dryk-kartonen.
- Vores produkt er et helt, helt andet. Det eneste sammenligningsgrundlag er, at det er en hvid væske. De er lavet på fuldstændig forskellige måder. Og vores indeholder D3-vitamin, B12 og calcium.
Det er ifølge Tom Nervil rigtigt nok, at der f.eks. er mange flere aminosyrer i komælk end i plantedrik. Det kan man bare læse på kartonerne for at konstatere, men det betyder bare ikke rigtigt noget i praksis, siger han:
- Når journalister skal lave en interessant historie, tager de fat i, at man ikke kan erstatte komælk med plantedrik, fordi der ikke er så mange proteiner i. Men danskerne savner ikke proteiner, så det er slet ikke et sundhedsissue. Landbruget har haft en virkelig stærk lobbyisme helt tilbage fra 1950’erne og frem, hvor man har fået overbevist danskerne om, at man skal drikke en halv liter mælk om dagen, så det nu er sådan en dansk grundregel.
Christian Christensen bryder ind:
- Men det har aldrig været intentionen, at vi skulle drikke endeløse mængder af komælk.
Han bliver igen afbrudt af makkeren:
- Jeg ved ikke, hvor mange millioner asiater der ikke drikker komælk, fordi det bare ikke er en del af kulturen. Det er jo ikke sådan, at de dør i endeløse mængder, fordi de ikke får et glas komælk hver dag.
Mælks store rolle i dansk madkultur
Ifølge Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum, har mælk spillet en kæmpemæssig rolle i dansk madkultur i mange hundrede år.
Dengang vi hovedsageligt var bønder, der levede af jorden, var køer brugbare som trækkraft på markerne og havde samtidig en vigtig funktion som fødevarekilde i form af kød og mælk.
- Tidligere sagde man om forår og sommer, at det var mælkeretternes tid, og efterår og vinter var sulets tid. I en selvforsørgende husholdning i gamle dage havde madmor meget, meget travlt på det her tidspunkt, fordi nu begyndte køerne at kælve, og det betød, at der var mælk til rådighed. Mælk stod for friske forsyninger og kunne anvendes til et væld af forskellige serveringer, så det betød rigtig meget i husholdningen.
Med andelsmejeriernes udbredelse i slutningen af 1800-tallet og op igennem 1900-tallet blev mælken folkeeje, fortæller Bettina Buhl. Fra myndighedernes side kom der et stort fokus på danskernes sundhedstilstand, og særligt i forbindelse med madpyramidens fremkomst i 1970’erne blev der skabt en fortælling om mælk som en sund fødevare og en af grundpillerne i en sund kost:
- Det budskab tager danskerne i høj grad til sig – at mælk er sundt. Samtidig har industrien været gode til at markedsføre både mælk og også andre mejeriprodukter med gratis smagsprøver på de bedste butiksdage og farverige reklamekampagner. Mange danskere mindes formentlig stadig ’Mejerigtigt’ fra Mejeriforeningen, som helt tilbage i 1950’erne forsøgte at afsætte mælkeprodukter til danskerne.
Letpåklædte kvinder og herrelandsholdet
Herhjemme har ikke mindst Arla spillet en stor rolle. Virksomheden har sine rødder i 1880’ernes andelsbevægelse, men er i dag et af verdens største andelsmejerier og skaber jævnligt opmærksomhed – på godt og ondt – med sin markedsføring. Hvem husker ikke de famøse Arla Mini-reklamer fra starten af nullerne med letpåklædte kvinder – og senere blandt andet herrefodboldlandsholdet – løbende på en strand?
Det måske mest nævneværdige eksempel i nyere tid er Arlakampagnen ’Tradition for fornyelse’, som den Oscar-nominerede filminstruktør Nikolaj Arcel står bag, og hvor en ung, korthåret kvinde møder en ung, lyshåret landmand og stiller ham spørgsmålet:
”Hvordan kan du have et arbejde, der går imod naturen?”, hvorefter han i rolige vendinger fortæller, at landmænd værner om dyrene og naturen – en kampagne, der har mødt kritik fra flere sider.
Så sent som i 2023 skrev Concito, at fødevareindustrien og det offentlige i Danmark årligt bruger ”millioner af kr. på at friste forbrugerne til at spise mere kød og flere mælkeprodukter”, og at ”selvom landbrugets og fødevareindustriens organisationer samt de store animalske producenter i princippet bakker op om de officielle kostråd, ser vi stadig mange eksempler på reklamer, kampagner og lobbyindsatser, der forsøger at bevare eller fremme forbruget af kød og mælk”.
Klimavenlig ost
Ifølge Science KU spiser danskere i gennemsnit 30 kilo ost om året. På Københavns Universitet forsøger forskere at lave klimavenlige oste ved blandt andet at omdanne proteinrige planter som ærter og bønner til såkaldte planteoste, men udfordringen er, at planteproteiner opfører sig helt anderledes end mælkeproteiner, når man prøver at lave oste af dem. Ved Institut for Fødevarevidenskab har man dog formået at lave en plantebaseret ost på gule ærter med både smag og tekstur. ”Man skal huske, at osteproduktionen lavet af mælk er blevet forfinet gennem tusinde år, så det er ikke noget, vi bare lige efterligner natten over. Alligevel håber jeg, at vi i løbet af de næste år kan rykke os nærmere hen mod at få planteostene til at smage virkelig godt,” fortalte forskeren Carmen Masiá i 2023.
Som eksempel nævnte de blandt andet den EU-finansierede kampagne fra Mejeriforeningen ’Mælk er for fremtiden’, der argumenterede for, at ’mælk er en del af en bæredygtig kost’, samt ’Mælk uden mælk’ fra 2018, hvor Arla med sarkastiske undertoner lancerede en fiktiv plantedrik helt uden næringsstoffer.
Et tilsvarende eksempel skabte stor opmærksomhed – og masser af kritik – på den globale scene i 2023. Her spillede Hollywoodstjernen Aubrey Plaza hovedrollen i en satirisk reklame skabt af marketingselskabet MilkPEP som grundlæggeren af Wood Milk — et alternativt mælkeprodukt bestående af træflager. ”Kun rigtig mælk er rigtig,” lød det afsluttende budskab.
Mælkekopier
Flere virksomheder rundtom i verden arbejder på at lave kopier af komælk, der skal gøre malkekvæg så godt som overflødigt ved at lade selve processen foregå i laboratorier med hjælp fra bioteknologi. Den uafhængige tænketank The Good Food Institute arbejder blandt andet på at udvikle mælk, der er så godt som identisk med komælk, fordi hovedelementet er et rigtigt mælkeprotein. Herhjemme er forskere fra blandt andet Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet involveret i projekter med at udvikle mælkelignende produkter ved at dyrke celler fra koens yver.
En lille guldfisk blandt hajer
Det er den virkelighed, som nye plantedrikfirmaer som Dryk står over for. I sin rapport om klimavenlig mad i 2022 konkluderede Klimarådet, at ”kampagner, der er i direkte modstrid med kostrådene, kan bidrage til forvirring blandt forbrugerne … og gøre det sværere at drive en normalisering af klimavenlig kost”. Christian Christensen lader sig dog ikke afskrække:
- Vi er en lille guldfisk, der tøffer rundt i et hav fyldt med store hajer. Vi har ikke kræfter til at svømme hurtigt, så vi må hele tiden ned i tangskoven – og så en gang imellem snige os ud og sætte vores aftryk og så skynde os væk igen, inden nogen kommer og æder os. Men vi har til gengæld et produkt, som passer rigtig godt ind i en moderne livsstil, og det bidrager til, at der bliver gjort en positiv forskel ude i landskabet. Jeg sover roligt om natten, for der er virkelig stort potentiale, og tiden arbejder for os. Når de der skræmmekampagner kommer, skal man også huske på, at det er en industri, der er bange for, hvor vi bevæger os hen.
Ifølge rapporter fra blandt andet FN’s landbrugsorganisation står køer og landbrugsdyr for cirka 14 pct. af den globale udledning af drivhusgasser. I bogen ’Er mit liv bæredygtigt?’ har forsker Morten O.A. Sommer fra DTU regnet på, hvor store aftryk vores personlige valg sætter på seks parametre som f.eks. tab af biodiversitet, CO2-udledning, vandforbrug og arealanvendelse.
Han har samtidig defineret et sikkert råderum for hvert af de seks parametre, som vi hver især skal holde os inden for, hvis vi vil leve bæredygtigt. Og her boner danskernes store forbrug af mælkeprodukter ud.
Ifølge Morten O.A. Sommer drikker en gennemsnitsdansker omkring 117 liter komælk om året. Og med det forbrug har man allerede opbrugt 80 pct. af det sikre råderum for biodiversitet og 25 pct. for arealanvendelse. For havredrik er tallene kun henholdsvis 6 og 1 pct.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at det er ved at være slut med komælk lige foreløbig. Faktisk steg produktionen af mælk i verden med næsten 50 pct. i årene 2000 til 2020. Ifølge Bettina Buhl er der heller ikke de store tegn på, at mælkens storhedstid er ved at være forbi. Mange danskere vil nemlig slet ikke kunne forestille sig en tilværelse uden mælk, fordi det spiller en stor rolle i manges dagligdag, fortæller hun:
- Medierne og forskningen kommer til at få stor betydning for, hvad der kommer til at ske. Vi bliver jo nærmest dagligt konfronteret med historier om, hvordan de her nye plantedrikke klarer sig i forhold til den almindelige komælk. Det ene øjeblik tror vi, at det er et sundt og klimavenligt alternativ, det næste øjeblik bliver vi mødt af en overskrift om det modsatte. Jeg tror, at mange er forvirrede på et højere plan, og så vil man nok forfalde til at tænke: "Så længe jeg kan få min gode gamle komælk," siger hun og fortæller, at vi samtidig har tendens til at være konservative som forbrugere: ”Et dejligt, frisk, koldt glas mælk, der nærmest er tappet lige fra koen. Det har en særlig romantisering over sig, som de her nye plantedrikke nok får svært ved at hamle op med."
Omvendt har andre opgørelser vist, at antallet af danskere, der drikker komælk i hverdagen, falder støt. Her er det særligt de nye generationer, der dropper mælken.
I Stevns hælder Christian Christensen endnu en skvis havredrik i kaffen. Han er af den opfattelse, at tiden arbejder for ham og Dryk. Det bliver han kun bekræftet i, når han ser på, hvordan der som led i den grønne trepart er blevet afsat væsentligt flere penge til plantebaserede fødevarer end for blot få år siden. Frem til 2030 vil regeringen således uddele i alt en milliard kr.:
- Der er en rejse i gang, som går hen imod meget mere plantebaseret, og lige om lidt begynder det at gennemsyre vores fødevareproduktion.
Af: ANDERS RYEHAUGE, Foto TILDE DØSSING TORNBJERG
