Havet og fiskene forurenes, når vi udleder giftige, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende kemiske stoffer til havet.
Hvert år forurener vi det danske havmiljø med unaturligt store mængder af næringsstoffer i form af især fosfor og kvælstof. Og via spildevand, vandløb og luften forurener vi havet med menneskeskabte, kemiske stoffer.
I EU alene er der over 150.000 forskellige kemiske stoffer i omløb, som kan havne i havet. Mange er giftige, hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller har andre skadelige virkninger.
De fleste af de kemiske stoffer, der kan havne i havet, er persistente. Det vil sige, at de nedbrydes og forsvinder meget, meget langsomt, og dermed kan de nå at gøre skade i mange år frem, når de først er endt i miljøet. Eksempelvis sprøjtegifte, der er direkte skabt til at have biologisk skadevirkning (de slår insekter, svampe og ukrudt ihjel), er dårlige for havmiljøet.
Men for mange af stofferne gælder det, at vi ved for lidt om det enkelte stofs virkning og dets udbredelse i miljøet. Hertil kommer så den samlede virkning af mange skadelige stoffers tilstedeværelse i miljøet - den såkaldte cocktaileffekt.
Forskningen tyder dog på, at cocktaileffekten skader arter og økosystemer ved langt lavere koncentrationer end det enkelte stof alene. Havet forurenes af næringsstoffer og kemiske stoffer.
Plast i havet er et stigende problem
I de senere år har vi registreret plast i maven på næsten alle de havfugle, der er blevet undersøgt for plast i maven, samt hver fjerde undersøgte fisk.
Og de kemikalier, der frigives fra plasten, viser sig desuden - i laboratorieforsøg - at reducere iltproduktionen hos havets mest almindelige iltproducerende bakterier.
Det kan få vidtrækkende økologiske følger, da et varmere hav i forvejen ikke kan indeholde så meget ilt.
Havmiljøet er under pres
Iltsvind, forurening og bundtrawling har medvirket til, at ingen danske havområder kan opfylde EU’s mål om god miljøtilstand i 2027.
95 procent af undersøgte havfugle har plast i maven. Og i 20-30 procent af fiskene og fire ud af fem blåmuslinger finder vi plast.
Dioxin i Østersøen gør, at østersølaks ikke lever op til EU-standarder for fødevarer.
Miljøfarlige stoffer er overalt i havmiljøet
Koncentrationer af miljøfarlige stoffer overskrider grænseværdierne overalt i det danske havmiljø.
Tænketanken Hav har i 2025 påvist massive overskridelser af grænseværdierne for miljøfarlige stoffer overalt i danske farvande. Det gælder (tung)metaller som arsen, vanadium, kviksølv, cadmium, nikkel og krom, nu forbudte stoffer som PCB og TBT og tunge oliestoffer som Benz(A)pyren og naphtalener.
Og dioxin, der især stammer fra affaldsforbrænding, er fortsat et problem i Østersøen, som gør østersølaks uegnede som menneskeføde.
I havets organismer og i selve havbunden kan man lokalt finde mange eksempler på for højt indhold af organiske, miljøfarlige stoffer som for eksempel PAH’er (fra afbrænding af kul, olie og træ, udstødningsgas fra biler, udledning fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg og en lang række industrielle processer).
Og af hormonforstyrrende stoffer som TBT (fra nu forbudt skibsmaling), der gør havsnegle tvekønnede. Når først disse stoffer ender i miljøet, vil de være der i mange år, da de nedbrydes meget langsomt.
Den kemiske situationen kan vise sig at være endnu værre, da der kun måles for op til 31 stoffer i havmiljøet, og det er langt færre, end der faktisk er sat grænseværdier for nationalt eller i EU.
Samlet set betyder forureningen af havet med næringsstoffer, miljøfarlige stoffer og plast, at der ingen mulighed er for at nogen danske havområder kan opfylde EU's mål om god miljøtilstand i 2027.
Giv havet en detox!
-
Skriv under for et hav i balance
-
Vores hav er langt mere forurenet end vi er blevet fortalt. Giftige stoffer som kviksølv, arsen, bly, kobber, zink, PCB og PFAS fra landbrug, byer og industri skader livet i havet og ender i fødekæden.
-
Alligevel tillader politikerne, at mere gift konstant ender i havet. Men vores hav er ikke en kemisk losseplads. Skriv under nu!
Forurening skal begrænses ved kilden
Nordsølandene Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Luxembourg, Holland, Norge og Sverige besluttede i 1995 i Esbjerg, at forureningen i Nordsøen senest i 2020 skulle nedbringes til et niveau tæt på nul for menneskeskabte, syntetiske stoffer og til naturlige niveauer for naturligt forekommende stoffer som tungmetaller.
Dette såkaldte generationsmål blev senere adopteret af EU og i havkonventionerne, men indsatserne halter bagefter.
I forbindelse med Danmarks Havstrategi II 2018-24 blev det besluttet, at vi inden 2021 skulle have fundet kilderne til de stoffer, som hindrer opfyldelse af målene for det danske havmiljø og iværksat en indsats. Det er på ingen måde indfriet.
Ordbog over forurenende stoffer i havet
Bromerede flammehæmmere
Tilsættes plast, skum og tekstiler for at forhindre brand i f.eks. computere og fjernsyn. Flammehæmmerne kan med tiden frigives og ophobes i miljøet. De mistænkes for at være fosterskadende og hormonforstyrrende.
Organiske fluorstoffer
PFAS bruges til at gøre materialer fedt- og vandafvisende. Stofferne er svært nedbrydelige, og nogle af dem ophobes i dyr og mennesker. Flere af stofferne er mistænkt for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og skadelige for immunforsvaret.
Kviksølv
Er en af de farligste, naturligt forekommende miljøgifte, der findes, og der skal arbejdes, både i Danmark, EU og internationalt på at få så omfattende begrænsninger som muligt, herunder både forbud mod anvendelse og eksport for at minimere udslippene på global basis.
Dioxin
Er klorholdige giftstoffer som bl.a. er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Dioxin nedbrydes meget langsomt og ophobes i fedtvæv. Det forekommer derfor i fedtholdige animalske produkter og fisk, fx laks, og opkoncentreres op gennem fødekæden. Dioxin dannes ved forbrændingsprocesser og forskellige industrielle processer.
TBT (tributylin)
Er meget giftigt for havlevende organismer og blev fra 1960’-erne og frem til 2008 brugt i bundmaling til skibe for at holde dem fri for muslinger, rurer og alger.