Iltsvind i havet

Havet kvæles, når vi udleder kvælstof og fosfor i store mængder fra vores landbrug, spildevand og afbrænding af kul, olie og gas i transport og energisektoren.

Hvert år får det danske havmiljø tilført unaturligt store mængder næringsstoffer i form af især fosfor og kvælstof. Det kommer især fra vores landbrug og spildevand og via luften fra afbrændingen af kul, olie og gas i trafikken og energiforsyningen.

I 2020 var iltsvindet meget tæt på at nå op det højeste niveau i 20 år. Det viser en rapport fra Aarhus Universitet.

De store mængder næringsstof giver en voldsom vækst af hurtigt voksende alger. Både de, der lever frit i vandet og de, der overgror bundplanterne.

Algerne lever kort tid. Når de dør, nedbrydes de hurtigt og frigiver dermed igen næringsstofferne, der giver vækst af nye alger. På den måde kan næringsstofferne nå at indgå i ny algeproduktion op til ti gange i løbet af en sæson.

Næringsstoffer, der optages af ålegræs og andre bundplanter, bliver omvendt typisk bundet i et år eller mere.

Skal vi forbedre havmiljøet og gøre det mere robust, skal vi reducere udledningen af næringsstoffer og få havets ålegræs og tangskove tilbage til at binde næringsstofferne.

Iltsvind har konsekvenser for livet i havet

Føde og skjulesteder i havet forsvinder

Den store algeproduktion og hurtige omsætning af næringsstofferne skygger bundplanterne bort fra de dybeste voksesteder, og efterlader en bar havbund. På den bare havbund er der hverken føde eller skjul for havets fisk eller andre havdyr.

Ilten forsvinder - det kvæler fisk, bunddyr og planter

Når algerne dør og synker til bunds, bruger nedbrydningsprocessen ilten fra havvandet. I værste fald bruges så meget ilt, at det skaber iltsvind, så fisk, bunddyr og planter dør.

Når der næsten ikke er mere ilt tilbage i havbunden, kommer der et hvidt såkaldt lig-lagen af svovlbakterier på havbunden. I allerværste fald trænger giftig svovlbrinte op fra lig-lagenet og dræber alt øjeblikkeligt. Dette kaldes bundvending, da det ofte medfører, at større dele af havbunden rives løs fra bunden pga. de store mængder metan og svovlbrinter, der ligger lige under havbunden.

Om der kommer iltsvind afhænger især af nedbør og temperatur:

  • Jo mere nedbør, jo større udledning af kvælstof og fosfor fra land og dermed gødning til algevækst.
  • Jo varmere og mere stille vejr, jo større risiko for iltsvind, da varmt vand indeholder mindre ilt end koldt vand.

Iltsvind forekommer også naturligt, men kun i meget begrænset omfang. Det er mængden af næringsstoffer og klimaforandringer, som skaber grundlaget for iltsvind i et omfang ud over det naturlige, mens de vejrmæssige forhold fra år til år afgør dets udbredelse, varighed og voldsomhed.

Det mest omfattende og værste iltsvind i nyere tid var i 1997 og omfattede havbund svarende til næsten 1/3 af Danmarks landareal, men mere almindeligt svarer de iltsvindsramte havbundsarealer til arealet af Lolland på 1.242 km2.

Nogle områder er mere udsatte for iltsvind end andre

I de indre danske havområder er vandet ofte delt i to lag. Det øverste mest ferske vand, som strømmer ud fra Østersøen oven på det nederste mere salte og tungere vand fra Nordsøen.

De to lag blandes kun i ringe grad i sommerhalvåret, og hvis ilten i bundvandet forsvinder, bliver den først fornyet med ny ilt, når efterårets blæst sætter ind.

Men skaderne fra iltsvind er ikke væk med den første efterårsstorm. Når ilten forsvinder, og bunddyrene dør, bliver havbundens struktur ødelagt, og der kan gå mange år, før bundens funktion er fuldt genetableret, og der igen er føde til fiskene.

Flere fjorde i Danmark rammes af iltsvind

Nogle fjorde og havområder bliver oftere ramt af iltsvind end andre.

  • Mariager Fjord, hvor der bag en sandbarriere i fjordmundingen står en blanding af forholdsvist fersk saltvand og tungt saltvand, som sjældent blandes op med frisk vand fra Kattegat.
  • Limfjorden, der både får masser af kvælstof tilført via vandet fra søer og åer fra det omliggende landbrugsland, og som har lavt vand, der bliver varmt og sjældent skiftes ud om sommeren.
  • Det sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav og de dybe vestlige dele af Østersøen.

Fakta om iltsvind i Danmark

  • Iltsvind slår hvert år bunddyr ihjel. I de værste år har ødelæggelserne dækket et område på 14.000 kvadratkilometer - svarende til næsten 1/3 af Danmarks landareal.
  • Områder med iltmangel i Østersøen er blevet tidoblet de sidste 100 år . Fra ca. 5000 km2 omkring år 1900 til i dag, hvor de udgør ca. 60.000 km2. Det svarer til 1,5 gange hele Danmarks areal!
  • Temperaturen i Østersøen er steget 1,5 grader de sidste 30 år. Intet tyder på, at stigningen vil stoppe.
  • Klimaændringer med mere nedbør og højere temperaturer vil øge udledningen af kvælstof fra land, forværre algevæksten og derfor øge presset på havmiljøet.

Udledning af kvælstof til havet skal reduceres med 20.000 ton

Siden årtusindskiftet har udledningen af kvælstof næsten ligget fast på samme niveau, men de seneste år er den igen begyndt at stige, blandt andet fordi landbruget har fået lov til at gøde mere.

Den årlige udledning af kvælstof til havet skal ned på niveauet omkring 1950 (ca. 40.000 ton årligt) før betingelserne for at nå målet om god økologisk tilstand er til stede med genvækst af bundplanterne og risiko for iltsvind nær det naturlige.

Det betyder, at vi mangler at reducere den årlige udledning af kvælstof til vandmiljøet med 20.000 ton.

Tal for kvælstof: Så meget bliver der udledt til havet

Siden midten af 1980’erne har vandmiljøplanerne næsten halveret udledningen af kvælstof fra land til det danske vandmiljø.

Tal for udledning af fosfor til havet

Tilførslerne af fosfor fra land til havet er siden 1990 reduceret med ca. 70 procent.

Men går vi længere tilbage i tiden er reduktionen reelt væsentlig større, fordi man allerede i 1980’erne reducerede udledningerne med fosforholdigt spildevand til visse vandområder markant.

Den samlede fosfortilførsel til havet var i 2017 ca. 2.500 ton – stort set den samme som i 2016, hvor den var ca. 2.300 ton P.

Læs nyheder om iltsvind