5 alarmerende fakta om plast du skal kende

Plast er overalt – i vores hjem, i naturen, i luften og endda i vores kroppe. Det er en industri, der vokser eksplosivt, forurener massivt og belaster både miljø, klima og sundhed.

Netop det problem har verdens lande været samlet for at løse i intense forhandlinger for at blive enige om en international ‘plasttraktat’. Desværre lykkedes det ikke for de mest ambitiøse lande - herunder dem i EU - at overbevise oliestaterne om nødvendigheden af helt basale mål - f.eks. et mål for, hvor meget plast der må produceres. Derfor faldt forhandlingerne fra hinanden.

– Det er svært ikke at blive rystet og skuffet over plastforhandlingernes sammenbrud, siger Mette Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

- Det meste plast bliver produceret stort set til at ryge lige i skraldespanden. Derfor er der mere end nogensinde behov for at sætte et loft over, hvor meget ny plast der må produceres, for der er katastrofalt store mængder allerede.

Vi har samlet nogle af de mest tankevækkende informationer om plast, som viser, hvorfor vi står midt i en global plastkrise.

1. Vi producerer hvert år plast, der vejer det samme som hele menneskeheden

Verdens årlige plastproduktion er nu på omkring 400 millioner ton, ifølge FN’s miljøprogram – omtrent det samme som vægten af alle mennesker tilsammen.

Og det stopper ikke der: Alt det plast, der er produceret gennem tiden, vejer nu dobbelt så meget som alle verdens vilde dyr tilsammen. Det er 9,2 milliarder ton plast, der gennem tiden har oparbejdet sig på jorden. Det viser rapporter i tidsskriftet Nature.

Produktionen vokser fortsat hurtigt. FN’s miljøprogram advarer om, at den kan fordobles igen inden 2050, hvis intet ændres. Det vil betyde, at plastmængden vil veje mere end dyrelivet i havet.

– Det her viser jo med al tydelighed, at plastproblemerne ikke kan løses kun med affaldshåndtering og genanvendelse. Der skal forebyggelse til, og strengt taget bør meget plast være ulovligt overhovedet at producere. F.eks. har vi alternativer til meget af det plast, som er produceret til kun at blive brugt én gang, før det smides ud, siger Mette Ranfelt.

Læs mere om affaldshierakiet

3. Mikroplast ender i vores kroppe

Plast er ikke kun et problem for klima, miljø og natur – og for de mennesker, der allerede nu i visse lande må leve deres hverdag i giftigt plastaffald.

Forskning offentliggjort i Nature Medicine har fundet mikroplast i alt fra menneskets hjerner til vores urin, væv, sæd og moderkage.

4. Op mod 16.000 kemikalier i plast

Der bruges potentielt over 16.000 forskellige kemikalier i plast – og mindst 4.200 af dem er klassificeret som skadelige for mennesker eller miljø. Det viser en international kortlægning fra PlastChem offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Mange af de problematiske stoffer er hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller giftige for vandmiljøet. De kan sive ud fra plasten under produktion, brug og nedbrydning – og ender til sidst i vores omgivelser og kroppe. Nogle plastprodukter har en nedbrydelsestid på mange hundrede år.

– Vi taler om et enormt kemikalieproblem, som er bygget ind i selve materialet, siger Mette Ranfelt.

5. Nej, plast bliver ikke genanvendt

Ifølge EU Kommissionens Joint Research Center er det omkring 20 procent af plasten, der genanvendes. Afhængig af definition er det endnu mindre, der genanvendes.

Noget er herudover brændes, men langt det meste er deponeret eller ligger som forurening i naturen.

En af årsagerne er, at mange plastprodukter er sammensat af forskellige materialer og kemikalier, som gør dem svære eller umulige at genanvende.

– Vi producerer langt mere, end vi kan håndtere. Genanvendelse kan ikke følge med, og er grundlæggende ikke svaret på overproduktionen, så bjerget af plastaffald vokser år for år, siger Mette Ranfelt.

Men hvad er løsningen?

I Danmarks Naturfredningsforening arbejder vi for:

• Vi skal sætte et loft over produktionen af plast. Vi skal kort og godt lukke for hanen, så der ikke hele tiden er brug for at bruge nye materialer. Det gælder bl.a. emballage- og take away plast – ca, halvdelen af al plast bruges til emballager.
• I dag bliver rigtig meget plast og emballage designet, uden at det er indtænkt i designet, at produktet skal kunne holde længe, for derefter at kunne genbruges. Produktet er med andre ord designet til hurtigt at ende som affald. Det er en fejl, der skal gøres op med.
• Der skal være langt flere muligheder for løssalg og generelt mere emballagefrit forbrug samt emballager baseret på genbrugelige og genpåfyldelige emballagesystemer. Det gælder bl.a. take-away emballage, der skal produceres til at kunne pantes og genpåfyldes. I Aarhus er der allerede en forsøgsordning i gang med kaffekopper, og det samme er på vej i København.
• Kemikalieforbruget skal nedsættes markant, og de milø- og sundhedsskadelige stoffer i plast skal udfases.
• Ca. 70 % af vores tøj er lavet af plastik. Det er billige syntetiske materialer som polyester, der gør det muligt at have den overproduktion og det overforbrug, som vi ser i dag i fast fashion industrien. Vi skal tage et markant opgør med brug og smid væk-kulturen i modebranchen - tøj skal produceres til lang holdbarhed og sælges med reparationservices, tilbagetagningsordninger og gensalg, og vi skal blive bedre til at dele og leje tøj til særlige lejligheder.