Saml affald sammen med os
Deltag i vores årlige forårsrengøring af naturen - Affaldsindsamlingen
Det affaldsfrie samfund
Vi smider 845 kg husholdningsaffald ud om året per dansker. Vi skal blive bedre til at genbruge, genanvende og reparere vores produkter, så vi laver langt mindre affald og skåner vores natur og klima.Vi smider alt for meget ud. Mad, emballage, plastik, tekstiler, dåser, pap, batterier, elektronik og meget andet lander i skraldespanden. På et år bliver det til 813 kilo husholdningsaffald per dansker. Det gør os til et af de lande i Europa, der producerer mest husholdningsaffald per indbygger. Derudover producerer industrien, servicebranchen og byggeriet også store mængder affald.
De store affaldsmængder er i høj grad et resultat af, at Danmark er et velstående land med et stort forbrug. I dagens lineære økonomi udvinder vi ressourcer fra naturen, forarbejder dem, forbruger produkterne, og til sidst smider vi dem ud.
Omkring en tredjedel af affaldet bliver i dag brændt af på et af vores mange forbrændingsanlæg. Her bliver affaldet omdannet til varme og el. Men affaldsforbrændingen er som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Forbrændingen skaber varme i radiatoren, men løsningen er uholdbar, fordi vi bruger og brænder de naturlige råstoffer op, som vores eksistens er afhængig af.
Derfor er det afgørende, at vi ikke kun fokuserer på, hvad vi gør med affaldet, når vi har skabt det - affaldshåndtering - men i stigende grad sætter fokus på, hvordan vi undgår at skabe affald i første omgang - altså affaldsforebyggelse.
Vi har brug for et paradigmeskifte i vores tilgang til affald.
Affaldshierarkiet guider vejen til håndtering af affald
Du kender sikkert kostpyramiden, men affaldspyramiden er mindst ligeså vigtig at kende til.
Affaldspyramiden - eller affaldshierarkiet - viser, hvordan vi skal håndtere vores affald, hvis vi vil skåne planeten mest muligt.
Groft sagt er affaldshierarkiet en guide til, hvordan vi bedst løser affaldsproblemet, og dermed et centralt redskab til at vende de økologiske kriser.
Vi skal ikke kun tale sortering og genanvendelse. I stedet skal vi rykke højere op i affaldshierarkiet og tale langt mere om affaldsforebyggelse og genbrug.
Forstå affaldshierakiet på 2 minutter
Se denne video, der forklarer, hvad affaldspyramiden går ud på:
Affaldshierakiets 5 niveauer
Forebyggelse
Det første stadie og dermed det bedste er, at vi slet ikke skaber noget affald. Vi skal forebygge, at affaldet overhovedet bliver skabt i første omgang. Det gør vi for eksempel ved at sørge for, at vores produkter bliver designet klogt, så de kan holde længe og let kan repareres.
Det er eksempelvis spild af ressourcer, at noget elektronik er programmeret til at gå i stykker efter få år, og ikke mindst at nogle produkter er designet, så det stort set er umuligt at reparere dem igen.
Derfor ligger ansvaret for at forebygge i høj grad hos politikerne og i industrien, da forebyggelse handler om at sætte standarder for produkternes design, kvalitet, reparerbarhed og dermed for produkternes levetid.
Men vi kan også selv forsøge at forbruge mindre, og dermed spare på ressourcerne. Det kan eksempelvis være ved at dele haveredskaber eller værktøj med naboerne eller lave reparationsværksteder med nogle venner.
Genbrug
Det næstbedste, vi kan gøre, er at få mere direkte genbrug ud af vores produkter, så det samme produkt kan bruges mange gange.
Det er vigtigt, at vi går væk fra vores brug og smid væk-kultur præget af engangsbrug og i stedet går over til produkter, som kan bruges igen og igen.
For eksempel kunne engangstakeaway-emballage erstattes med et genbrugeligt alternativ, som afleveres tilbage, vaskes og bruges igen.
På samme måde kan den papkasse, som du modtager dine online-varer i, erstattes af genbrugsemballage, som tages retur og klargøres til næste kunde.
Genanvendelse
Efter genbrug kommer genanvendelse. Genanvendelse er, når vi omdanner et produkt til noget nyt, efter produktet er blevet til affald.
Genanvendelse er det, som er formålet, når vi i vores husstande sorterer i 10 forskellige fraktioner. Det er bedre end affaldsforbrænding, men genanvendelse er stadig en ressourcekrævende proces, fordi produkterne skal laves om, og det kræver blandt andet energi.
Eksempler på genanvendelse er, når et plastlåg kan blive til en plastikpose. Eller når et stykke tøj kan laves om til et akustikpanel.
Typisk vil produktet ikke kunne opnå samme kvalitet og form igen, men vil blive til et ringere produkt. Det er det, man kalder downcycling.
Affaldsforbrænding
Helt nede på fjerdepladsen kommer afbrænding af affald, som bliver omdannet til energi eller varme.
En stor del af det affald, som vi smider i skraldespanden, bliver i dag sorteret som restaffald og ender på et affaldsanlæg, hvor det bliver brændt af.
Selvom vi får skabt energi eller varme ved afbrænding, er det stadig ikke en god måde at udnytte vores affald på, da de naturressourcer, som affaldet indeholder, går op i røg.
Og det er en omkostningsrig affære at udvinde naturressourcer. Udvinding og forarbejdning af naturressourcer til produktion og forbrug er årsag til cirka 45 procent af de globale CO2 udledninger og cirka 90 procent af det globale tab af biodiversitet.
Deponi
Den allermindst gavnlige måde at håndtere affald på er deponi - altså lossepladser.
Deponi er kort sagt opbevaring af affald, der er særligt farligt eller giftigt, når det brænder.
For eksempel forurenet jord, pvc-plast eller asbest.
Forebyggelse er det bedste middel til mindre affald
Vi skal altså til at indrette os efter affaldspyramiden, hvis vi vil leve i en verden, hvor vi producerer mindre affald og samtidig skåner klimaet. Heldigvis er det også den vej, det går.
I EU har man eksempelvis indført udvidet producentansvar på nogle produkter. Det betyder, at producenterne har ansvaret for deres produkter i hele produktets levetid. Det skal få virksomhederne til at lave nogle mere holdbare produkter, som kan genbruges og genanvendes.
Herhjemme har Folketinget besluttet, at vi skal sortere vores affald i 10 fraktioner, så vores affald bliver nemmere at genanvende. Det er et stort skridt i den rigtige retning, men det allerbedste vil være, hvis vi bevæger os længere op i affaldspyramiden, hvor det handler om at forebygge og genbruge vores affald.
Når du får dine ting repareret i stedet for at smide dem ud, er du med til at forebygge, at der bliver skabt affald. Du kan også stille krav som forbruger. Når du køber nyt, så gå efter produkter, som kan holde længe – det giver mindre affald i længden.
Men grundlæggende skal der politiske krav, lovgivning og strukturelle forandringer til, som gør det nemmere for forbrugerne at leve et liv uden så meget affald.
Derfor efterspørger Danmarks Naturfredningsforening en national strategi for cirkulær økonomi, som omfatter alle sektorer, og med fokus på affaldsforebyggelse og forbrugsreduktion.
Naturlige råstoffer kan blive til nye
Råstoffer som metaller, kul, olie, sten, sand og grus er ikke-fornybare råstoffer, som naturen er millioner af år om at danne. Naturen kan ikke nå at erstatte dem i hverken vores egen, vores børns eller børnebørns levetid.
Ifølge FN har verden allerede i juli hvert år opbrugt de råstoffer, som vi har til rådighed. Hvert år tager vi altså fra fremtidens lager.
I Danmark har vi allerede i marts opbrugt vores kvote, og herefter er der bare overtræk på kontoen. Det ville kræve over fire jordkloder, hvis vi alle skulle leve, som vi gør i Danmark.
Derfor skal vi reducere vores forbrug af råstoffer. Hvis alle mennesker på jorden skal kunne bruge lige mange råstoffer, skal vi i den rige del af verden skære vores forbrug markant ned.
Hvad gør vi?
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for et affaldsfrit samfund senest i 2050.
For at nå i mål kræver det omgående handling. Der er behov for, at politikerne sætter affaldsreduktionsmål og mål for de forbrugsbaserede CO2-udledninger. Mange af de produkter, vi forbruger, er nemlig produceret i udlandet - blandt andet tøj og elektronik. Og det betyder, at udledningerne ikke tæller med i 70 procents-målsætningen.
Dertil bør regeringen udarbejde en national strategi for cirkulær økonomi, så der er en plan for, hvordan vi når i mål.
Grundlæggende skal vi kigge på alle sektorer i samfundet og lave strategier for, hvordan vi kan omstille økonomien i sektoren fra lineær til cirkulær.
Derfor går Danmarks Naturfredningsforening i dialog med både politikere, erhvervslivet og borgere, så vi kan få forandret Danmarks uhensigtsmæssige affaldskultur.
Vi skal hele vejen rundt – derfor arbejder vi for fem spor:
1) REGULERING: Skatte og afgiftssystemet bør indrettes, så forureneren betaler, og så den mest miljøvenlige adfærd altid vil kunne betale sig både for virksomheder og forbrugere. Vi skal øge de økonomiske incitamenter til at undgå affald. Det betyder blandt andet, at der i lighed med indførelse af en CO2-afgift også indføres afgifter på brug af naturens øvrige centrale, jomfruelige ressourcer (herunder en stigning i råstofafgiften).
2) MÅLSÆTNINGER: Vi skal have ambitiøse, lovfastsatte, kvantitative reduktions- og genbrugsmål, samt sanktioner hvis målene ikke nås.
3) PRODUCENTANSVAR: Producenterne skal i stigende grad have ansvar for deres produkter i hele produktets levetid. Det skal give producenterne incitament til at designe mere holdbare produkter med en længere levetid.
4) KOORDINATION OG SAMARBEJDE: Alle aktører skal samarbejde og bidrage til, at vi får skabt et omfattende marked for deleøkonomi, leasing og leje og genbrug af produkter i stedet for ejerskab.
5) VIDEN: Alle borgere skal vide, hvad cirkulær økonomi er, og hvordan de kan bidrage til den cirkulære omstilling i deres hverdag og lokalsamfund.
Hvad kan du gøre?
Meld dig ind i DN's frivilligafdeling i din kommune og vær med til lokalpolitisk interessevaretagelse. Du kan eksempelvis være med til at arbejde for, at kommunen serverer emballagefrit mad på plejehjem og i skoler. Ved at organisere os, kan vi komme meget længere. På DN's affaldskortlægning kan du se, om din kommune har gode initiativer eller mangler en hjælpende hånd.
Dan en gruppe på din arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, som undersøger, hvor der er potentialer for affaldsforebyggelse. Præsenter jeres idéer for ledelsen.
Start eller indgå i et fællesskab, hvor I sammen lærer og inspirerer hinanden til klimavenligt forbrug og mindre affaldsproduktion. I kan også udfordre hinanden til købestop resten af året eller arrangere reparationsaftener, hvor I hygger jer med at upcycle jeres tøj eller fixe en ødelagt lampe.
Snak med din familie og venner om, hvad der gør, at I producerer meget affald. Hvad skal der til for at forbruget bliver mindre, og er der noget, I kan gøre, så I allerede minimerer jeres plast- og emballageforbrug i dag?
