Affald

Vi smider alt for meget mad, emballage, dåser, batterier, træ, elektronik og meget andet i skraldecontaineren. På et år bliver det til 844 kg husholdningsaffald per dansker ifølge Eurostat. Det gør os til et af de lande i Europa, der producerer suverænt mest husholdningsaffald.

Derudover kommer affaldet fra industrien og detailhandlen.

I dag bliver omkring en tredjedel af dette affald brændt af på et af vores mange forbrændingsanlæg. Her bliver affaldet omdannet til varme og el.

Men affaldsforbrændingen er som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Affaldsforbrænding skaber varme i radiatoren, men løsningen er uholdbar, fordi vi brænder de naturlige råstoffer op, som vores eksistens er afhængig af.

Afbrænding af affald går ud over miljøet

Råstoffer som metaller, kul, olie, sten, sand og grus er ikke-fornyelige råstoffer, som naturen er millioner af år om at danne. Naturen kan ikke nå at erstatte dem i hverken vores egen, vores børns eller børnebørns levetid.

Affaldsforbrændingen er også et kæmpe problem for miljøet. Affaldsanlæggene sender røgen gennem filtre, der fanger nogle af de miljøskadelige stoffer - men ikke alle. Filteret fanger ikke dioxin, som er klorholdige giftstoffer, som øger risikoen for kræft og er hormonforstyrrende.

En femtedel af det affald, vi sender på forbrændingen, vil slet ikke brænde op, og bliver til slagge. Slagge er en grå masse, som bliver brugt i bygningen af nye veje. Men slagge indeholder miljøfarlige tungmetaller, der siver ned til grundvandet.

Naturlige råstoffer kan blive til nye

Ifølge FN har vi allerede i august hvert år opbrugt de råstoffer, som vi har til rådighed. Hvert år tager vi altså fra fremtidens lager. I Danmark har vi allerede i marts opbrugt vores kvote, og herefter er der bare overtræk på kontoen. Det ville kræve over fire jordkloder, hvis vi alle skulle leve, som vi gør i Danmark.

Derfor skal vi reducere vores forbrug af råstoffer som olie, kul og fosfor. Hvis alle mennesker på jorden skal kunne bruge lige mange råstoffer, skal vi i den rige del af verden skære vores forbrug markant.

Det kræver, at vi bliver bedre til at genanvende affaldet, så det kan blive til nye batterier, fladskærme og byggematerialer.

For eksempel kan 100 tomme dåser blive til 88 nye. Plastlåg kan blive til grønne mælkekasser. Lithium fra brugte batterier kan genanvendes i nye batterier.

Genbrug skal reducere mængden af affald

Men endnu bedre er det, hvis vi også bliver bedre til at genbruge vores produkter direkte. Så vi går væk fra vores brug-og-smid væk kultur, præget af engangsbrug, og går over til produkter, som kan bruges igen og igen.

For eksempel kan man erstatte engangstakeaway-emballage med et genbrugeligt alternativ, som afleveres tilbage, vaskes og bruges igen. På samme måde kan den papkasse, som du modtager dine online-varer i, erstattes af en genbugsemballage, som tages retur og klargøres til næste kunde. Det samme gælder for din shampoo og opvaskemiddel, som med fordel kan påfyldes igen i stedet for at du køber nyt plastemballage. Når du køber shampoo og opvaskemiddel, så er hovedparten af det du køber blot plastik og vand.

For at nå dertil arbejder vi i fem spor:

1) REGULERING: Skatte og afgiftssystemet bør indrettes, så forureneren betaler, og så den mest miljøvenlige adfærd altid vil kunne betale sig både for virksomheder og forbrugere. Vi skal øge de økonomiske incitamenter til at undgå affald. Det betyder blandt andet, at der i lighed med indførelse af en CO2-afgift også indføres afgifter på brug af naturens øvrige centrale, jomfruelige ressourcer (herunder en stigning i råstofafgiften).

2) MÅLSÆTNINGER: Vi skal have ambitiøse, lovfastsatte, kvantitative reduktions- og genbrugsmål, samt sanktioner hvis målene ikke nås.

3) PRODUCENTANSVAR: Producenterne skal i stigende grad have ansvar for for deres produkter i hele produktets levetid. Det skal give producenterne incitament til at designe mere holdbare produkter med en længere levetid.

4) KOORDINATION OG SAMARBEJDE: Alle aktører skal samarbejde og bidrage til, at vi får skabt et omfattende marked for deleøkonomi, leasing og leje og genbrug af produkter i stedet for ejerskab.

5) VIDEN: Alle borgere skal vide, hvad cirkulær økonomi er, og hvordan de kan bidrage til den cirkulære omstilling i deres hverdag og lokalsamfund.

Sammen rydder vi op i naturen

Ved siden af det politiske lobbyarbejde rydder vi sammen med tusinder af danskere op i naturen, når vi hvert år i april arrangerer Affaldsindsamlingen.

Her tager skolebørn og hele familien ud langs veje og i skov, strand og krat for at befri naturen for blandt andet dåser, flasker, cigaretskod og plastposer, så de ikke ender i maven på dyr og fisk.

For hvert år stiger antallet af deltagere og mængden af indsamlet affald.