Affald

Forebyggelse

Det første stadie og dermed den bedste måde at håndtere affaldet på er, at vi slet ikke skaber noget affald. Vi skal forebygge, at affaldet overhovedet bliver skabt i første omgang.

Det gør vi for eksempel ved at sørge for, at vores produkter bliver repareret, så de kan bruges i længere tid, og ikke bliver smidt ud.

Det er eksempelvis spild af ressourcer, at noget elektronik er programmeret til at gå i stykker efter få år, og ikke mindst at nogle produkter er designet, så det stort set er umuligt at reparere dem igen.

Derfor ligger ansvaret for at forebygge i høj grad hos politikerne og i industrien, da forebyggelse handler om at sætte standarder for produkternes design, kvalitet, reparerbarhed og dermed for produkternes levetid.

Genbrug

Det næstbedste vi kan gøre, er at få mere direkte genbrug ud af vores produkter, så det samme produkt kan bruges mange gange.

Det er vigtigt, at vi går væk fra vores brug og smid væk-kultur præget af engangsbrug og i stedet går over til produkter, som kan bruges igen og igen.

For eksempel kan man erstatte engangstakeaway-emballage med et genbrugeligt alternativ, som afleveres tilbage, vaskes og bruges igen. På samme måde kan den papkasse, som du modtager dine online-varer i, erstattes af genbrugsemballage, som tages retur og klargøres til næste kunde.

Genanvendelse

Efter genbrug kommer genanvendelse. Genanvendelse er, når vi omdanner et produkt til noget nyt, men modsat genbrug sker det efter, produktet er blevet til affald.

Genanvendelse er det, som er formålet, når vi i vores husstande sorterer i 10 forskellige fraktioner. Det er bedre end affaldsforbrænding, men genanvendelse er stadig en ressourcekrævende proces, fordi produkterne skal laves om.

Eksempler på genanvendelse er, når plastlåg kan blive til en plastikpose. Eller når et stykke plastemballage kan bruges som et helt andet type plastprodukt.

Typisk vil produktet ikke kunne opnå samme kvalitet og form igen, men vil blive til et ringere produkt – det man kalder downcycling.

Affaldsforbrænding

Helt nede på fjerdepladsen kommer afbrænding af affald, som bliver omdannet til energi eller varme.

En stor del af det affald, som vi smider i skraldespanden, bliver i dag sorteret som restaffald og ender på et affaldsanlæg, hvor det bliver brændt af.

Selvom vi får skabt energi eller varme ved afbrænding, er det stadig ikke en god måde at udnytte vores affald på, da de naturressourcer, som affaldet indeholder, går op i røg.

Deponi

Den allermindst gavnlige måde at håndtere affald på, er deponi, altså lossepladser.

Deponi er kort sagt opbevaring af affald, der er særligt farligt eller giftigt, når det brænder. For eksempel forurenet jord, pvc-plast eller asbest.

Forebyggelse er det bedste middel mod mindre affald

Vi skal altså til at indrette os efter affaldspyramiden, hvis vi vil leve i en verden, hvor vi producerer mindre affald og dermed samtidig skåner klimaet. Og heldigvis er det også den vej, det går.

I EU har man eksempelvis indført udvidet producentansvar på nogle produkter. Det betyder, at producenterne har ansvaret for deres produkter i hele produktets levetid. Det skal få virksomhederne til at lave nogle mere holdbare produkter, som kan genbruges og genanvendes.

Herhjemme har Folketinget besluttet, at vi skal sortere vores affald i 10 fraktioner, så vores affald bliver nemmere at genanvende. Det er et stort skridt i den rigtige retning, men det allerbedste vil være, hvis vi bevæger os længere op i affaldspyramiden, hvor det handler om at forebygge og genbruge vores affald.

Når det gælder forebyggelse, kan du selv gøre en stor forskel. Når du får dine ting repareret i stedet for at smide dem ud, er du med til at forebygge, at der bliver skabt affald. Du kan også stille krav som forbruger. Når du køber nyt, så gå efter produkter, som kan holde længe – det giver mindre affald i længden.

DN mener

• Vi skal producere mindre affald og stile mod et affaldsfrit samfund senest i 2050.
• Vi skal væk fra vores brug-og-smid-væk kultur, præget af engangsprodukter, og over til genbrugsprodukter, som kan bruges igen og igen.
• Vores produkter skal designes, så de holder længe og nemt kan skilles ad og repareres.
• Vi skal være bedre til at genbruge vores materialer på samme niveau, så vi undgår downcycling af produkterne i genanvendelsesprocessen.

For at nå dertil arbejder vi i fem spor:

1) REGULERING: Skatte og afgiftssystemet bør indrettes, så forureneren betaler, og så den mest miljøvenlige adfærd altid vil kunne betale sig både for virksomheder og forbrugere. Vi skal øge de økonomiske incitamenter til at undgå affald. Det betyder blandt andet, at der i lighed med indførelse af en CO2-afgift også indføres afgifter på brug af naturens øvrige centrale, jomfruelige ressourcer (herunder en stigning i råstofafgiften).

2) MÅLSÆTNINGER: Vi skal have ambitiøse, lovfastsatte, kvantitative reduktions- og genbrugsmål, samt sanktioner hvis målene ikke nås.

3) PRODUCENTANSVAR: Producenterne skal i stigende grad have ansvar for for deres produkter i hele produktets levetid. Det skal give producenterne incitament til at designe mere holdbare produkter med en længere levetid.

4) KOORDINATION OG SAMARBEJDE: Alle aktører skal samarbejde og bidrage til, at vi får skabt et omfattende marked for deleøkonomi, leasing og leje og genbrug af produkter i stedet for ejerskab.

5) VIDEN: Alle borgere skal vide, hvad cirkulær økonomi er, og hvordan de kan bidrage til den cirkulære omstilling i deres hverdag og lokalsamfund.

Sammen rydder vi op i naturen

Ved siden af det politiske lobbyarbejde rydder vi sammen med tusinder af danskere op i naturen, når vi hvert år i april arrangerer Affaldsindsamlingen.

Her tager skolebørn og hele familien ud langs veje og i skov, strand og krat for at befri naturen for blandt andet dåser, flasker, cigaretskod og plastposer, så de ikke ender i maven på dyr og fisk.

For hvert år stiger antallet af deltagere og mængden af indsamlet affald.