Saml affald sammen med os
Deltag i vores årlige forårsrengøring af naturen - Affaldsindsamlingen
Vi smider alt for meget mad, emballage, plastik, dåser, pap, batterier, elektronik, og meget andet i skraldecontaineren. På et år bliver det til 845 kilo husholdningsaffald per dansker. Det gør os til det land i Europa, der producerer mest husholdningsaffald per indbygger, ifølge Eurostat.
Derudover kommer affaldet blandt andet fra industrien, servicebranchen og byggeriet. I dag bliver omkring en tredjedel af dette affald brændt af på et af vores mange forbrændingsanlæg. Her bliver affaldet omdannet til varme og el.
Men affaldsforbrændingen er som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Affaldsforbrænding skaber varme i radiatoren, men løsningen er uholdbar, fordi vi bruger og brænder de naturlige råstoffer op, som vores eksistens er afhængig af. Faktisk skyldes omkring 45 procent af verdens CO2-udledning vores produktion og forbrug.
Derfor er brug og smid væk-kulturen og de store affaldsmængder et kæmpe klimaproblem.
Du kender sikkert kostpyramiden, men du skal også lære affaldspyramiden at kende. Affaldspyramiden, eller affaldshierarkiet, som den også bliver kaldt, viser, hvordan vi skal håndtere vores affald, hvis vi vil skåne planeten mest muligt.
Groft sagt er affaldshierarkiet en guide til, hvordan vi bedst løser affaldsproblemet, og hvilke løsninger det bedst kan betale sig for klimaet at fokusere på.
Det første stadie og dermed den bedste måde at håndtere affaldet på er, at vi slet ikke skaber noget affald. Vi skal forebygge, at affaldet overhovedet bliver skabt i første omgang.
Det gør vi for eksempel ved at sørge for, at vores produkter bliver repareret, så de kan bruges i længere tid, og ikke bliver smidt ud.
Det er eksempelvis spild af ressourcer, at noget elektronik er programmeret til at gå i stykker efter få år, og ikke mindst at nogle produkter er designet, så det stort set er umuligt at reparere dem igen.
Derfor ligger ansvaret for at forebygge i høj grad hos politikerne og i industrien, da forebyggelse handler om at sætte standarder for produkternes design, kvalitet, reparerbarhed og dermed for produkternes levetid.
Det næstbedste vi kan gøre, er at få mere direkte genbrug ud af vores produkter, så det samme produkt kan bruges mange gange.
Det er vigtigt, at vi går væk fra vores brug og smid væk-kultur præget af engangsbrug og i stedet går over til produkter, som kan bruges igen og igen.
For eksempel kan man erstatte engangstakeaway-emballage med et genbrugeligt alternativ, som afleveres tilbage, vaskes og bruges igen. På samme måde kan den papkasse, som du modtager dine online-varer i, erstattes af genbrugsemballage, som tages retur og klargøres til næste kunde.
Efter genbrug kommer genanvendelse. Genanvendelse er, når vi omdanner et produkt til noget nyt, men modsat genbrug sker det efter, produktet er blevet til affald.
Genanvendelse er det, som er formålet, når vi i vores husstande sorterer i 10 forskellige fraktioner. Det er bedre end affaldsforbrænding, men genanvendelse er stadig en ressourcekrævende proces, fordi produkterne skal laves om.
Eksempler på genanvendelse er, når plastlåg kan blive til en plastikpose. Eller når et stykke plastemballage kan bruges som et helt andet type plastprodukt.
Typisk vil produktet ikke kunne opnå samme kvalitet og form igen, men vil blive til et ringere produkt – det man kalder downcycling.
Helt nede på fjerdepladsen kommer afbrænding af affald, som bliver omdannet til energi eller varme.
En stor del af det affald, som vi smider i skraldespanden, bliver i dag sorteret som restaffald og ender på et affaldsanlæg, hvor det bliver brændt af.
Selvom vi får skabt energi eller varme ved afbrænding, er det stadig ikke en god måde at udnytte vores affald på, da de naturressourcer, som affaldet indeholder, går op i røg.
Den allermindst gavnlige måde at håndtere affald på, er deponi, altså lossepladser.
Deponi er kort sagt opbevaring af affald, der er særligt farligt eller giftigt, når det brænder. For eksempel forurenet jord, pvc-plast eller asbest.
Vi skal altså til at indrette os efter affaldspyramiden, hvis vi vil leve i en verden, hvor vi producerer mindre affald og dermed samtidig skåner klimaet. Og heldigvis er det også den vej, det går.
I EU har man eksempelvis indført udvidet producentansvar på nogle produkter. Det betyder, at producenterne har ansvaret for deres produkter i hele produktets levetid. Det skal få virksomhederne til at lave nogle mere holdbare produkter, som kan genbruges og genanvendes.
Herhjemme har Folketinget besluttet, at vi skal sortere vores affald i 10 fraktioner, så vores affald bliver nemmere at genanvende. Det er et stort skridt i den rigtige retning, men det allerbedste vil være, hvis vi bevæger os længere op i affaldspyramiden, hvor det handler om at forebygge og genbruge vores affald.
Når det gælder forebyggelse, kan du selv gøre en stor forskel. Når du får dine ting repareret i stedet for at smide dem ud, er du med til at forebygge, at der bliver skabt affald. Du kan også stille krav som forbruger. Når du køber nyt, så gå efter produkter, som kan holde længe – det giver mindre affald i længden.
Råstoffer som metaller, kul, olie, sten, sand og grus er ikke-fornybare råstoffer, som naturen er millioner af år om at danne. Naturen kan ikke nå at erstatte dem i hverken vores egen, vores børns eller børnebørns levetid.
Ifølge FN har vi allerede i august hvert år opbrugt de råstoffer, som vi har til rådighed. Hvert år tager vi altså fra fremtidens lager.
I Danmark har vi allerede i marts opbrugt vores kvote, og herefter er der bare overtræk på kontoen. Det ville kræve over fire jordkloder, hvis vi alle skulle leve, som vi gør i Danmark.
Derfor skal vi reducere vores forbrug af råstoffer. Hvis alle mennesker på jorden skal kunne bruge lige mange råstoffer, skal vi i den rige del af verden skære vores forbrug markant ned.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for et affaldsfrit samfund senest i 2050.
Det kræver, at politikerne sætter mål for mindre affald og mere genbrug.
Og for at nå målene giver det mening at starte med de lavthængende frugter. Lad os sætte ind der, hvor produkter helt unødvendigt bliver smidt ud efter kun én enkelt gangs brug:
Hjælp os i kampen mod det store ressourcespild. Med din underskrift kan vi sammen kæmpe for en bæredygtig fremtid!
For at nå dertil arbejder vi i fem spor:
1) REGULERING: Skatte og afgiftssystemet bør indrettes, så forureneren betaler, og så den mest miljøvenlige adfærd altid vil kunne betale sig både for virksomheder og forbrugere. Vi skal øge de økonomiske incitamenter til at undgå affald. Det betyder blandt andet, at der i lighed med indførelse af en CO2-afgift også indføres afgifter på brug af naturens øvrige centrale, jomfruelige ressourcer (herunder en stigning i råstofafgiften).
2) MÅLSÆTNINGER: Vi skal have ambitiøse, lovfastsatte, kvantitative reduktions- og genbrugsmål, samt sanktioner hvis målene ikke nås.
3) PRODUCENTANSVAR: Producenterne skal i stigende grad have ansvar for for deres produkter i hele produktets levetid. Det skal give producenterne incitament til at designe mere holdbare produkter med en længere levetid.
4) KOORDINATION OG SAMARBEJDE: Alle aktører skal samarbejde og bidrage til, at vi får skabt et omfattende marked for deleøkonomi, leasing og leje og genbrug af produkter i stedet for ejerskab.
5) VIDEN: Alle borgere skal vide, hvad cirkulær økonomi er, og hvordan de kan bidrage til den cirkulære omstilling i deres hverdag og lokalsamfund.
Ved siden af det politiske lobbyarbejde rydder vi sammen med tusinder af danskere op i naturen, når vi hvert år i april arrangerer Affaldsindsamlingen.
Her tager skolebørn og hele familien ud langs veje og i skov, strand og krat for at befri naturen for blandt andet dåser, flasker, cigaretskod og plastposer, så de ikke ender i maven på dyr og fisk.
For hvert år stiger antallet af deltagere og mængden af indsamlet affald.