Biodiversitetsråd: Her skal 30 procent beskyttet natur ligge
For at stoppe tabet af natur skal 30 procent af det danske landareal beskyttes. Forskere er enige om hvor.Biodiversitetsrådet viser i en ny rapport, hvor 30 procent af det danske landareal skal beskyttes.
Kortlægningen af nye beskyttede naturarealer er den tredje af sin slags.
Men det er er stort set de samme arealer, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og altså nu Biodiversitetsrådet kommer frem til, er de optimale i forhold til at stoppe tabet af biodiversitet.
- Vi har nu et stærkt afsæt for rulle den nødvendige redningsplanke ud til Danmarks trængte arter. Behovet for at få mere og reelt beskyttet natur er særligt akut her i et af de mest naturfattige lande i Europa, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
Se kortet: Her er der plads til store sammenhængende naturområder
En redningsplanke til naturen
På baggrund af anbefalinger fra forskere har man sat et internationalt mål om, at 30 procent af klodens landareal skal være beskyttet natur, og i EU har man også et mål om ti procent heraf skal være beskyttet så strengt, at naturen har uforbeholden førsteret her. Det er nødvendigt, for at det massive tab af biodiversitet stoppes.
Biodiversitetskrisen mærkes også i Danmark, hvor 1.932 dyr, planter og svampe er truede og forklaringen er enkel: Danmark har i dag blot 1,6 procent reelt beskyttet natur og ingen steder er den strengt beskyttet.
En del af treparts-aftalen
- Opgaven er enorm. Med den grønne trepartsaftale, vi indgik i juni, er der aftalt mindst 20 procent beskyttet natur i 2030. Det store jordudtag, der følger med den grønne trepart, kan bidrage til målet, f.eks. med ny urørt skov og lavbundsjorde, der skal tages ud af drift. siger Lars Midtiby, der samtidig kommer med en efterlysning:
- Vi har som land underskrevet biodiversitetskonventionens mål om 30 procent beskyttet natur. Vores opfordring er, at regeringen og Folketinget sikrer en forpligtende rammelov for naturmålene, akkurat som der er for klimaet, lyder det fra Midtiby.
Intet konkret er sat igang
En dansk natur- og biodiversitetslov er en del af regeringsgrundlaget, men fraværende på det lovprogram, der netop er sendt ud. Også biodiversitetsrådet anbefaler en egentlig biodiversitetslov for at sikre den nødvendige fremdrift.
- Vi ved hvorfor, vi ved, det haster og nu ved vi også hvor, vi skal sætte ind. Det er alene regeringen, vi alle venter på og mens vi venter, fortsætter tabet af biodiversitet, slutter Lars Midtiby.
De nye kort fra Biodiversitetsrådet flugter med den sammenligning, Danmarks Naturfredningsforening har foretaget af eksisterende kort over potentiel ny natur. Her overlapper over 70 pct af Københavns Universitets udpegning overlapper med udpegningen fra Aarhus Universitet.
Danmarks natur er i krise
Naturen er voldsomt presset i Danmark. Tilbagegangen er størst i naturtyper som skov, mose og eng, græsland og hede samt agerland. Det skyldes, at netop disse økosystemer er dem, som er mest under pres fra udnyttelse til landbrug og skovbrug.
Blandt andre dyr som vibe, hasselmus, gulspurv, birkemus, spidsand, løgfrø er eksempler på truede dyr, der er i risiko for at uddø i Danmark, da de er i stadig tilbagegang. Læs mere her
Støt vores kamp mere natur i Danmark
Fakta:
I 2022 vedtog FN’s medlemslande et globalt mål om at beskytte 30 procent af verdens natur inden 2030. Det gælder både til lands og til havs. Dengang sagde miljøminister Magnus Heunicke:
- Naturen er i krise og har brug for akut førstehjælp. Det her giver os noget at arbejde ud fra, og som ny miljøminister får jeg med aftalen nogle redskaber og konkrete mål, som jeg vil bruge maksimalt. Retningen i aftalen er rigtig, men min analyse er, at der er brug for markant mere, når det gælder den konkrete opfølgning i de enkelte lande, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Kilde: Miljøministeriet