Danmarks klogeste fugl? Kragen forbløffer forskerne

Kragen kan se sig sur på mennesker

Gråkragen er en af de mest almindelige fugle i Danmark og er kendetegnet ved sin grå og sorte fjerdragt. Den tilhører kragefuglefamilien, som også tæller blandt andet ravnen, alliken, skaden og rågen.

Mens solsorten er elsket for sin smukke sang, og små spurvefugle, som f.eks. rødkælken og gråspurven, er nuttede, så er gråkragens ry betydeligt mere blakket.

Kragen og dens nærmeste slægtninge er ofte upopulære og udskældte på grund af deres skræppende kald og tendens til at gennemrode skraldespande og sprede affald.

Det hjælper heller ikke på populariteten, at de ofte er dominerende over for mindre fugle og kan finde på at snuppe deres æg og unger. Til tider udviser gråkrager også aggressiv adfærd over for mennesker eller kæledyr, de har set sig sure på.

Kommunikerer med andre arter

Den ildesete opførsel ændrer dog ikke på, at gråkragen er en af landets mest fascinerende fugle og – i hård konkurrence med andre kragefugle – måske den klogeste.

- Deres adfærd er både fleksibel og nysgerrig, hvilket giver dem en fantastisk evne til at tilpasse sig nye miljøer og habitater. Og de udviser en høj grad af kommunikation og interaktion, ikke bare med artsfæller, men også andre arter, fortæller Sussie Pagh, der er seniorforsker på Aalborg Universitet og forfatter til bogen ’Nordens kloge kragefugle’.

Hun forsker i zoologi og er særligt interesseret i kognitionsforskning – et forskningsfelt, der undersøger dyrenes mentale evner.

- Jeg har altid interesseret mig for dyr med en alsidig adfærd og komplekse sociale interaktioner og kommunikation samt de fordele, der følger med en begavet og bevidst adfærd, forklarer hun.

Spiser mad fra nummerplader

Kragers begavede adfærd kommer især til udtryk, når det gælder føde. De knækker skaller på nødder, snegle, muslinger og krabber ved at smide dem ned på hårde flader fra store højder. De kan også finde på at lægge dem på trafikerede veje og vente på, at de bliver kørt over af en bil.

- De kan udnytte andre arters adfærd til at få adgang til føde og følger f.eks. efter rovdyr for at finde frem til kadavere, fortæller Sussie Pagh.

- De er også flittige på rastepladser, hvor parkerede biler med insekter på nummerpladen udgør en fødekilde sammen med de rester, som mennesker efterlader på parkeringspladsen.

Men er de iøjnefaldende måder at anskaffe sig føde på ensbetydende med, at kragerne er intelligente?

- Det er nærmest umuligt ud fra observationer i naturen at vide, om en fugl eller et dyr er intelligent. Den adfærd, som måske forekommer intelligent, kan være en nedarvet adfærd. Derfor laver man forsøg med kragefugle og andre dyr i laboratorier og stiller dem over for opgaver, hvor de ikke kan trække på medfødte instinkter, siger Sussie Pagh.

Giv den et problem - den løser det

En populær metode til at vurdere dyrs intelligens er at udsætte dem for problemer, som kun kan løses med redskaber. Og den metode brugte forskere fra Moskva Statsuniversitet, da de i 2013 testede, om gråkrager kunne få fat i lokkemad, som lå inde i et gennemsigtigt rør.

For at få fat i maden krævede det, at kragerne brugte et stempel til at skubbe maden ud. Seks ud af otte krager var hurtige til at forstå opgaven og brugte stemplet.

For at vanskeliggøre opgaven lagde forskerne efterfølgende en fælde i røret, hvor maden kunne ryge ned i et hul og uden for rækkevidde.

Én af de seks gråkrager forstod øjensynlig opgavens struktur øjeblikkeligt og løste den i første forsøg. De resterende krager lærte at løse opgaven efter flere fejlforsøg.

Derefter blev kragerne udsat for lignende opgaver, men med fælden i en ny position for at se, hvad kragerne egentlig havde lært. Havde de forstået princippet i problemstillingen, eller havde de blot lært specifikke regler, som f.eks. at skubbe stemplet til højre?

Finder hurtigt nye metoder

En analogi kunne være, om de havde lært at spille skak og tilegnet sig en forståelse for spillet, eller om de blot havde lært, hvordan enkelte brikker rykker.

Testen afslørede, at gråkragerne forsøgte at løse nye opgaver med de regler, som virkede tidligere, og dermed ikke havde fanget den generelle problemstilling.

Ikke desto mindre lærte de hurtigt at bruge redskaber til at løse et problem, de ikke før var stødt på, hvilket kræver høj intelligens.

Gråkrager er ikke bare i stand til at bruge redskaber, de kan også selv lave dem. I en undersøgelse fra 2024 opdagede et russisk forskerhold, at gråkrager kan fremstille et objekt med ret præcise dimensioner ud fra en mental forestilling om objektet.

På niveau med menneskebørn op til teenagealderen

Tre gråkrager blev trænet til at føre papirstykker i bestemte størrelser gennem en sprække for at få en melorm som belønning. Efterfølgende fik de kun store papirark og skulle selv rive papiret ud i korrekte størrelser for at blive belønnet.

Og det gjorde de med stor succes, hvilket er tegn på, at kragerne huskede deres tidligere værktøjer og var i stand til at kopiere dem ud fra et mentalt billede. Forsøget viser, at gråkragers kognitive evner er tilstrækkeligt avancerede til at skabe værktøjer med en specifik funktion, ikke bare gennem tilfældige forsøg, men baseret på en mental plan.

- Da man ikke forventer, at krager i naturen bliver stillet over for opgaver, hvor de bliver belønnet for at putte papir gennem en sprække, antager man, at kragen ved, hvad den gør. Den efterligner en proces, som har virket tidligere. Så selvom kragerne ikke er kendt for at fremstille redskaber i naturen, så kan de altså gøre det i et laboratorie, forklarer Sussie Pagh.

Evnen til at fremstille nye objekter viser, at gråkragens kløgtige adfærd ikke bare er instinktiv, men at dyret besidder et intelligensniveau, der gør, at den kan tilpasse sig nye situationer og finde løsninger på nye problemstillinger.

- I laboratorieforsøg kan kragefuglenes evner til at løse forskellige opgaver sammenlignes med, hvad aber eller mennesker kan løse. Og på den måde kan vi se, at de kan løse opgaver på linje med aber og sågar menneskebørn helt op til teenagealderen, fortæller Sussie Pagh.

Kan genkende sig selv i spejlet

Selvbevidsthed er også en god indikator for dyrs kognitive evner og intelligens. Det kræver en vis form for abstrakt tænkning at reflektere over sig selv i forhold til sine omgivelser. Spejltesten er en klassisk metode, som forskere bruger til at vurdere dyrs selvbevidsthed.

Kun få arter, heriblandt mennesker, aber, elefanter, delfiner og husskader, har bestået testen og viser tydelige tegn på at kunne genkende sig selv i et spejl. Gråkragen har fået tvetydige resultater fra spejltesten, men forskere vil på nuværende tidspunkt ikke afvise, at den vil kunne bestå testen.

Spejltesten er dog ikke den eneste måde at få indblik i dyrs selvbevidsthed. Kropsbevidsthed – altså en forståelse af egen krop i forhold til omgivelserne – er også en form for selvbevidsthed. Alle dyr har en vis kropsbevidsthed, men graden varierer.

Forstår sin egen krop

I 2021 testede forskere gråkragens kropsbevidsthed ved at give testkrager opgaver, hvor de skulle igennem åbninger i forskellige størrelser for at få mad.

Kragerne undersøgte åbningerne inden de forsøgte at gå igennem og tilpassede deres krop og bevægelser i forhold til pladsen. Forsøget viste ifølge forskerne, at gråkragen er bevidst om sin egen kropsstørrelse – et tegn på selvbevidsthed, der kræver relativt avancerede kognitive evner.

Selvom gråkragens hjerne er betydeligt mindre end menneskers og abers, så er størrelsesforholdet mellem hjernen og kroppen faktisk sammenligneligt med vores.

Og forskere har vist, at kragefugle har en usædvanlig høj koncentration af neuroner i forhjernen, der svarer til hjernebarken hos pattedyr – den del af hjernen, som er ansvarlig for højere kognitive funktioner. Set i forhold til størrelsen, har kragerne flere neuroner i forhjernen, end mange primater har i hjernebarken, og det er ifølge forskere en stor del af årsagen til deres høje intelligens.

Så næste gang du hører lyden af ”kraa kraa kraa”, så husk, at det ikke bare er en lettere irriterende fugl, der brokker sig, men en ytring fra en af landets klogeste fugle.

Af: Jonas Meldal, Foto og illustrationer: Shutterstock, Unsplash, The Noun Project