Danmarks unikke 'koralrev' er under pres
Danmarks ‘koralrev’ kaldet boblerev er levested for et rigt plante- og dyreliv. Boblerevene er fantastiske ynglesteder for fisk og hummere - og unikke for Danmark. Men boblerevene er pressede.Som meterhøje skorstene og dybe labyrintiske huler breder sjældne boblerev sig på havbunden i havet omkring Danmark.
Boblerev er en helt unik naturtype, og i Europa findes de kun i Danmark. De udgør vigtige levesteder for planter og alskens dyr, og så er de fantastisk farverige. De minder næsten om varmtvandskoraller, som man kender fra australske, ægyptiske eller thailandske kystvande. Boblerevene er dog modsat de tropiske koralrev altså uden koraller, som er levende dyr.
På billedet nedenunder ses en farvestrålende sønellilke på et boblerev i Danmark, som leder tankerne hen på et koralrev.
Boblerevene er dannet under havbunden for tusindvis af år siden af metangas fra rådnende planter, dyr og mikroorganismer. Gassen er trængt op gennem havbunden.
På sin vej har den klistret kalk, sand, småsten og skaller sammen til betonhårde sandstensformationer, som i dag står blottede og boblende på havbunden, fordi vand og strøm gennem tiden har skyllet sandet mellem dem væk. I stille vejr kan man være heldig at se gasbobler på havoverfladen over boblerevene.
I de hårdt fiskede danske farvande er boblerevene oaser for havets dyr, planter, fisk og havpattedyr. Boblerevene har skove af tang og alger og et mylder af farvestrålende havsvampe, sønelliker, søanemoner, dødningehånd, børsteorm, snegle og krebsdyr.
Og med sine mange huler og gemmesteder er de fantastiske leve- og ynglesteder for torsk, kuller og den sorte hummer. Her har de plads, føde og fred til at formere sig.
De fleste ligger på 20-25 meters dybde, men ved øgruppen Hirsholmene nordøst for Frederikshavn ligger de ved 19 meters dybde. Det er slet ikke alle boblerev, der er kortlagt. Senest er der også fundet boblerev på få meters dybde nord for Gilleleje i Nordsjælland.
Pressede af fiskeri
De danske boblerev er pressede. I Danmark har vi udpeget otte Natura 2000-områder (EU beskyttet natur), hvor bl.a. boblerevene skal beskyttes, men kun i seks af dem er det fx forbudt at fiske direkte oven på revet og i en lille bufferzone rundt om revene. I de to øvrige er der ingen regulering af fiskeriet.
Her må der fiskes både med bundslæbende redskaber og med garn, som er nogle af de væsentligste trusler mod boblerevene, fortæller Morten Rosenvold Villadsen, havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
- Vi kan redde boblerevene, hvis politikerne prioriterer det. Boblerev er en helt enestående naturtype, som vi har en særlig forpligtelse til at beskytte, siger han.
Havrådgiveren peger på nylige fiskeriaftaler, som forbyder bundtrawl i forskellige beskyttede havområder. Det er godt for boblerevene og alt det liv, der flytter ind netop her – for eksempel den pressede torsk. Men der er lidt vej endnu:
-Vi har stadig ikke kortlagt alle boblerev, så lige nu ved vi rent faktisk ikke, hvor vi skal sætte ind. Det arbejder vi for i DN, ligesom vi skal have forbudt bundtrawl mange flere steder, siger Morten Rosenvold Villadsen.
DN kæmper for et trawlfrit hav i 2035 og totalomlægning til skånsomme fiskemetoder.
Næringsstoffer belaster havmiljøet
Hvert år belaster vi vores havmiljø med unaturligt store mængder næringsstoffer i form af fosfor og kvælstof fra landbrug, havbrug, spildevand og fra afbrænding af kul, olie og gas i trafikken og energiforsyningen.
Det fører til opblomstring af alger og i værste fald iltsvind, når de dør, fordi nedbrydningen bruger ilten i vandet. Algerne skygger for planterne på boblerevene, og manglen på ilt kvæler planter, fisk og bunddyr.
Fakta om boblerev
- Boblerev er en helt unik, fredet og rødlistet naturtype.
- I Europa findes de kun i Kattegat, Skagerrak og den danske del af Nordsøen.
- Heraf er otte Natura-2000 områder udpeget som områder, hvor boblerev skal beskyttes. I to af dem må der stadig fiskes på og rundt om revet. I de øvrige er fiskeriet kun forbudt lige oven på og i en lille bufferzone rundt om revet.
- Boblerev er vigtige leve- og ynglesteder for kommercielt udnyttede fiskebestande som torsk, hummer og kuller.
Når havet samtidig bliver varmere, kan det indeholde mindre ilt. Samlet set udgør det en stigende trussel mod marine arter og økosystemer og dermed også livet på boblerevene.
Vi arbejder for:
- At vende tilbagegangen i havet: I dag er syv ud af otte naturtyper i havet i dårlig tilstand.
- At forbyde al fiskeri direkte på boblerevene og i en stor bufferzone rundt om dem.
- At mindske udledningen af kvælstof og fosfor til havet.
- At få beskyttet mindst 30 procent af havet inden 2030 i tråd med anbefalingerne i FN's Biodiversitetskonvention.
- At mindst ti af de 30 procent bliver helt urørt hav, hvor menneskelig påvirkning reduceres mest muligt.
