Debat: Vi kan ikke redde havet uden strammere regler for landbruget

De døde fjorde, fedtemøget og fiskene, der flyder livløse op, er blevet et sørgeligt symbol på et havmiljø i ubalance. Årsagen er velkendt: Hver vinter skylles store mængder kvælstof fra markerne ud i fjorde og kystvande. Kvælstof, der fodrer algerne og kvæler livet under overfladen.

Der er store planer for den grønne omstilling, blandt andet med grøn trepart, som sigter efter, at 15 procent af Danmarks landbrugsareal skal omlægges til natur. Der er afsat 43 milliarder kroner til at gøre det attraktivt for landmænd at tage de mest forurenende jorder ud af drift. Men uden en ambitiøs kvælstofregulering er den grønne omstilling som en båd uden bund – uanset hvor meget vi ror, vil vi stadig tage vand ind.

Hverken ’den omvendte Dalgas’ (dvs. lade opdyrket jord fylde mindre) eller et havmiljø i balance kan blive til virkelighed, hvis vi ikke sætter hårdt ind. Derfor opfordrer vi regeringen, SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance til en ambitiøs kvælstofregulering, som skaber incitament til at omlægge den landbrugsjord, som forurener vandmiljøet mest.

Sådan vil Den grønne trepart ændre Danmarkskortet med mere natur

Regulering er altafgørende for fremtiden

Kvælstofudledningen er ikke kun et problem for vandmiljøet – den undergraver hele Danmarks grønne omstilling. Uden kontrol med kvælstofudledningen bliver det svært at nå vores klimamål, skabe bedre natur og leve op til EU’s vandrammedirektiv.

En slap regulering vil gøre Grøn Trepart til en tom skal, et dyrt kompromis med begrænset gennemslagskraft, og vores fjorde og indre farvande vil fortsætte deres deroute.

Kvælstofreguleringen er derfor bundpladen i Danmarks grønne omstilling.

Uden den synker projektet. Med den kan vi sikre, at investeringerne rent faktisk omsættes til fremgang for livet i de indre fjorde og farvande, mere natur, mere økologi og en reel klimaeffekt.

Sådan skal vi redde havet

Forurenende jorde skal være mindre attraktive

For at virke, skal kvælstofreguleringen være målrettet. Den skal gøre det mindre lukrativt at dyrke de jorde, der forurener vandmiljøet mest, mens de mere robuste jorder ikke rammes unødigt hårdt.

Der er nemlig stor forskel på, hvor stor kvælstofudledningen er fra forskellige landbrugsbedrifter - én bedrift kan sagtens udlede ti gange så meget kvælstof som en anden. Derfor er det afgørende, at vi får taget de rigtige jorde ud af dyrkning.

En sådan regulering gør det både økonomisk og miljømæssigt fornuftigt at omlægge sårbare jorder til natur, vådområder og skov og omlægge flere af de jorde, der fortsat er i dyrkning til økologi.

Det vil mindske forureningen, lagre kulstof og gavne biodiversiteten. Og det vil holde de tårnhøje jordpriser i skak.

Havet lider - Voldsomt iltsvind

Det vil spilde skatteborgernes penge – og koste liv i havet

Danskerne har allerede afsat 43 milliarder kroner til Grøn Trepart. Det er en historisk investering i vores fælles natur. Men hvis vi ikke får en stærk og målrettet kvælstofregulering, risikerer vi, at pengene ikke leverer de lovede gevinster.

Hvis de mest forurenende jorder forbliver i omdrift, fortsætter kvælstofudledningen. Vi kan derfor ende med at bruge milliarder, og fjordene forbliver døde, i stedet for at målrette indsatsen og dermed takle kernen af problemet. Det er både miljømæssigt og økonomisk uansvarligt.

Grøn Trepart var et kompromis, men også en mulighed. En mulighed for at skabe et Danmark, hvor vi får livet tilbage i havet, og hvor natur, klima og landbrug kan eksistere side om side. Men den mulighed drukner, hvis vi ikke får en kvælstofregulering, der kan holde skuden flydende.

Den grønne omstilling kræver ikke bare flere penge - den kræver håndfaste krav og regulering. Uden en effektiv kvælstofregulering kan vi ikke komme tørskoede i land. Med den kan vi endelig sætte kurs mod et havmiljø i balance - og et Danmark, der holder vand.

Landsby vil genoprette skøn ådal

Indlægget blev først bragt i Altinget