Iltsvind
Havet kvæles, når vi udleder kvælstof og fosfor i store mængder.
Som indbyggere i et land med kun få kilometer til havet har de fleste af os en naturlig og kærlig relation til havet.
Vi elsker at svømme, sejle og fiske i havet. Vi henter fødevarer og råstoffer i havet. Og vi betages af havets vildskab og stilhed.
Dykker vi under havoverfladen, åbenbarer der sig en ny verden: Unik natur og et væld af arter.
Det danske havmiljø rummer enorme naturmæssige og rekreative værdier, men desværre er havets følsomme natur og miljø truet af vores brug og forbrug af havet og dets ressourcer.
Vi kvæler havet med næringsstoffer og forurener det med miljøfarlige stoffer. Vi fisker i et omfang og med redskaber, som truer fiskebestandene og livet på bunden. Og klimaændringerne forstærker vores skadende adfærd.
Havet ser måske ud, som det plejer på overfladen, men under overfladen er havet presset af kvælstof og fosfor fra landbrug-, transport- og energisektoren, som øger algeproduktionen og medfører ildsvigt på havbunden.
Oveni kommer miljøfarlige stoffer og ikke mindst fiskeri, hvor både måden, vi fisker på, og mængden vi fisker, skader havbunden og dyre- og plantelivet.
Havet kvæles, når vi udleder kvælstof og fosfor i store mængder.
Havet forurenes, når vi udleder giftige og kemiske stoffer.
Antallet af dyr og arter på havbunden reduceres, når vi fisker med bundtrawl.
Pattedyr, fisk og havfugle fanges i og sluger plast.
Havet syrer til, når det optager kuldioxid fra atmosfæren. Det får konsekvenser for hele fødekæden.
Havbrug forurener havmiljøet, og flere havbrug i Danmark mangler tilladelser.
Arter af både dyr og planter har specialiseret sig i at leve på en hård havbund.
Flere steder dumpes der havneslam i de danske farvande - med konsekvenser for naturen i havet. Der er brug for strammere regler på området, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Hvad er ålegræs og hvorfor er det vigtigt for livet under overfladen? Få svar her.
Havene omkring Danmark har det skidt. Ingen af dem kan leve op til EU’s målsætning om god økologisk tilstand senest i 2020. Udfordringerne er mange:
Selv om vi er omgivet af hav, og havet er levested for et utal af arter, så har Danmark gennem mange år undladt effektivt at beskytte og genoprette havet.
FN’s verdensmål nr. 14 handler om at bevare havets biodiversitet og beskytte dets ressourcer. Men ingen danske havområder kan opfylde EU’s mål om god miljøtilstand. Du kan sammen med os være med til at lægge pres på regeringen for en bedre beskyttelse af havet. Vær med til at kæmpe for:
Bliv medlem og støt os i kampen!
Tiden er inde nu til at gøre noget alvorligt ved havets tilstand.
I løbet af 2019-2022 skal EU-landene følge op på EU’S havstrategidirektiv fra 2008. Danmark har for nylig udarbejdet en Havstrategi II plan, som slet ikke rækker.
Med den tidligere regerings egne ord skal havstrategien nemlig minimumsimplementeres og må ikke have nogen erhvervsøkonomiske eller væsentlige administrative konsekvenser.
Hvis det ikke må koste noget eller berøre nogen, kommer vi ingen vegne.
Ingen ejer havet, så vi må alle være med til at passe på det - også Danmark. Danmarks Naturfredningsforening vil vi derfor lægge massivt pres på den til enhver tid siddende regering og Folketing for at sikre, at Danmark lever op til EU’s havstrategidirektiv.
Danmarks Naturfredningsforening vil også presse på for at få ændret Havstrategi II-planen med nye mål, delmål, indsatser og ressourcer. Og med mere og bedre overvågning og indsamling af data, hvor vi mangler viden.