En historisk mulighed! Danmarks skjulte naturområde kan nu blive sikret i fremtiden
I 50 år har et område været i dvale, fordi det var reserveret til transport. Nu er der historisk mulighed for at sikre det som natur! Det skaber et 70 km langt grønt bånd fra Helsingør til Køge.Tværs gennem hovedstadsområdet løber et enormt bånd af reserverede arealer – et kryds af transportkorridorer, der siden 1973 har været reserveret til fremtidig infrastruktur. Den ene strækning løber fra Helsingør i nord til Køge i syd, mens den anden forbinder Roskilde-egnen i vest med Københavns vestegn mod øst.
Men de fleste af planerne om en motorvej på arealerne er aldrig blevet realiseret. I stedet ligger store dele af områderne i dag hen som åbent produktionsland, skov og natur.
Danmarks Naturfredningsforening foreslår nu, at staten ændrer reservationen fra transport til natur og dermed skaber muligheden for et nyt, grønt område for hovedstaden. Et projekt, som foreningen kalder: Naturkorridoren – fra transport til natur.
Forslaget går i al sin enkelhed ud på at give naturen den samme status, som transporten havde – altså at reservere arealet til natur, så det ikke kan bruges til byudvikling, vejanlæg eller erhvervsområder i fremtiden.
– Vi har en historisk mulighed for at skabe noget helt særligt. I over 50 år har arealerne været friholdt for nye bebyggelse og byudvikling. Hvis vi sikrer området permanent til natur, kan vi skabe en sammenhængende korridor for både dyr, planter og mennesker – midt i Danmarks mest befolkede region, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
En grøn rygsøjle gennem Sjælland
Korridorens nord/syd gående strækning fra Helsingør til Køge dækker alene omkring 7.000 hektar – næsten på størrelse med hele Amager. Den løber gennem åbne landskaber, skove, landbrugsarealer og naturområder, og flere steder berører den Natura 2000-områder, fredede landskaber og grundvandsinteresser.
Hvis området reserveres til natur, kan det blive en grøn rygsøjle gennem hovedstaden – et bånd, der binder flere af hovedstadens grønne områder, nationalparkerne i Nordsjælland, Roskilde Fjord og Køge Bugt sammen.
– I Danmark har vi masser af små naturpletter og fragmenteret natur, men næsten ingen sammenhængende natur. Det gør det svært for arter at sprede sig og overleve på lang sigt. Naturkorridoren kan blive et konkret løft på den udfordring – hvor arter kan bevæge sig, og hvor naturen kan udvikle si, siger Maria Reumert Gjerding.
Naturkorridoren som ny natur- og friluftsdestination
Ud over de biologiske og klimamæssige gevinster kan korridoren også blive et af landets største friluftsområder.
Forestil dig en 70 kilometer lang natursti fra Helsingør til Køge. Cykel- og vandreruter, der binder byer, landsbyer og naturområder sammen. Et grønt bånd, hvor man kan gå, løbe, cykle, ride og opleve natur tæt på hovedstaden – uden støj og trafik.
-Naturkorridoren vil også være en korridor for mennesker. Den vil sikre borgerne en almen adgang til et stort og sammenhængende naturområde og bidrage til, at byudviklingen ikke ødelægger det, naturen kan give mange mennesker. siger Knud Erik Hansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening København.
Billigt, enkelt – og med store gevinster
Ifølge DN er projektet unikt, fordi det ikke kræver massive investeringer. En naturreservation vil i første omgang blot handle om at ændre formålet for arealet – fra transport til natur. Det koster ikke noget, men kan have enorme samfundsgevinster.
– Det koster ingenting at reservere området til natur, men gevinsterne kan blive enorme. Vi taler om muligheden for at udvikle natur, klimagevinster og sundere og gladere mennesker. Det er svært at finde et grønnere regnestykke, siger Maria Reumert Gjerding.
Hun henviser til nyere forskning, der viser, at investeringer i natur og grønne områder ofte giver store samfundsøkonomiske afkast, når man indregner klimaeffekt, rekreation, sundhed og lavere udgifter til miljø- og vandrensning.
Fakta: Naturkorridoren fra nord til syd
- Et område, der strækker sig fra Køge til Helsingør
- Har i over 50 år været reserveret til infrastruktur, som kun delvist er udnyttet
- Dækker ca. 7.000 hektar – næsten som Amager
- Indeholder Natura 2000-områder, fredede arealer og levesteder for truede arter
- Kan binde grønne kiler, nationalparker og byområder sammen
- Giver op mod en million borgere adgang til natur tæt på hverdagen
- Kan bidrage til klimamål gennem skovrejsning, lavbundsprojekter og grundvandsbeskyttelse
- DN opfordrer Folketinget og kommunerne til at reservere korridoren permanent til natur i den kommende Fingerplan
CONCITOs rapport Værdi i fremtidens arealanvendelse og økonomiprofessor Peter Birch Sørensens model for Grønt BNP viser begge, hvordan natur og økosystemtjenester har en målbar økonomisk værdi – og at natur ofte er en bedre samfundsinvestering end byggeri.
Fingerplanen 2026 – og et politisk vindue
DN mener, at timingen for en naturreservation aldrig har været bedre. I 2026 skal den historiske Fingerplan revideres. Fingerplanen har siden 1947 været styringsværktøjet for hovedstadens udvikling – og er blevet rost verden over for sin langsigtede planlægning.
– Med Fingerplanen formåede man dengang at tænke fremsynet for byernes vækst og befolkningens adgang til grønne områder. Men nu ser vi også, at det netop er byudviklingen, der presser og fragmenterer naturen. Vi har brug for at tænke naturen ind i planlægningen med samme vægt som byudviklingen, siger Maria Reumert Gjerding.
Hun understreger, at hvis transportreservationen ophæves uden at der sættes en ny naturreservation i stedet, vil arealerne med tiden risikere at blive opslugt af vedvarende energiprojekter, byudvikling og erhvervsinteresser.
Naturkorridoren er ikke kun et forslag om at beskytte natur – det er en vision for, hvordan Danmark kan udvikle sig grønt. Den handler om at planlægge for sammenhæng, kvalitet og fremtidens grønne livsrum.
Vi kæmper for mere natur!
