Fra by til land - Fællesskab og omsorg for naturen trækker
Familien Windelboe har byttet karriere- og byliv ud med fællesspisning og køkkenhave i et økosamfund. Det har givet større trivsel og tid til det nære. Interessen for økosamfund er generelt stigende.Egentlig havde familien Windelboe købt et gammelt hus i det mondæne Dragør. Her var de tæt på havnen og havet med hovedstaden i baghaven. De var draget af sjælen, der omgav den gamle bydels huse, men noget var alligevel ikke helt, som de ønskede sig. For prisen for den idylliske men dyre adresse var et travlt karriereliv, der ikke efterlod meget tid til fællesskab.
Louise Windelboe arbejdede som kaptajn i handelsflåden. Hendes mand arbejdede som it-konsulent, hvor lange arbejdsdage var normen. Da sønnen Vitus skulle i skole, kunne Louise Windelboe ikke længere se sig selv og familien i det liv, de levede.
- Jeg kunne ikke forlige mig med, at Vitus skulle vokse op i et miljø med forbrug som så dominerende en værdi. Hvor alt gik op i nyt mærketøj, store biler og hæsblæsende karriereliv. Jeg længtes efter at være en del af et fællesskab, omgivet af natur og mennesker, som ville det nære og naturen, siger hun, da hun tager imod i Dyssekilde i landsbyen Torup nær Frederiksværk.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Bytter tøj og legetøj
Vi mødes på den fælles parkeringsplads, hvor de af beboerne, der har biler, parkerer. For økosamfundet er bilfri zone. Allerede her får man et indblik i, at man i Dyssekilde værdsætter det at deles. Man ejer kun sit eget hus og soklen, det står på. For al jorden er fælles, og der er ingen hække mellem haverne. Det er en erklæret værdi, at man værner om nærvær – at komme hinanden ved.
En sortmalet træbygning langs p-pladsen huser en velassorteret tøjbyttecentral med tøj på bøjler, sko på hylder og mindre beklædningsdele sorteret i kasser efter størrelse.
- Her henter og afleverer vi langt det meste af vores tøj og legetøj. Vi behøver stort set ikke selv tage ud og købe tøj, siger Louise Windelboe.
Det er godt halvandet år siden, at hun og familien flyttede til Dyssekilde. De få gange, de siden har sat fødderne i en tøjbutik, har føltes skørt og som spild af tid og penge, forklarer hun, da vi går ad grusvejen langs Mælkevejen, som fører fra parkeringspladsen, forbi byens fælles byggecentral og redskabsskur og ned til Dyssekildes grønne marker. Her græsser de får, lam og spisekaniner, som de selv slagter og parterer i slagterummet. I skråningen findes et frostsikret opbevaringsrum til grøntsager, længere fremme et pilerensningsanlæg, der renser vandet fra alle husholdningerne, en række muldtoiletter, som bliver taget i brug, når der er større fester eller familiefestivalen Himmelstorm, som frivillige fra Dyssekilde en årrække stod bag.
Det var Louise Windelboe, der var mest hooked på idéen om at flytte til en økolandsby. Hun savnede fællesskab og blev draget af tanken om at leve et mere enkelt liv med mindre forbrug, mere liv mellem husene og tid til ro og nærvær i naturen sammen med andre, der delte de samme værdier. Da sønnen Vitus fyldte seks, gik hun på Google og læste om alle økosamfund på Sjælland.
Flere vil bo i grønne fællesskaber
Økosamfund er bæredygtige bofællesskaber, der eksperimenterer med nye måder at samtænke bosætning, arbejdsplads, fritids- og kulturliv på. Ofte deles beboerne i økosamfundet om en del – alt fra tøj og biler, fælleshuse, jord med dyrehold og køkkenhaver til maskiner, værktøj og bæredygtige energikilder.
Dernæst kommer det sociale: fællesspisning, kulturudvalg, arbejdsgrupper, og konkrete projekter at mødes om og ofte fælles grønne og spirituelle visioner og måder at leve på. Danmark er det land i verden med flest økosamfund per indbygger, kan man læse på
Landsforeningen for Økosamfunds hjemmeside. Og interessen for at bosætte sig i et økosamfund er stigende, oplever foreningen.
- Når nye økosamfund og grønne bofællesskaber er på tegnebrættet, vokser ventelisterne sig hurtigt lange. Også fra entreprise- og arkitektfirmaer er interessen stigende. Der er kommet flere, der specifikt har sat sig for at tilbyde at bygge grønne bofællesskaber, f.eks. firmaer som EcoVillage, siger Dicte Frost, der er projektleder i Landsforeningen for Økosamfund.
Da familien Windelboe først stod i Dyssekilde, var også Louises mand solgt. Lilleskolen, som Vitus startede på, ligger lige på den anden side af vejen – man kan se den fra køkkenet.
- Det skaber enorm tryghed, at alt, også skolen, er så tæt på, og at alle vennerne så let kan løbe mellem husene og besøge hinanden. Det er med til at skabe et fantastisk børneliv, siger Louise Windelboe.
Gode råd, hvis du overvejer at flytte i økosamfund
- Kom med på en rundvisning – der er jævnligt rundvisninger for interesserede.
- Prøv det for en tid – f.eks. ved at leje eller låne et hus i en ferie.
- Vær med i en arbejdsgruppe for at prøve at være en del af fællesskabet. Det er først her, man for alvor mærker magien, mener Louise Windelboe.
- Husk også at værne om og give tid til bare at være sammen som familie. I et økosamfund lader man sig let opsluge fuldstændig af fællesskabet. Man er selv nødt til at finde balancen og sige til og fra.
Købte hus på vejen Solen i Økosamfundet
Skåret leve omkostninger ned - og dyrker selv grøntsager
Hun undersøgte også muligheden for at flytte ind i den økolandsby, der er ved at blive opført på den anden side af vejen – Hvidekilde. Men der var et hus til salg på vejen Solen i Dyssekilde. Og da de så på det, var de ikke i tvivl om, at her ville de bo. For her var træer og buske vokset op, og med 30 års historie var økosamfundet etableret.
Som alle andre huse i økosamfundet er husets sydvendte facade beklædt med et glasvæksthus.
- Det trækker optimal energi fra solen ind i huset, forklarer Louise Windelboe og peger ned i græsplænen, vi står på: ”Her er nedgravet en faskine, som samler regnvand, vi bruger til at skylle i toilettet og til at vaske tøj i vores fælles vaskeri.
Med solceller på taget, pilerensningsanlæg og luft-til-luft-varme som supplement til solens varme er husets energiforbrug minimalt.
- Vi har skåret vores leveomkostninger betragteligt ned. Mange grøntsager dyrker vi selv. Vi får æg fra vores høns og kød fra vores fælles dyr, siger hun.
Læs også: Man er aldrig for lille til at gøre en forskel
Kom ikke uden for byskiltet - her er alt man behøver
Byens forbrugsgoder lokker heller ikke om hjørnet, og så forsvinder behovet, oplever Louise Windelboe.
- Vi har ikke behov for en tur i Field’s eller at gå og vinduesshoppe. I de omgivelser, økosamfundet skaber, bliver vi ikke forstyrret af reklamer og forbrugsræs. Det skaber en helt afsindig dejlig ro.
Faktisk gik der mange uger, før hun var uden for byskiltet, dengang de flyttede ind, husker hun. Hun oplevede, at hun havde, hvad hun skulle bruge her. Også i oplevelser og adspredelse. Her er mange foretagsomme mennesker med forskellige kompetencer, der vil hinanden og fællesskabet. Så opstår en teatergruppe, så er der film- eller forfatteraften. Og så er der en masse træningsgrupper, hvor de hver især byder ind med undervisning. Alle tirsdage er der fællesspisning for dem, der har lyst. Om torsdagen står den på mad over bål.
- Her er stor mulighed for at deltage i fællesskaber og at udvikle sig som menneske, konstaterer hun.
Økosamfund er blevet mere for alle
Der er opbakning til at forfølge de idéer, man får. Særligt dem, der handler om naturen. Det var det at flytte til Dyssekilde, der gav hende mod på at forfølge drømmen om at starte virksomheden ’Blæret tang’ og arbejde for genopretning af havmiljøet ved hjælp af dyrkning af tang. Det havde hun ikke kastet sig ud i, dengang de boede i Dragør, er hun sikker på.
- Måske fordi omgivelserne simpelthen ikke ville forstå det. Det lyder måske lidt skørt, men man spejler sig jo i dem, man omgås. Det er noget af det fantastiske ved at bo i et økosamfund som Dyssekilde. Folk går ikke op i titler og penge. Det gør det lettere ikke selv at komme til at stræbe efter vækst og forbrug, siger hun.
Hos Landsforeningen for Økosamfund oplever Dicte Frost, at den stigende interesse for at bosætte sig i et økosamfund gør det til en spændende tid, hvor også foreningen bliver inviteret til at deltage i debatter og samtaler i det offentlige rum.
- Økosamfund er på sin vis ved at blive mere folkeligt, og det, at en spiller som Realdania går ind i samarbejde med os, siger jo også noget om, at der er en fornyet interesse, siger Dicte Frost med henvisning til initiativet ’Spektakulære Fællesskaber – Spektakulære Løsninger’, støttet af foreningen Realdania, hvor Landsforeningen for Økosamfund i samarbejde med Kontra Advokater søger at gøre det lettere at starte økosamfund og bofællesskaber.
Et liv som selvstændig med stor frihed
Tilbage i Dyssekilde fortæller Louise Windelboe, at mange af beboerne i økosamfundet har sluppet deres 8-16-jobs for at kaste sig ud i et arbejdsliv som selvstændige med en mission om at gøre noget godt for natur og mennesker.
Under tagudhænget uden for familiens hoveddør hænger waders på række til de ture, hun laver med grupper, som hun tager med ud at høste tang. Louise Windelboe holder også tangkokkeskoler for at inspirere til at bruge den næringsholdige bæredygtige tang i madlavningen og sælger den til restauranter og lokale råvareforhandlere.
Hele familien har fundet en helt anden ro ved at trække stikket fra det travle karriereliv og flytte tættere på natur, fællesskab og mere tid. Og der ligger et stort trivselsøkonomisk potentiale i at bosætte sig i et økosamfund, oplever Louise Windelboe.
- For mit eget vedkommende har det øget min trivsel helt enormt at skabe et nyt arbejdsliv som selvstændig. Det at kunne planlægge min egen tid og tilbringe en stor del af den ude i naturen. Hvis solen skinner en dag i januar, er der ingen, der kan tvinge mig til at sidde bag min computer – så er det i waders og i havet. Kontorarbejdet kan jeg ordne på et andet tidspunkt, siger hun.
Et modsvar til ensomheden
For familien har det betydet, at de har fået et mere roligt liv med mulighed for at bruge mere tid sammen på de nære fællesskaber i naturen, de har fået mere fleksibilitet og bedre balance mellem arbejde og familieliv.
Fælles for dem, der vælger at bosætte sig i et økosamfund, er ønsket om at ville hinanden og et stærkt socialt fællesskab med ligesindede, oplever Dicte Frost:
- Jeg tror også, at vi kan finde en del af svaret i et stigende ønske om at finde mening med tilværelsen i fællesskabet, at have mulighed for at deles om tingene, et ønske om at forbruge mindre, sænke sit CO2-aftryk og at give sine børn tryghed ved at være en del af et nært børnefællesskab, siger hun og fortsætter:
- Måske er interessen for økosamfund også et modsvar til tendensen, at flere oplever ensomhed.
For Louise Windelboe har det sociale været mere betydningsfuldt og livsforandrende, end hun kunne have forestillet sig.
- Det at leve og bo i et økosamfund gør hverdagen meningsfuld på en ny måde. Det er ekstremt trygt og inspirerende at leve i et fællesskab, hvor man helt naturligt konstant bliver mindet om at vende sig mod sine omgivelser, de menneskelige fællesskaber og naturen, man er en del af, siger hun.
