Katastrofalt: Værste iltsvind i 22 år
Iltsvindet i de danske fjorde og kystvande har ikke været så kraftigt i over 20 år. Faktisk er der kun én gang før målt værre iltsvind. Det er katastrofalt for livet fjordene, som i forvejen gisper.Billeder af død havbund og gispende fisk gav sidste år genlyd i hele landet, da Danmark blev ramt af det værste iltsvind i 20 år. Nu viser en ny rapport, at iltsvindet i 2024 er endnu værre.
Høje temperaturer har sammen med den alt for høje udledning af kvælstof fra landbrugets brug af gylle og gødning skabt en fatal situation for livet flere steder i de danske fjorde og kystvande.
De nye tal viser, at iltsvindet er 50 procent mere udbredt end sidste år, som ellers var det værste år i 20 år, og dækker et areal på 11.000 km2. Det er et større areal end hele Fyn og Sjælland tilsammen. I en sjettedel af det areal er iltsvindet kraftigt.
Det gør i år til det næstværste iltsvindsår nogensinde – kun overgået af 2002.
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, kalder situationen katastrofal.
- Danmark står i en katastrofal situation i forhold til vores havmiljø. Vores intensive landbrugsproduktion har haft en alt for stor udledning af kvælstof, og vi efterlader en markant ringere natur til kommende generationer, hvis ikke der bliver rettet op på det her, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Det er helt afgørende, at vi hurtigst muligt får sænket udledningen af kvælstof fra landbruget og får udtaget de jorde, hvor udledningerne er mest skadelige.
Døde fisk og bunddyr
Iltsvind opstår, når algeopblomstringen bliver unaturligt høj og gør, at iltniveauet daler. Iltsvind har i årtier været et problem i de indre danske farvande på grund af landbrugets høje udledning af kvælstof, som giver algerne næring.
Både i Kattegat og i en del af farvandene var iltsvindet i september i år meget intenst, og i nogle områder var der ingen ilt eller meget iltfattigt i bundvandet, og der blev frigivet giftig svovlbrinte fra bunden.
Det er meget kritisk for især bundlevende dyr, fisk og planter, der har brug for ilten for at leve.
I Limfjorden blev der for eksempel observeret døde hummere, krabber og søstjerner, ligesom der er fundet døde kutling, fladfisk og havørred, skriver Aarhus Universitet.
Her ses et foto fra Skive Fjord, hvor havbunden er helt død som følge af iltsvind.
Landbruget skal udlede meget mindre gødning
Højeste iltsvind i 22 år
Danmarks Naturfredningsforening kæmper for at redde livet i fjordene og stoppe det iltsvind, der år efter år truer havnaturen.
Det gør vi ved at:
- Landbrugets udledning af kvælstof skal reduceres med en tredjedel
- Flere hundrede tusind hektar landbrugsjord skal omlægges til natur
- Vi skal stoppe fiskeri med bundslæbende redskaber i områder, som er sårbare overfor iltsvind
- Når kvælstofbalancen i fjordene er genoprettet, skal vi lave aktiv naturgenopretning som udplantning af ålegræs og etablering af stenrev
- Ved at sikre, at de gode ambitioner fra den grønne trepartsaftale bliver til handling.
Meld dig ind i kampen for at redde fjordene.
Nyheden om det historiske iltsvind kommer kort efter, at regeringen har fremlagt en rapport, hvor det foreslås at slække på kvælstofkravene til landbruget. I rapporten kommer Finansministeriet med tre bud på, hvor store kvælstofreduktioner der er nødvendige for, at Danmark kan leve op til EU’s vandrammedirektiv i 2027.
To af de tre scenarier bygger på forældede data, der i praksis vil betyde, at behovet for at reducere kvælstofudledningen til en række danske fjorde og kystvande vil blive lavere, end det er i dag. Flere forskere har efterfølgende været ude at kritisere regeringens nye regnemetoder, der ligger bag de nye scenarier.
Maria Reumert Gjerding opfordrer regeringen og Folketingets partier til at lytte til kritikken fra forskerne og advarer mod at slække på kvælstofkravene.
– Det nytter ikke noget, hvis man med et trylleslag forsøger at reducere problemerne med kvælstofforurening ved at bruge forældede regnemetoder, når forskerne meget entydigt fortæller os, at det er skrupforkert. Livet i vores fjorde og kystnære farvande er netop nu ramt af historisk stort iltsvind, og vi skal i gang med en stor og vigtig reduktion af kvælstofudledningerne. Det er jo åbenlyst, at indsatsen skal ske på det fagligt set bedste grundlag, siger Maria Reumert Gjerding.
Hjælp os med at genoprette livet i fjordene
