Landsbyboere går sammen for at redde kystnatur
I den lille landsby Voerså i Nordjylland arbejder jægere, fiskere og andre lokale sammen om at genoprette naturen med strandeng og stenrev. I et fælles ønske om at få noget af den tabte natur tilbage.- Jeg vil gerne bidrage til, at når folk hører om Voerså, så tænker de, at det lyder da som et dejligt sted at bo - og måske får lyst til at flytte hertil.
Sådan lyder det fra 73-årige Bjarne Mechlenburg, når man spørger, hvorfor han frivilligt bruger tid på at hjælpe med at genoprette naturen omkring den lille landsby Voerså, hvor han selv er vokset op og stadig bor.
Voerså har godt 500 indbyggere og er placeret, hvor den vandrige Voer Å løber ud i Kattegat. Herude i havet er Bjarne Mechlenburg sammen med andre landsbyboere i gang med at genetablere de stenrev, der engang blev fisket op – og genplante noget af det ålegræs, der er forsvundet.
I et håb om, at han som fritidsfisker igen en dag kan fange godt med fisk her. Som han kunne engang.
- Da jeg var barn i 60’erne kunne vi fiske torsk på fire kilo helt tæt ved kysten, og senere som ung i 70’erne satte jeg garn og kunne fange op til 600 kilo rødspætter, isinger og skrubber i ét træk, fortæller Bjarne Mechlenburg og fortsætter:
- Jeg kan få mange timer til at gå med at sætte garn, men der skal være noget at komme efter, for at man gider blive ved. Det er der ikke nu, siger han.
Sådan bliver Danmark til mere natur
Landsby ér i gang - nu skal hele Danmark med
- Borgerne i landsbyen Voerså genskaber naturen på tidligere landbrugsjord.
- Et arbejde, der skal i gang i hele Danmark som del af den grønne trepartsaftale.
- Mindst 400.000 hektar landbrugsjord skal omlægges til skov, vådområder og natur.
- Det svarer til 15 procent af det nuværende landbrugsareal.
- I 2030 skal 20 procent af Danmark i følge aftalen i Grøn Trepart være beskyttet natur.
Bjarne Mechlenburg er fritidsfisker og hjælper med at anlægge stenrev og plante ålegræs i håb om, at der kommer flere fisk i havet.
Først forsvandt torsken, så alle fladfiskene
En generation senere nåede den i dag 56-årige Jan Nielsen som ung i 80’erne lige netop at opleve, at der stadig var lidt fisk at fange ud for Voerså.
- Rødspætterne var forsvundet dengang, men vi kunne stadig tage ud med en krog og lidt orm og hive en spand isinger op på en formiddag. Men i dag er isingerne også væk, fortæller Jan Nielsen og fortsætter:
- Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne få noget af livet tilbage i havet, så mine børn og børnebørn får mulighed for at få den samme naturoplevelse med at fange fisk, som jeg havde som barn, siger han.
Derfor bruger Jan Nielsen ligesom Bjarne Mechlenburg gerne sin weekend på at sejle med båd frem og tilbage med ålegræs-stiklinger, som dykkere så planter i havbunden ud for Voerså.
- Nærheden til naturen har altid betydet meget for os, der bor her i Voerså. Derfor hjælper vi gerne med at få den på fode igen, fortæller Jan Nielsen.
Han husker, hvordan han tilbage i folkeskolen fik lov af læreren til at sætte sig ned i fugletårnet ved strandengen og observere fugle i biologitimen.
- På strandengen kan man følge de forskellige fuglearter, der er særlige for årstiderne. Regnspovens første karakteristiske fløjten i sensommeren. Så ænderne og gæssene hen mod efteråret. Når sangsvanen dukker op, er det blevet vinter, fortæller Jan Nielsen.
Naturplejen på Jan Nielsens familie-jorde varetages bl.a. af store jyske arbejdsheste, der ingen problemer har med det våde terræn.
Plettet gøgeurt er en af de danske orkideer, der nu trives godt i de kystnære vældkær, hvor borgerne i Voerså har sørget for naturpleje ved etablering af afgræsning med kvæg og heste.
Den farverige isfugl lever ved udløbet af Voer Å og yngler med flere par i vandløbet opstrøms landsbyen Voerså.
Landsbyboere genskaber værdifuld natur på strandeng
Med den tætte kontakt til naturen gør det ekstra ondt, når man oplever, at den bliver fattigere. Som aktiv jæger har Jan Nielsen bl.a. oplevet den store tilbagegang af agerhøns i Danmark.
- Deres levesteder forsvinder, fordi markskel bliver fjernet for at gøre markerne større og mere effektive at dyrke. Men hvis man nu undlader at fjerne de træer og buske, der deler markerne op, så kan der leve agerhøns her. Vi får noget naturrigdom, når vi giver plads til den, lyder det fra jægeren.
Så udover den marine naturgenopretning, er Jan Nielsen også gået ind i arbejdet med at genoprette naturen på nogle af de strandenge, der strækker sig ned til Kattegatkysten på begge sider af Voerså by.
De flade grønne strandenge er gennem de seneste 150 år forsøgt drænet og opdyrket. Mange steder er det i dag reelt opgivet. Til gengæld er de nu gødede strandenge vokset til i græs og buske.
Med hjælp fra bl.a. Den danske Naturfond har Voerså-borgerne derfor sat mange kilometer hegn op omkring et par 100 hektar værdifuld kystnatur med bl.a. strandeng - og sat kvæg og heste til at afgræsse området.
Bl.a. på de strandengs-arealer, som Jan Nielsens familie ejer, og hvor hans onkels heste i dag står for den vigtige naturpleje med bl.a. at holde græsset nede. Så den sårbare strandengs-natur i stedet kan blomstre.
- Heste og kreaturer græsser forskelligt og laver huller, der fyldes af vand. Så der bliver grobund for en varieret natur, siger Jan Nielsen om naturplejen på familiens arealer.
- Rundt i området omkring Voerså bliver der lige nu lavet meget forskellig naturgenopretning, og jeg tror på det virker. Det har en effekt, når bl.a. et vandløb kommer tilbage i sving, lyder det håbefuldt fra Jan Nielsen.
Landsby går sammen om at genskabe ådal
Den truede strandtudse har fået bedre leveforhold med nye ynglelokaliteter nær de afgræssede strandenge ved Voerså, og ved åen, hvor der nu er givet plads til de naturlige dynamiske processer med vandstigninger og oversvømmelser af rørskoven.
Nærhed til naturen var topscorer hos landsbyboere
Manden der har sat gang i naturgenopretningen og som fik sine naboer og landsbyfæller med på ideen, hedder Bjarke Laubek. Han er som Jan og Bjarne født og opvokset i Voerså med naturen helt tæt på – og har som barn leget med Jan.
Bjarke Laubek uddannede sig til biolog, og da han efter 25 år flyttede tilbage til sin barndomsby, fik han ideen til at samle folk om projektet med at løfte naturkvaliteten omkring landsbyen.
- Vi kan som lille landsby ikke konkurrere med større byer, når det kommer til fx idrætsfaciliteter og kulturtilbud. Så naturen er det helt særlige, som vi har af stedbundne værdier herude, lyder det fra Bjarke Laubek.
Efter 25 år ude vendte Bjarke Laubek tilbage til sin barndomsby og satte gang i et borgerdrevet projekt med at beskytte landsbyens unikke kystnatur - og genoprette noget af det, der er forsvundet.
Han blev bekræftet af en spørgeundersøgelse, hvor beboerne i Voerså blev spurgt, hvorfor de boede i landsbyen og evt. havde valgt at flytte til byen.
Topscorer var naturen, og den opbakning greb Bjarke Laubek og samlede landsbyboerne til et omfattende genopretningsprojekt, der skulle give dem mere af den natur, de holder af. Og udgangspunktet omkring Voerså er rigtig godt.
- Kystnaturen her er noget helt særligt med store lavvandede områder i stil med ”vaderne” i Vadehavet. Naturen spiller sammen på tværs af land og vand med potentiale for en stor og rig biodiversitet - med forskellige habitater for mange arter, fortæller Bjarke Laubek.
Der er ofte noget at se på, når man bevæger ssig rundt i naturen omkring Voerså, så Jan Nielsen har altid kikkerten ved hånden, når han går tur.
En brun mosaik guldsmed er ved at lægge æg i et af de vandhuller, som borgerne i Voerså bl.a. har etableret.
Genskabt levested gav flere lokale torsk
For at få fiskene tilbage i havet ud for Voerså satte han derfor gang i det marine genopretningsprojekt, hvor han sammen med bl.a. Jan og Bjarne eksperimenterer med at genplante ålegræs, der bl.a. fungerer som opvækstområde for fiskeyngel.
Samtidig har han stået i spidsen for genskabelsen af ét af de mange stenrev, som er blevet fisket op af Kattegat og bl.a. brugt til byggeri af havnemoler op gennem 1900-tallet.
Sammen med fritidsfiskerne har Bjarke Laubek fået etableret en såkaldt ”no-take-zone” omkring de reetablerede stenrev og ålegræsbede. Så moderfisk og yngel her kan få fred til at etablere sig og forhåbentligt sprede sig til området omkring.
- En specialestuderende har undersøgt, om det så gør en forskel, at vi bl.a. lægger sten tilbage på havbunden. Han observerede bl.a. flere små torsk omkring stenrevet. Det er vigtigt for os at indsamle viden, så vi sikrer, at vi gør det rigtige for naturen for de penge, der lægges i projekterne. Også for at det giver mening for lokalbefolkningen at være med, siger Bjarke Laubek.
Ålegræsset slår igen rod i havet ud for Voerså – med hjælp fra frivillige jægere og fiskere. Her forsvandt ålegræsset for mange år siden og mangler som opvækstområde for fiskeyngel og bunddyr.
Redder værdifuld natur, så den kan brede sig
Syd for Voerså ligger et strandoverdrev med indlandsklitter, der aldrig har været under plov. Derfor er naturen her særlig værdifuld og et godt sted at starte en naturspredning fra.
Landsbyens borgere har derfor med støtte fra forskellige puljer og fonde købt en nabomark med våd lavbundsjord, kastet grøfterne til og stoppet dræningen.
- Området var groet til, men ved fælles hjælp, bl.a. fra lokale skoleelever, fik vi ryddet det for krat og hegnet det hele, så kreaturer nu kan stå for naturplejen af området, fortæller Bjarke Laubek og fortsætter:
- Lidt populært kan man sige, at vi har valgt at ”stabilisere patienten” aka naturen ved at fokusere på at redde og genoprette nogle værdifulde og artdiverse områder, hvorfra naturen så kan brede sig, når vi giver den noget plads tilbage, siger han.
Oplevelsen har været, at de lodsejere, der ejer jorden gerne vil bidrage ved at sælge - eller afstå dyrkning og sige ja til naturpleje - hvis formålet er noget, der kommer det lokale fællesskab til gode.
Her hjælper det at være et mindre fællesskab, som en landsby, lyder det.
- Det betyder noget, at alle kender hinanden her og kan snakke sammen. Så kigger vi ikke så meget på, hvad man hver især repræsenterer eller mener, men hvad det er, vi gerne vil sammen. Vi synes det er en god ide at gøre noget for vores natur, og så har vi et fælles mål for øje, som vi arbejder hen mod, siger Bjarne Mechlenburg.
- Vi bor et skønt sted, hvor vi sætter pris på naturen omkring os. Derfor vil vi gerne arbejde for at bevare det, vi har, og genskabe det, vi kan, lyder det fra Jan Nielsen.
Naturen giver lokal stolthed
Det store arbejde med at genoprette naturen omkring Voerså ser ud til at virke.
Sådant opleves det i alt fald lokalt, når skestorken pludselig dukker op, som helt ny beboer på strandengene, og når odderen bliver fast gæst i åen.
Når tranerne begynder at yngle fast i området, og man ser dem flyve med deres unger ind over landsbyen på vej til fouragering på de våde strandenge, hvor også viben og sølvhejren nu er dukket op i større antal.
Fuglelivet er rigt og levende - og der er kommet meget mere af det, lyder det fra Bjarne Mechlenburg.
- Fiskeørnen er kommet hertil indenfor den seneste tid. For nogle dage siden sejlede jeg tæt forbi en, der sad og hakkede i en edderfugl, fortæller han og fortsætter:
- Vi får så mange naturoplevelser, og det er utrolig spændende at følge med, i hvad der sker derude. Som når vi nu kan gå tur til åen for at se, om odderen kommer op af vandet, lyder det fra Bjarne Mechlenburg.
Ud for havneindsejlingen til Voerså havn er der sæler, og langs åen lever den farverige isfugl, der yngler oppe i skoven bagved byen. Sådant kunne man blive ved.
Engang var Voerså udpeget som stedet, hvor der skulle gøres plads til Danmarks første atomkraftværk. Det blev som bekendt ikke til noget, og i dag er det i stedet naturen, der gøres plads til.
En for mange mere positiv fortælling om landsbyen, der ligesom andre småbyer i Nordjylland kæmper med et faldende børnetal. Lige nu er det stabilt, men frygten for skolelukning lurer.
- Jeg er utrolig glad for vores by. Men vi har brug for unge familier, der flytter hertil, smiler Bjarne Mechlenburg, der håber, at udsigten til en billig bolig – samt et familieliv med dejlige naturoplevelser - kan lokke nye borgere til hans lille by.
Vi kæmper for mere natur
