Naturens hemmelige vinterliv: Sådan overlever dyrene kulden
Fra sovende pindsvin til skjulte sommerfugle. Mange af vores dyr ændrer adfærd og krop for at komme gennem vinterens kolde måneder. Her får du biologens forklaring på de vilde overlevelsesstrategier.
Egern, flagermus, hugorme, pindsvin og hasselmus har lagt sig til rette. Sommerfugle og andre insekter er krøbet i ly. Nogle arter sover sig gennem hele vinteren, mens andre vågner en gang imellem.
– Vinterhi er endnu en af naturens små mirakler. For arterne skal træffe en vågen beslutning om, hvornår det er tid til at trække sig tilbage og forberede sig med ekstra kropsvægt op til vinterdvalen. Kommer de for sent i gang, kan det være fatalt, siger Anders Horsten, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.
Derfor går arter i vinterdvale
Vinterhi eller vinterdvale er blandt andet et resultat af, at fødegrundlaget er borte i de kolde måneder.
Men de lange vintermåneder gør et stort indhug i eksempelvis insekternes korte liv, og derfor stopper de simpelthen deres udvikling i løbet af vinterdvalen. Insekterne er så smart indrettet, at de har en form for antifrostvæske, der forhindrer blodet i at blive fyldt med dræbende iskrystaller, når kulden kommer.
– Man kan finde sommerfugle på træstammer, hvor de sidder som visne blade. Men de er i live og venter blot på forår og varme, siger Anders Horsten. Sommerfugle som nældens takvinge og dagpåfugleøje finder ind i hule træer eller på lofter, mens andre overlever som larver eller pupper i blandt andet græs.
Sådan klarer dyrene vinteren
Frøer, tudser og salamandre er også krøbet i ly – typisk under grene eller i jorden – men også i rindende vand, der ikke fryser til. Flagermus er gået i dvale i hule træer og åbne lofter, mens hugormene har søgt sammen og overvintrer i underjordiske huler på sydvendte strækninger.
Danmarks største rovdyr, grævlingen, er søgt ned i sin lune hule. Den sover sig ikke gennem vinteren, men nøjes med en dyb hvile, når sne, blæst og kulde for alvor hvirvler udenfor hulen. Så sænker det store dyr sin kropstemperatur og stofskifte en smule, og den tærer på den ekstravægt, den har sikret sig i efteråret.
Pindsvinet derimod er helt væk. Fra november til april snorkes der igennem i blandt andet kvasbunker og under brændestabler. Kropstemperaturen falder til ned mod 2 grader, og pulsen falder fra omkring 190 til bare omkring 20 hjerteslag i minuttet.
– Det er fantastiske overlevelsesstrategier, der er udviklet gennem årtusinder, og hver art er specialiseret. Nogle arter trækker tusindvis af kilometer mod varmere himmelstrøg, mens andre altså har reder, sprækker og huler og ikke mindst evnen til at forandre deres fysik, lyder det fra biologen.
