11 tips til at gøre din have klar til frosten
Frosten er på vej. Derfor får du her 11 tips til, hvordan du bedst muligt forbereder din have på den danske vinter og samtidig tager hensyn til naturen i din have.Ligesom mange klargør deres haver til en solrig sommer, så er det også en rigtig god idé at forberede den på en hvid vinter. Herunder kommer 11 tips til, hvordan du kan skabe plads til naturen i din vinterhave og få glæde af blomster og spirende liv når foråret kommer.
1. Genbrug nedfaldsblade
Riv de fleste nedfaldsblade sammen, og smid dem i din kompostbunke. Lad nogle ligge, så orme og mikroorganismer har noget at leve af hen over vinteren. Ormene skal forkæles med nedfaldne blade vinteren over, så de kan komme haven til gavn i løbet af foråret og sommeren. Det er nemlig blandt andet ormene, der er med til at skabe plantetrivsel og en sund jord i din have.
2. Drop turen på genbrugspladsen – lav en kvasbunke
Mange parcelhusejere har tendens til at rive alle blade og kviste sammen – og fjerne alt hvad der roder, når haven skal stå klar til vinter. Det levner sjældent plads til ret meget liv – andet end græs og regnorme.
Naturen elsker dig, hvis du reserverer et (eller flere!) hjørner af haven til kvasbunker. Kvasbunker består af alle de visne blade, grene, kviste m.m., som du kan rive sammen og g er faktisk en forudsætning for at dyre – og svampeliv kan trives i din have.
Pindsvin og mindre fugle vil elske at putte sig i din kvasbunke.
3. Læg dine løg
Hvis du ønsker en flot løgfyldt plæne næste sommer, skal du lægge løgene, inden frosten sætter ind. Hvis du ønsker, at løgene skal blomstre i flere år, er det vigtigt at vælge en løgtype, der passer til jordtypen.
Er du i tvivl om jordtypen, så er krokus et sikkert valg. Krokus kan nemlig klare sig i både fed og sandet jord, og den giver masser af god mad til havens insekter i det tidlige forår.
En af de mange fordele ved at have løg i sin have er ikke kun, at det er usandsynligt smukt, når blomsterne spirer. Løgplanterne er også med til at forsyne havens insekter med pollen og nektar. Og derudover bidrager deres rodnet til en sund og givende jord i hele haven. Gangene, som rødderne danner, kan nemlig udnyttes af andre planter.
Løg til jordtyper:
Tør bund (sandjord):
Løg, som trives bedst i tør bund, er blandt andet krokus, fuglemælk, perlehyacint, iransk tulipan, porcelænshyacint og steppetulipan. De er steppeplanter og trives derfor godt i sand. Planter du disse løg i fed jord, vil du måske få et godt resultat det første år, men derefter vil løgene vokse dårligt og formegentlig rådne.
Grov og fed jord:
Passende løg til grov og fed jord, er blandt andet erantis, påske- og- pinselinjer, vintergæk, dorotealilje, skilla og snepryd. Oprindeligt er det skovplanter, og derfor egner de sig bedre til en mere grov og fed jordtype.
4. Plant et træ
Det er ikke for sent at plante hverken træer, buske eller hækplanter. Du skal blot huske at vande dem, når foråret og sommeren igen er over os. I oktober og november regner det oftest en hel del, og det er et godt udgangspunkt for nyplantede træer og buske, der kan få fat.
5. Lad græsset gro eller erstat det med en blomstereng
Der er ingen grund til at slå græsset. Husk, at høje og vilde græsser er gode fødesteder og skjulesteder for havens insekter og små dyr, så hvis du har undladt at slå græs i efteråret, så kan du med fordel fortsat undlade at gøre det. Overvej i stedet for, om du kan gøre hele eller dele af din plæne mere vild ved at erstatte græsset med blomstereng.
Skræl græstørv og muldjord af et stykke af græsplænen. Bland evt. sand eller grus i den nye mere næringsfattige topjord. Genbrug græstørvene til et lavt jorddige med råjorden øverst. Så frø fra det nærmeste overdrev til den næringsfattige jordbund.
6. Klargør køkkenhaven
For at få et stort og frugtbart udbytte af din køkkenhave, når foråret og sommeren kommer, skal du klargøre den allerede her i efteråret. For at skabe de bedste forudsætninger skal jorden i køkkenhaven vippes med en gravegreb eller lignende. Den skal ikke vendes, men bare vippes løs, for ellers er der risiko for at ødelægge livsbetingelserne for smådyr og mikroorganismer i jorden.
Derefter kan du tilføre et lag af groft kompost, og til sidst skal jorden vinterdækkes. Vinterdækket kan bestå af al slags organisk gødning, som for eksempel halvomsat kompost eller dyregødning.
For at holde på varmen og dermed give mikroorganismer og regnorme gode muligheder for at nære jorden hen over vinteren, kan du lægge endnu et dæklag, som kan være halm, blade, planteaffald (uden frø i), smågrene eller sågar tang. Jorden skal vippes og dækkes, for at dens struktur ikke bliver ødelagt af vinterens vind og vejr.
Vær opmærksom på, at vinterdækket ikke må være for kompakt, for så risikerer du, at der opstår iltmangel, og det kan påvirke den efterfølgende plantevækst. En god huskeregel er et 6-8 centimeter tykt, luftigt dække.
7. Planter, der skal ind
Alle eksotiske planter skal helt indenfor. Planterne er oprindeligt ikke fra vores breddegrader og tåler derfor ikke frost. Hvis du lader dem stå udenfor, dør de.
Det betyder dog ikke, at du skal have stuen fuld af planter hele vinteren. Faktisk har de bedst af at blive opbevaret ved omkring 5-10 graders varme, og så skal der selvfølgelig være lyst.
Ud over planter, som ikke kan overleve frosten, er der også frostsarte knolde. Det er blandt andet dahlia, begonia og gladiolus. Der ligger lidt mere arbejde i at redde dem fra at dø af kulde. Knoldene skal graves op, tørres, opbevares frostfrit og forholdsvist mørkt. Den optimale temperatur er 7-10 grader. Knoldene har bedst af at blive lagt i kasser med god luftcirkulation.
Eksempler på eksotiske planter
Oliven, citrus, klematis, kamelia, silkerodetræ, kødædende planter og amaryllis
8. Planter, der bør overdækkes
Nogle planter kan godt tåle at overvintre udenfor, men har de bedste forhold, hvis de bliver beskyttet mod frosten. Du kan dække dem til med forskellige ting for eksempel grangrene fra et aflagt juletræ eller enebærgrene.
Dæk planten til ved at placere dækgrenene i jorden omkring stænglen på den plante, der skal dækkes. Sæt dækgrene hele vejen rundt om planten, så det danner en gran/enebær-pyramide. Det er med til at skabe et mikroklima, der giver lidt mere læ og ly.
Du kan også bruge halm eller blade til at dække jorden omkring planten, men vær opmærksom på, at det kan flyve væk i vintervejret. Derfor er det en god idé at lægge noget tungt over. Kombinér eventuelt de to metoder, så du laver en pyramide med halm eller blade indeni.
Eksempler på frostsarte planter
Abrikos, figen, havefuchsia, hortensie, krukkeplanter, der overvintrer i krukken, rododendron (nogle), roser og træpæoner
9. Gør haverredskaberne rene
Hvis du ikke vil risikere rustent og sløvt havegrej, når foråret igen viser sig, så gør du klogt i at passe, pleje og pudse det inden vinteren. Giv græsslåmaskinen en skrubbetur, og børst hakke og rive af for blade og jord. Det er ikke det sjoveste havearbejde, men det er noget af det, der kan spare dig for både tid og penge til foråret.
10. Lad gamle træer stå og døde træer ligge
Lad gamle træer stå! Gamle træer er hjem for et mylder af liv af svampe, insekter og mikroorganismer.
11. Tålmodighed betaler sig
Løvehale, prydgræsser, asters, sankthansurt og tidselkugler er alle gode stauder, som du kan få glæde af i de frostramte måneder, hvis du har tålmodighed til at lade dem stå, også selvom de ser kedelige ud. Frost og nyfalden sne på stauder kan nemlig være noget af det smukkeste i vinterlandskabet.
