Nødråb fra havet - Politisk handling nu!
Hovedmålet for de kommende fiskeriforhandlinger bør være at genoprette den dansk havnatur og fiskebestandene, mener Maria Reumert Gjerding. Læs DN's præsidents klumme her.Om kort tid skal politikerne forhandle om fremtidens fiskeri. Her bør hovedmålet være at genoprette vores havnatur og fiskebestande - med store trawlfrie områder og en omstilling væk fra ødelæggende fiskeredskaber.
Fra land strømmer næringsstoffer ud i fjord og hav. Fra havsiden bundtrawles selv den beskyttede havnatur igennem flere gange årligt. Det er svært at ignorere det desperate SOS fra havene omkring Danmark.
Torsk, stenbider, sild, skrubber og isinger er blevet sjældenheder. Ålegræsset kvalt og stinkende fedtemøg skvulper op mod land. Havets massive problemer kalder på en tilsvarende massiv politisk indsats til, hvis vi skal gøre os håb om at få et rigt levende hav tilbage.
Med den grønne trepart har vi skabt motoren til at formindske udledningerne af kvælstof fra landsiden, så vi stopper kvælningsdøden herfra. Nu gælder det fiskeriet og her er et åbenlyst behov for lige så omfattende beslutninger. Det har jeg en klar forventning om, at regeringen og Folketinget i de kommende fiskeriforhandlinger er rede til.
Officielt leger vi, at mere end 30 % af det danske hav er beskyttet. Beskyttelsen eksisterer dog kun på papiret... - Maria Reumert Gjerding
Bundtrawl er den store skurk
Biodiversitetsrådet vurderer, at sølle 1,9 pct. af havnaturen i dag kan betragtes som reelt beskyttet, men officielt leger vi, at mere end 30 pct. af det danske hav beskyttet. Beskyttelsen eksisterer dog kun på papiret og et godt, men desværre ikke enestående eksempel på det, er Kims Top og Den Kinesiske Mur i Kattegat.
Den unikke havnatur er - på papiret - beskyttet på grund af sine stenrev, sandbanker, boblerev og legende marsvin. Alligevel fiskes der med voldsom intensitet tunge bundtrawl på kryds og tværs gennem det beskyttede område klods op af de værdifulde stenrev, sandbanker og boblerev.
Netop bundtrawl er en dræber for livet i havet.
Havbunden hvirvles op og de bundskrabene redskaber skader liv og levesteder på sin vej. Så det betyder noget, når 42 pct. af havarealet bliver fisket med bundslæbende redskaber set over en seks-årig periode. Der er kun forbud mod bundslæbende fiskeri på små 4,6 pct. af havarealet.
Det betyder også noget i forhold til iltsvind, viser forskning fra Aarhus Universitet. Her dokumenteres det, at bl.a. fiskeri med bundslæbende redskaber frigiver organisk materiale fra havbunden og kan forværre den dårlige tilstand i de danske farvande og øge risikoen for iltsvind. Den viden skal naturligvis inddrages i de kommende forhandlinger og der skal handles på den.
Vi er havets stemme
Danmarks Naturfredningsforening står på havets side i de kommende fiskeriforhandlinger.
Vi arbejder for et totalt stop for bundtrawl i beskyttede havområder. Og for - på sigt - at få de skadelige bundslæbende fiskeredskaber helt ud af vores fantastiske og pressede hav.
Hjælp os med at komme i mål - Skriv under for at stoppe bundtrawl i beskyttede havområder.
Store havområder uden bundtrawl
For vi skal se reel handling nu. Så lad os sikre de på papiret beskyttede havområder, en reel beskyttelse, så bl.a. bundtrawl i disse områder stoppes.
Og så skal politikerne kste den store redningskrans ud til havet ved at udpege store trawlfri hav-områder, hvor vi giver fisk, bunddyr og tangskove mulighed for at genetablere sig. Helt konkret opfordrer vi i DN til, at de indre danske farvande som Bælthavet, der blandt andet dækker havområderne Samsø Bælt, Storebælt, Lillebælt, det Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet bør udpeges som trawlfrie områder.
Altså områder, der friholdes for alle former for bundslæbende redskaber, men som ikke lukkes for fiskeri med andre redskaber. Det vil gavne havnaturen og det vil gavne det eksisterende skånsomme kystfiskeri.
På samme måde bør også store områder i Kattegat beskyttes mod bundtrawl. Der fiskes i dag med bundslæbende redskaber på 97 procent af Kattegats dybe, bløde mudderbund og hvor der før var levende rev af østers, bløde koraldyr og hestemuslinger med elegante rokker og hurtige hajer er der i dag kun de knuste skaller tilbage.
Med et trawlforbud bliver der i stedet plads til et skånsomt fiskeri med tejner efter de attraktive jomfruhummere. Det kan lade sig gøre i andre lande, når altså der ikke bundtrawles samme sted - og det kan også lade sig gøre i Danmark.
Og så skal bundtrawlerne naturligvis ud af vores unikke UNESCO verdensarv Vadehavet. Vadehavet rummer en helt enestående natur, men her bomtrawles i tusindvis af timer hvert år efter de hesterejer, der ligger nedgravet i sandbunden. Nettenes små maskestørrelser fanger alt på sin vej og bifangsten af rejer under mindstemål, undermålere og yngel af bl.a. rødspætte og søtunge, blæksprutter, små fiskearter og bundlevende, hvirvelløse dyr ryger også med i trawlet.
En god start er altså store, trawlfrie områder, men endemålet bør på sigt være en total udfasning af fiskeri med bundslæbende redskaber i alle danske farvande. Vi ved, havet og fiskebestandene er hårdt presset, men vi ved ikke, hvad der reelt hives op af havet. Midt i en dyb krise for naturen og massetab af arter, skal vi naturligvis have et fuldt dokumenteret fiskeri. Derfor skal fangstkameraet genindføres.
Et rigt og levende hav kan være fremtid
Tænk, hvad vi kan få tilbage, hvis den politiske vilje er der. Store ålegræsenge, glasklart vand filtreret af metertykke muslingerev og huledannende stenrev fyldt med yngel og liv.
Sømrokker, der svæver over en levende uforstyrret havbund og fede sild i stimer, så tætte at de skygger for solen og pisker havet til skum, når de jages op til overfladen og de ventende havfugle. Mægtige stimer af torsk. Et stort, rigt og levende hav, hvis overflod gavner os alle.
Der er kun en vej at gå, hvis havet igen skal huse den rigdom og det liv. Vi skal genskabe balancen mellem benyttelse og beskyttelse af havnaturen. Så det er opgaven for regeringen og Folketinget i de forhandlinger, der starter om lidt: Få livet tilbage i havet.
For uddybning:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S027277142400369X?via%3Dihub)
https://cdn.sanity.io/files/bo7el0jo/production/59a001d198333bc467fc427985196ddf0af7696f.pdf
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S027277142400369X?via%3Dihub)
/nyheder/sa-intensivt-trawles-vores-beskyttede-unesco-verdensarv/
Artiklen blev først bragt i Avisen Danmark