Ny undersøgelse: Ingen danske fjorde i god økologisk tilstand
Danmarks sidste fjord i god økologisk tilstand er nu ude af regnskabet. En ny opgørelse viser, at ikke et eneste af landets 109 kystvande lever op til de økologiske krav.Sidste efterår var der stadig et spinkelt lyseblåt håb for dansk havmiljø.
Den sydlige del af Smålandsfarvandet, Avnø Fjord, Anholt, Kattegat nær Nordsjælland og Skagerrak var de eneste steder, der var vurderet til at være i god økologisk tilstand. Mens de resterende 104 var i dårlig tilstand – blandt andet på grund af iltsvind.
Men nu viser en ny opgørelse, at heller ikke disse fem kystområder egentlig overholder kravene for at være i god økologisk tilstand. Dermed er tallet nede på nul.
Ifølge Henning Mørk Jørgensen, havbiolog og rådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, er udviklingen dybt alvorlig.
- Vi har ikke sunde fjorde og kystvande i Danmark. Det er et tydeligt tegn på, at vores havmiljø er i en krise, vi ikke kan ignorere, siger han.
Læs også: Sådan arbejder vi for fjordene
Flere stoffer i vurderingen
Om et havområde er i god økologisk tilstand vurderes ud fra flere faktorer, som er fælles i EU. Det gælder havbundens dyr og planter, mængden af fritlevende alger og kemiske stoffer. Herhjemme lægger vi bl.a. meget vægt på at få en stor udbredelse tilbage af ålegræs, som er et sundhedstegn, men som vi i Danmark i mange år har set en negativ udvikling i. Ligesom det er tilfældet med iltsvind og fedtemøg.
Baggrunden for den drastiske nedjustering af havområder i god økologisk tilstand er, at myndighederne i den nye vurdering har målt og sat grænseværdier for flere miljøskadelige stoffer end tidligere.
Hjælp livet i fjordene!
Vores fjorde og farvande er på randen af kollaps. Under overfladen ligger havbunde øde hen, og det myldrende liv er forsvundet pga. landbrugets årelange forurening med kvælstof.
Men heldigvis er vi et stort skridt nærmere en løsning. Den grønne trepartsaftale skal nedbringe landbrugets forurening med kvælstof fra gylle og gødning markant.
Hos Danmarks Naturfredningsforening er vores mission nu at sikre, at den vigtige aftale bliver til konkret forandring. Du kan være med!
Hvor der i sidste vandområdeplan kun blev inddraget ét skadeligt stof, er der nu 14 stoffer eller stofgrupper med i vurderingen.
Det er helt på sin plads, at de nye stoffer bliver inddraget, siger Henning Mørk Jørgensen. Det er nemlig EU-krav, at de indgår, og derfor har vi de seneste år haft en falsk tryghed i, at de fem områder var i god tilstand.
- Det er et direktivkrav, at kendskab til disse stoffer indgår i vurderingen. De har en stor betydning for økosystemerne. Og vi kan naturligvis ikke bare se bort fra dem, fordi resultatet er ubekvemt, forklarer Henning Mørk Jørgensen.
- Patienten bliver jo ikke rask af at man ser bort fra halvdelen af diagnoserne. Havmiljøet lider under både næringsstofforurening og miljøgifte. Det er fakta.
Her ses en video fra bunden Skive Fjord, hvor der har været iltsvind.
De fleste fjorde får ikke god tilstand før efter 2027
EU's vandrammedirektiv fastsætter, at alle 109 kystvandområder i Danmark skal opnå god økologisk og kemisk tilstand senest i 2027. Men det mål nås ikke.
Med trepartsaftalen blev det fastslået, at 105 ud af 109 kystvandområder først vil opnå god økologisk tilstand efter 2027.
Ifølge Henning Mørk Jørgensen er der ingen tvivl om, hvad der skal ske nu.
"Hvis vi vil redde vores fjorde og kystvande, kræver det markant mere ambitiøse indsatser. Landbruget skal sprede meget mindre gødning og dermed nedsætte forureningen af kvælstof. Og det betyder, at rigtig mange marker skal ud af drift," siger han og henviser til, at planerne i den grønne treartsaftale derfor ikke kan effektueres hurtigt nok.
”Og så er der jo indlysende brug for en lang stærkere indsats overfor de miljøfarlige stoffer”
Skrevet af: Emilie Palm Olesen
