Nyhed

Regeringen vil slække på kvælstof-krav i 6 fjorde, der allerede er ramt af iltsvind

I flere iltsvindsramte kystvande kan landbruget fremover udlede mere gylle og gødning, end forskerne anbefaler. Det kan blive konsekvensen af regeringens nye model, der bekymrer borgmester.

9. oktober 2024

Selvom der ikke er målt værre iltsvind i de indre danske farvande i 22 år, kan landbruget flere steder udlede mere gylle og gødning, end det ellers ville kunne fremover.

Det kan blive konsekvenserne af en ny rapport, hvor Finansministeriet kommer med tre bud på, hvor store kvælstofreduktioner der skal til for at sikre et sundt vandmiljø i de danske farvande.

To af de tre scenarier bygger nemlig på forældede data, der groft undervurderer behovet for at mindske kvælstof-forureningen, hvilket flere forskere har kritiseret.

Kystvandene ud for Djursland er et af de steder, der allerede er ramt af iltsvind. Men i stedet for at minimere kvælstofudledningen, lægger regeringen med rapportens scenarie 3 op til, at landbruget skal kunne udlede mere gylle og gødning. Fordi indsatsbehovet i området på papiret forsvinder.

Det er alvorligt, og jeg mener, det er vores pligt at hæve ambitionerne - Michael Stegger Jensen, borgmester i Syddjurs Kommune

Det er meget bekymrende, siger Michael Stegger Jensen (S), borgmester i Syddjurs Kommune.

-Scenarie 3 er uambitiøst og risikerer at forværre vandmiljøet omkring Djursland, som allerede er presset. Jeg taler ofte med fiskere, der beretter om færre fisk og vand fyldt med fedtemøg. Det er alvorligt, og jeg mener, det er vores pligt at hæve ambitionerne, siger Michael Stegger Jensen, der understreger, at han taler på egne vegne og ikke byrådets.

Et af rapportens tre scenarier vil indgå i den kommende politiske aftale om den grønne trepart. Danmarks Naturfredningsforening frygter, at regeringen vælger det mest uambitiøse scenarie 3.

Læs også: Værste iltsvind i 22 år

Går strit imod køreplanen i den grønne trepart

Ifølge den nuværende miljøvurdering skal kvælstofudledningen i f.eks. Djursland Øst mindskes med 221 ton om året, hvis området skal tilbage i sund økologisk tilstand. Men ifølge den forældede regnemodel i scenarie 3, vil indsatsbehovet på papiret forsvinde, og landbruget kan fortsætte som i dag.

Det er ikke kun kystvandene ud for Djursland, der kan blive ramt af de milde kvælstofmodeller i scenarie 2 og 3.

I seks forskellige vandområder, hvor der allerede er målt iltsvind, lægger modellerne op til at nedjustere behovet for at mindske udledningen af gylle og gødning.

Og det risikerer at bremse intentionerne fra den grønne trepart, siger borgmesteren i Syddjurs.

-Det, man bør gøre, er at lave en oversigt over de vandmiljøer, der er allermest belastet af kvælstof, og så tage landbrugsjorden dér ud af drift. Og det er i virkeligheden det, som den grønne trepart gav nogle muligheder for og en masse penge til. Nu er jeg selvfølgelig bekymret for, at politikerne indgår en aftale, som annullerer de gode tiltag, der ligger i treparten, siger Michael Stegger Jensen.

Samme bekymring har Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

– Det vil være et svigt af landmændene, hvis vi fra start underestimerer behovet for kvælstofreduktioner. Og det vil være et svigt af de kommuner, hvor indsatsbehovet bliver mindre eller måske helt forsvinder, fordi de på den måde mister adgangen til at alle de milliarder fra den grønne trepart, som skal hjælpe med at skabe fantastisk ny natur, siger Maria Reumert Gjerding.

Læs mere om den grønne trepartsaftale.

Behovet vil på papiret blive mindre

I rapporten opstiller Finansministeriet tre scenarier for, hvor store kvælstofreduktioner der er nødvendige for, at Danmark kan leve op til EU’s vandrammedirektiv i 2027.

Det er planen, at et af scenarierne bliver vedtaget i den politiske aftale om den grønne trepart.

De tre scenarier giver hver sit loft over, hvor meget kvælstof landbruget må udlede - baseret på udregninger af, hvor stort indsatsbehovet er i de forskellige farvande. Problemet er, at kun ét af scenarierne, det med det højeste krav til kvælstofforurening, bygger på data, som ifølge forskerne faktisk afspejler, hvad der sker i vandmiljøet.

Om de nye modeller for kvælstofreduktioner

Den nyeste målsætning for udledning af kvælstof bygger på landbrugsaftalen fra 2021.
I den nye rapport, som skal danne grundlag for den nye målsætning, opstiller Finansministeriet tre scenarier for, hvor store kvælstofreduktioner der er nødvendige. Kun scenarie 1 er ifølge DN ambitiøs nok og bygger på data, som forskerne mener er mest retvisende.
Nogle steder vil scenarie 2 og 3 betyde, at der slet ikke skal reduceres i kvælstofudledningen.
I seks vandområder vil scenarie 2 eller 3 nedjustere behovet for kvælstofreguleringen i forhold til scenarie 1, selvom områderne allerede har kraftigt eller moderat iltsvind. Det er Vejle Fjord, Haderslev Fjord, Djursland Øst, Det sydfynske Øhav, Aarhus Bugt syd, Samsø og nordlig Bælthav og Lillebælt (nordlige om snævringen).

To af de tre scenarier bygger på forældede data. Data, som førende forskere i havmiljø som Stiig Markager fra Aarhus Universitet og Karen Timmermann fra DTU Aqua har kaldt ”snyd”, ”skrupforkert” og ”slet ikke retvisende eller redeligt”.

Og det er forrykt på den måde at ignorere forskerne. Det siger Maria Reumert Gjerding.

– Det nytter ikke noget, hvis man med et trylleslag forsøger at reducere problemerne med kvælstofforurening ved at bruge forældede regnemetoder, når forskerne meget entydigt fortæller os, at det er skrupforkert. Livet i vores fjorde og kystnære farvande er netop nu ramt af historisk stort iltsvind, og vi skal i gang med en stor og vigtig reduktion af kvælstofudledningerne, siger Maria Reumert Gjerding.