Sjælden sommerfugl er ved at uddø - sådan redder vi den
Skovene i Danmark er blevet for tætte og mørke, til at den rødlige perlemorsommerfugl kan overleve. Men der er stadig håb. Læs, hvordan vi får mere af varieret skov, som sommerfuglene har brug for.Vingerne på den rødlige perlemorsommerfugl ligner for det utrænede øje en helt almindelig sommerfugls. Orange med sorte pletter.
Men når sommerfuglen slår vingerne sammen og blotter undersiden, er mønstret ikke til at tage øjnene fra – de hvide ruder af perlemor i et net med gule og orange pletter får det til at ligne en mosaik i et kirkevindue.
Men desværre er den smukke sommerfuglen så truet, at den kun lever i få spredte bestande på Sjælland og Lolland.
Og det kan være et spørgsmål om kort tid, før de smukke vinger på den rødlige perlemorsommerfugl slår sig sammen for sidste gang.
Det fortæller Anne Eskildsen, der er biolog og ph.d. med speciale i sommerfugle og indehaver af firmaet Naturrådgiverne, der rådgiver jordejere og virksomheder, der vil have mere biodiversitet.
-De naturlige dynamiske skove med lommer af lysninger, hvor de sarte urter får sol og læ nok, findes stort set ikke længere. Samtidig har sommerfuglene svært ved at finde hinanden og føre bestanden videre, lyder det fra forskeren.
- I værste tilfælde er det et spørgsmål om få år, før den er uddød, siger hun.
Flere sommerfugle forsvundet
Den rødlige perlemorsommerfugl er afhængig af skove med lysåbne arealer. Sommerfuglen lægger sine æg på violer, som vokser netop der, hvor lyset kan nå helt ned til skovbunden.
Larverne spiser af violerne, indtil de selv bliver til sommerfugle og senere lægger deres egne æg på planten.
Skovlysningerne er også vigtige, fordi de giver læ og lys til sommerfuglen selv, og fordi sommerfuglen skal bruge nektar fra engblomster som ranunkel.
Uddør arten, følger den i fodsporene på en lang række af andre sommerfuglearter, som var afhængige af skovlysninger, og som er forsvundet.
Gennem de seneste 100 år er ti arter af dagsommerfugle, der lever i skovlysninger, uddøde.
-Det er en sørgelig udvikling, lyder det fra Anne Eskildsen.
-Engang var skovene våde, og når stormene væltede træer, blev det liggende og skabte nyt liv og huller af lysninger. Der var store planteædere, der lavede naturlige forstyrrelser og holdt lysningerne åbne, så de små urter fik lov at vokse. Det ser man stort set ikke længere.
Historien fortsætter under billedet.
Giv magien tilbage til vores skove
Knap 2.000 arter af dyr og planter er i fare for at forsvinde fra den danske natur. Mere urørt og varieret skov vil komme mange af arterne til gode.
Støt i dag og få adgang til et flot digitalt støttebevis.
Vi mangler lys i de mørke skove
Skovene i Danmark er blevet tætte og mørke. Forklaringen er, at vi gennem tiden har fjernet de græssende dyr, drænet skovenes vådområder og plantet tætte og mørke bevoksninger af hensyn til produktion af tømmer.
Når skoven plantes tæt, er der ikke lys til violerne og dermed heller ikke egnede levesteder for rødlig perlemorsommerfugl.
Der er brug for varierede dynamiske skove, hvor store græssende dyr får lov at gå frit og skabe lysninger.
-Men problemet er, at det for private lodsejere ikke er særlig rentabelt at gøre netop det. Og dem, der vil, støder tit på nogle både økonomiske og lovgivningsmæssige udfordringer, siger Anne Eskildsen.
Et eksempel på sådan en skovllysning, hvor både violerne og den røde perlemorsommerfugl trives. Anne Eskildsen har taget fotoet på en sommerfugletur i Sverige.
Lys forude for sommerfuglen
Selvom den rødlige perlemorsommerfugl generelt er i tilbagegang, findes der et sted, hvor det forholder sig omvendt - nemlig naturprojektet Søholt Storskov på Lolland.
Skovene, som ejes af Aage V. Jensen Naturfond, er under forvandling fra produktionsskov til dynamisk skovlandskab, og derfor bliver området forvaltet bl.a. med tanke på den rødlige perlemorsommerfugl.
Skovene er lagt urørt, og store maskiner er i gang med at genskabe en masse lysninger af forskellig størrelse.
Det har gjort tilværelsen nemmere for violen, der nu får lys til at vokse, og dermed også skaber et livsgrundlag for den rødlige perlemorsommerfugl.
I 2021 var der kun enkelte eksemplarer af rødlig perlemorsommerfugl på stedet, men i løbet af tre dage i 2022 blev der observeret over 100.
Det næste tiltag i naturprojektet er at sætte store græssende dyr ud for at holde lysningerne ved lige og skabe nye.
Anne Eskildsen er ikke optimistisk for sommerfuglens overlevelse, selvom projektet viser gode takter. Hun fortæller, at sommerfuglen har haft en dårlig sæson i år, og at der er blevet observeret meget få.
-Det kan være et spørgsmål om et par kolde somre eller vintre, og så har vi ikke sommerfuglen længere. Men mit mantra er, at så længe den er her, så skal vi ikke give op.
Samme budskab har Anders Horsten, biolog og naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
-Søholt-projektet viser, at når vi genskaber de varierede og lysåbne skove, så kan det gøre en kæmpe forskel for arter, der er afhængige af skovlysninger, f.eks. en række sommerfugle. Der giver et spinkelt lys af håb forude, siger Anders Horsten.
