Gør haven smuk, vild og insektvenlig

Slip din have fri

Gør som tusindvis af andre haveejere og tilmeld hele eller dele af din have til Slip Haven Fri.

Så får du vejledning til at gøre din have vildere, smukkere og til et paradis for smådyr, fugle og insekter. Du får også en flot sticker til postkassen!


Naturen får frirum i Danmarks naturnationalparker

15 områder i Danmark skal reserveres til vores fantastiske natur. Områderne kaldes naturnationalparker og vil som nogle af de eneste steder i Danmark have naturen som førsteprioritet. Landbrug, skovbrug og industri bliver udelukket, og naturen får lov at råde. Med andre ord får vores pressede danske dyr og planter endelig plads og flere levesteder.

I naturnationalparkerne vil man kunne opleve:

  • Områder dedikeret til uafbrudt natur, som giver friluftslivet idéelle rammer.
  • Hårdføre græssende dyr som heste, kvæg eller bisonokser, der lever i og med naturen hele året rundt, og hvis trivsel er i hovedfokus.
  • Flere blomster, insekter og mere liv, end vi er vant til.

Læs mere om naturnationalparkerne og få svar på dine spørgsmål om adgang, dyr og naturen.