29. maj 2021 10:00
4100 Ringsted, Kastrupvej 75
Mødested: Vi benytter den lille P-plads ved Kastrupvej overfor nr. 75 (vest for skoven). Desværre er den så lille, at der kun kan holde omkring 6-8 biler, mens resten må holde i rabatten langs Kastrupvej.
Jimmy Lassen fra Plejegruppen viser os rundt i skoven og fortæller om om-rådets store botaniske værdier samt ide og formål med plejen.

29. maj 2021 10:00 - 14:00

Allindelille Fredskov er kendt for at være Danmarks eneste voksested for orkideen Flueblomst og måske også stadig Knælæbe – foruden voksested for en række andre orkideer og sjældenheder som Forskelligblomstret Viol, Blåtoppet Kohvede m.v.

Skoven ligger på en stor kalkflage, som blev vippet op under sidste istid. Kalken er af en særlig beskaffenhed og har en struktur, så den kan rumme meget vand, hvorfor man også ser kærplanter, man ellers ikke ville forvente her.

Skoven ejes af Danmarks Naturfond. Plejegruppen for Allindelille Fredskov har udført et intensivt og dygtigt arbejde for at genskabe de artsrige skovsletter og kalkoverdrev, som bestemt ikke havde det godt, da Danmarks Naturfond overtog arealerne.

Jimmy Lassen fra Plejegruppen viser os rundt i skoven og fortæller om områdets store botaniske værdier og ideen og formålet med plejen.

Kontakt: Søren Funch Vinding 42317706, mail: sorenvinding7@gmail.com

DN Egedal
  • Tilmelding ikke nødvendig