3. november 2021 19:15
2100 København Ø, Serridslevvej 2
HVORDAN FÅR VI PLADS TIL DET GRØNNE I KØBENHAVN?
Valgmøde arrangeret af DN København.

Arrangementet indgår i konceptet Østerbro Tør, som i efteråret har fokus på Demokrati. Se mere på kulturoe@kk.dk

3. november 2021 19:15 - 21:15

HVORDAN FÅR VI PLADS TIL DET GRØNNE I KØBENHAVN?
Valgmøde arrangeret af DN København.
København har de sidste 2-3 årtier bygget mange nye og store bydele – men områder til natur og større grønne områder er ikke blevet prioriteret. Der er snart ikke mere ledig plads til ny natur. Samtidig bygges der i den eksisterende natur.
De tilbageværende områder er under pres. Politikerne har mange ønsker til boliger, institutioner, fodboldbaner m.m. Vil de sørge for, at der bliver plads til naturen i byen, og hvilken natur vil de gerne have i København?
Hvad vil kandidaterne til kommunalvalget med de eksisterende og muligt nye grønne områder? Hvad vil de med Amager Fælled, Nordhavn, Fiskerhavnen, Godsbaneterrænet, Østamager m.m. – og hvorfor Lynetteholmen.? Og hvad med de små grønne lommer i byens kvarterer? Vil de beskytte dem eller vil de lade sig friste til at lade dem bebygge?
Det handler DN Københavns valgmøde om. Kom og hør politikernes svar onsdag den 3. november kl. 19.15-21.15.

DN København
  • Tilmelding ikke nødvendig