23. marts 2022 17:00
4300 Holbæk, Nygade 9
Holbæk Bibliotek. Store sal.
Johan Nielsen dykker selv efter østers og har smagsprøver med til mødet på Holbæk Bibliotek den 23. marts 2022
Skal din oksebøf skiftes ud med gratinerede østers?
Det kan du overveje ved dette arrangement, hvor Johan Nielsen vil fortælle om fordele og ulemper ved østers-produktion samt uddele smagsprøver.
Johan er marinbiolog fra firmaet AquaMind, der vil dyrke stillehavsøsters ved Dragerup

23. marts 2022 17:00 - 20:00

Stillehavsøsters har været i Isefjorden siden 1970’erne hvor Holbæk kommune startede Akvakultur af arten med Københavns universitet. Siden har arten haft en lille selvreproducerende bestand i Isefjorden.
Johan Nielsen ønsker at opdrætte sterile stillehavsøsters i Isefjorden, men er det en god ide?
Stillehavsøsters er invasiv i Vadehavet, hvor den har spredt sig voldsomt.
Samtidig er stillehavsøsters den mest CO2-venlige protein-kilde og arten fjerner næringsstoffer fra fjorden, når den vokser.

Der vil være smagsprøver på stillehavsøsters og oplæg om projektet i Isefjorden, seneste viden om, hvilke skadevirkninger stillehavsøsters giver, gennemgang af triploide østers og forklaring på, hvad det er. Samt debat om fordele og ulemper ved at lave et østersopdræt i Isefjorden.

Bent Wismann fra Københavns Universitet og Per Dolmer fra Blue Research, tidligere DTU Aqua giver også oplæg ved arrangementet.

DN Holbæk
  • Tilmelding

    Tilmeld dig via mail på holbaek@dn.dk og skriv "Østers" i emnelinjen.