3. juni 2023 10:00
P-plads på Vejenbrødvej ved nedkørslen til Langstrup Mose vest for motorvejen. Begrænset antal p-pladser så tag cyklen hvis du kan.
null Foto: null
Kom og hør om visionen for landskabet omkring Nivåens nedre del. Kommunens folk fortæller, hvordan Nivå Engfjord kan gøre Fredensborg Kommune vildere. Turen starter ved Langstrup Mose og ender ved Øresund. Mulighed for transport tilbage til Langstrup Mose, hvis tilbageturen er for lang.

3. juni 2023 10:00 - 12:00

Nivå Engfjord er det nye navn for de engområder, der omkranser Nive Å fra Langstrup Mose til udløbet i Øresund. Engfjorden var Fredensborg Kommunes bidrag til Miljøministeriets landsdækkende konkurrence om det bedste naturprojekt, og selv om projektet ikke vandt, fik det en fin placering som et af de ti bedste – og næsten alle landets kommuner deltog. Turen – til fods fra Langstrup Mose til Øresund – vil blive ledet af biolog Lotte Vind og projektleder Johannes Jeppe Bjerg, begge fra Fredensborg Kommune. Vi går en tur i området og hører undervejs om, hvordan der kan skabes endnu mere natur i ådalen. Medbring kikkert og terrænegnet fodtøj.

DN Fredensborg
  • Tilmelding ikke nødvendig