23. april 2023 10:00
4684 Holmegaard, Fensmark Skov 11
Mødested: Parkeringspladsen i Fensmark Skov (GPS: Fensmark Skov 11, 4684 Holmegaard). P-pladsen er ret lille, men der kan også parkeres i vejkanten på landevejen langs skoven.
Fra tidligere tilsvarende arrangement: Der holdes pause i naturplejen
Med forskelligt værktøj bekæmpes opvæksten af birk, der truer med at ændre mosen til en skov.

23. april 2023 10:00 - 14:00

Der bliver arbejdet i to perioder med en god frokostpause i midten, hvor arrangørerne er vært med en sandwich og drikkevarer (hvis man er tilmeldt). Man får også mulighed for at høre lidt om det LIFE-projekt, der har været i gang nogle år og hvis mål er at genskabe højmosen. Vi slutter 14.30-15 afhængig af vejret.

Der bliver brug for værktøj som håndsave, grensaks, ørnenæb og lignende. Medbring gerne dit eget værktøj. Der er også mulighed for at låne værktøj. Medbring også en rygsæk til at transportere værktøj i, da der et stykke vej at gå ud til arbejdsområdet.

Arrangementet laves i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og DN Næstved.

Gummistøvler anbefales, da der kan være en del vand, hvor der skal arbejdes.

DN Næstved
  • Tilmelding

    Tilmelding sker til Rune Larsen på telefon 61302600 eller til mail rune56@outlook.dk senest torsdag den 20 april kl. 12, hvis man vil have sandwich.