Hop i havet
5300 Kerteminde, Hindsholmvej 85
26. juni 2023 19:00 - 21:00
Vi danskere er vilde med havet.
Næst efter skoven er havet vores foretrukne natur. Vi elsker at svømme, sejle og fiske i havet. Vi går tur, surfer, dykker, samler sten, kigger på fugle og fisk. Men vi vil ikke bade i en algesuppe, gå ture langs en død fjord eller fiske, hvor der ingen fisk kan leve.
Den 26. juni 2023 kl. 19-21 hopper vi i havet fra Nordstranden i Kerteminde. Vi gør det for at vise, at vi elsker havet og vi gør det med krav om, at politikerne beskytter havet NU!
Vi opfordrer alle badegæster til at stille op i badetøj i samme stil, som man brugte, da Strandbadet på Nordstranden havde sin storhedstid i 1930´erne.
Formand for Kultur og Fritidsudvalget i Kerteminde Kommune, Jens Gantriis, benytter samtidig lejligheden til at indvie Waterdrops nye badebro og strandbruser.
Hvis vejret tillader det, kan du prøve en tur i havkajak og på SUP.
Hindsholmvej 85, Kerteminde 5300