18. juni 2023 13:00
6900 Skjern, Bundsbækvej 25
Bundsbæk Mølles p-plads.
Plettet Gøgeurt Foto: Bo Skelmose
Denne tur går til to orkidé- og blomsterrige lokaliteter, nemlig Danmarks Naturfonds fredede arealer ved Bundsbæk Mølle: Bjørnemosen og Troldebanke.

18. juni 2023 13:00 - 16:00

Først oplever vi Bjørnemosens frodige orkidé-eng, hvor der sandsynligvis er mange eksemplarer af både Maj-gøgeurt og plettet gøgeurt. Derefter går turen gennem Bjørnemosen ad Lund Poulsens Trampesti. Undervejs kigger vi på engenes flora, blandt andet på museets blomstereng.
Fra Bjørnemosen fortsætter turen til Troldebanke på den anden side af Bundsbækvej, hvor vi kigger på hedens planter, blandt andet hede-melbærris, og hører om på naturplejen af arealet.
Medbring gerne kaffe/drikkevarer. Der er nye borde-bænkesæt på Troldebanken. Gummistøvler eller vandtæt fodtøj anbefales, da trampestien i Bjørnemosen kan være våd.
Guider: Kristian Pedersen og Tage Madsen, tlf. 23641406
Ingen tilmelding. Deltagelse gratis.

DN Ringkøbing-Skjern
  • Tilmelding ikke nødvendig