Natravnetur
16. juni 2023 22:00 - 23:00
Kom med på en magisk tur i midsommernatten i den malerisk smukke natur ved Svinklovene og Telefondalen.
Her kan du nyde den helt særlige stemning i naturen, når solen går ned, og store dele af naturen går til ro, mens andre vågner op. Det kan ikke beskrives - det skal opleves.
Efter solnedgang starter natravnens sælsomme snurrende sang, som kan høres gennem den lyse nats stilhed.
På en stille aften kan man opleve, at de nysgerrige fugle kommer helt tæt på som lydløse silhuetter mod sommernattens lyse himmel. En helt unik og uforglemmelig oplevelse
Praktisk tøj og fodtøj er en rigtig god idé, og medbring også gerne kaffe og evt. en lille snack til turen. Vi plejer at holde en lille pause undervejs og nyde de medbragte lækkerier.
Turguide: Jørgen Jensen
Info: Louise Lindbøg Hedegaard
Tlf. 41 10 66 66
E-mail: louiselindboeghansen@gmail.com