Sommerfugletur ved Guldborg på Lollandsiden
4862 Guldborg, Guldborgvej 190
Mød op, gå en lille tur og hør lidt om de spændende og farverige insekter, som sommerfugle nu engang er.
23. juli 2023 11:00 - 14:00
Formålet med turen er at opleve de forskellige dagsommerfugle, der flyver i skoven i juli måned, høre om deres levevis, og lære hvordan man genkender de almindeligste arter. Er vejret godt, vil der være gode chancer for at kunne se ca. 15 forskellige sommerfuglearter.
Der kræves ingen forhåndsviden om sommerfugle for at kunne deltage.
Turlængden er ca. 7 km og vi foregå i Berrits Storskov i et område med mange små lysninger.
Turen vil foregå på skovvejene, så der behøves ikke særligt fodtøj. Medbring solhat, vand og en madpakke til frokostpausen.
Turguide er Kurt Ramskov Laursen, der er erfaren sommerfugleguide.
Et gratis arrangement - alle er velkomne! Undlad dog at medbringe hund.
Tilmelding på mail er nødvendigt, da deltagertallet er begrænset til 25. I tilfælde af udbredt regnvejr aflyses turen, da sommerfuglene så ikke flyver. Besked om evt. aflysning vil blive tilsendt på e-mail.
Guldborgvej 190, Guldborg 4862