18. juni 2023 10:00
7130 Juelsminde, Havnevej 20
Mødested: Snaptun/Hjarnø færgehavn
Fra stranden på Hjarnø Foto: Anna
Turen er en Blå Flag tur og en familietur.
På Hjarnø er der fundet en guldskat, men i dag tager skattejægerne og naturvejlederne Bettina Lykke Mikkelsen og Benny Jensen ud for at samle havopskyl fra tang til plastik, som vi undersøger og laver figurer af.

18. juni 2023 10:00 - 15:00

Find din egen lykkesten og få at vide hvad det er for en sten, hvad den hedder, hvor den kommer fra og hvor gammel den er. Vi skal også på fossil jagt og er vi heldige, finder vi måske også en hajtand.

Vi støder helt sikkert på vores forfædre stenalderfolket, da der ligger flinteflækker i strandkanten, vi starter med at træne øjnene ved at se alt det hele i nogle små udstillinger.

Vi spiser vores medbragte mad på et areal ved campingpladsen og her kan der købes en is. Er benene stadig friske går vi til færgen rundt om lagunen, hvor vi kommer meget tæt på mågekolonien, hvad der kan give måge ballade.

Turen er gratis, men man skal selv betale for færgen.
Færgebilletter tur/retur voksen 35. kr. Børn 10. kr

Praktiske oplysninger:
Afgang med færgen kl. 10.
Hjem med færgen ca. kl. 14.10 eller 14.50.

Turleder:
Naturvejlederne Bettina Lykke Mikkelsen og Benny Jensen

Arrangører:
Hedensted Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og Natur & Ungdom Hedensted

DN Hedensted