Kystvandring på Orø
4300 Holbæk, Havnevej 6
4. juni 2023 08:40 - 14:30
Selve traveturen starter fra havnen i Brønde. Vi går mod vest, først gennem et sommerhusområde, senere ud på strandengen og nordpå ad trampestien forbi vindmøllerne, rundt om klinten til campingpladsen ved Nørrestænge. Her, ca. halvvejs på turen, holder vi pause. Turen går videre nordpå rundt om Børrehoved, ind langs Salvigbugten. Herefter går vi gennem den grønne kile til Salvigvej, mod vest til Nørrestængevej og sydøstpå til Bybjerg. Herfra er der fri leg, kroen, og en kilometer til færgen.
En stor del af ruten er på trampestier af varierende bevoksning og kvalitet. Kom i god tid til færgen, der afgår kl. 8.55. Tøj og forplejning tilpasses dit behov og vejret.
For de meget vandreglade kan turen forlænges ved at gå videre mod øst langs Salvig udenfor diget, forbi Stengården ud til Næsbyvej, og så sydpå til Bybjerg.
Havnevej 6, Holbæk 4300