FUGLETUR TIL SYDSVERIGE
4320 Lejre, Stationsvej 2
7. april 2024 08:00 - 18:00
I Pulken tæt på Kristianstad ser vi på traner og i år er vi senere afsted end i 2023, så chancen for at se mange traner er stor. I Fyledalen ser vi forhåbentlig glenter, havørn, ravn og kongeørn. Vi plejer også at få øje på både store flokke af dådyr og vildsvin i den smukke Fyledal. Ved Pulken besøgsplads samles hvert år, fra sidst i marts til ind i april, mellem 5000 og 6000 traner, inden de flyver videre nordpå. Et fantastisk syn. Der er et fint fugletårn, der giver et virkeligt godt syn udover området.
Fyledalen naturreservat er et 946 ha stort naturområde, beliggende i en 20 km lang sprækkedal. Området er kendt for sine smukke landskaber, med sjældne planter og et rigt fugleliv, og er et af Skånes mest artsrige steder.Vi har Søren Pinnerup med som guide på turen, så vi er i gode hænder.
Turen foregår med en 55 personers bus med Store Grandløse Busser.
Du skal selv medbringe forplejning til dagen. MEEEN vi sørger alligevel for en kop kaffe og en bagerkage om eftermiddagen.