16. maj 2024 20:30
3390 Hundested, Gråstenvej 12
Parkering på P-pladsen tættest på stranden.
Den grønbrogede tudse - en padde i camouflagefarver. Foto: Halsnæs Kommune
I samarbejde med ZOO udsatte Halsnæs Kommune i juni 2019 og igen i 2021 den sjældne grønbrogede tudse i nogle mindre søer på et område ved Gråstenvej tæt ved Kikhavn. Disse søer vil vi besøge på vores aftentur i håb om at se og høre efterkommerne af de 40 udsatte padder.

16. maj 2024 20:30 - 22:00

I sommeren 2017 indfangede man et antal haletudser af grønbroget tudse på Hesselø, der er det eneste sted, hvor denne tudse lever. Tudserne ynglede i ZOO's varetægt, og deres afkom blev i juni 2019 udsat i 7 vandhuller - 6 nye og 1 oprenset - på et 6 ha stort strandengsområde, hvor kommunen har naturplejet siden 2015. Tudserne ser ud, som om de er iklædt militært camouflagetøj. De kaldes også 'fløjtetudser', fordi hannernes kvækken lyder som en fløjten, når de kvækker i de lune forårsnætter. Vi håber, at vi både får de grønbrogede tudser at se og høre på denne forårsaften. Jakob Lausen, specialkonsulent - Natur, fra Halsnæs Kommune har lovet at være med på denne tur. Læs mere her: https://halsnaes.dk/borger/natur/danmarks-vildeste-kommune/udsaetning-af-groenbrogede-tudser-og-levestedsetableringer-goer-halsnaes-kommune-vildere

DN Halsnæs
  • Tilmelding ikke nødvendig