11. juni 2019 19:00
9560 Hadsund, Terndrupvej 22
Vi mødes ved jagthytten i den sydlige ende af Marienhøj Plantage på Terndrupvej, 9560 Hadsund. Koordinater: 56.727008, 10.089759 Bemærk at den angivne adresse ligger nord for mødestedet - det er blot nærmeste hus.
Kom med på en spændende tur til Marienhøj Hede med fokus på naturens respons på naturpleje med store græssere.

11. juni 2019 19:00 - 20:30

Dyreholder og biolog Catrine Jensen vil sammen med biolog Anders Horsten vise rundt og fortælle, hvordan man også kan pleje heder - uden får og alligevel have både lyng og enebær og en masse fantastisk biodiversitet oveni. Vi kigger efter guldblommer, tornskader og sommerfugle og snakker om biodiversitet.

Hent meget gerne app’en iNaturalist, en af verdens mest populære naturapplikationer. iNaturalist hjælper dig med at identificere planter og dyr omkring dig.

Medbring kikkert, kaffe, te eller andet drik og husk det gode fodtøj.

Arrangør: DN Mariagerfjord - tilmelding ikke nødvendig

DN Mariagerfjord
  • Tilmelding ikke nødvendig