14. august 2024 18:30
Molen i Østskoven ved Sønderby, for enden af Skovvejen
"Færgelejet" til Eskilsø
DN Frederikssund inviterer til en dejlig aftentur til Eskilsø, en perle i Roskilde Fjord.
Her hersker naturen. Ingen veje og kun to beboelser.
Ud over naturen har øen en spændende historie. Der er stadig rester af det gamle kloster, der lå på øen.

14. august 2024 18:30 - 21:30

Naturvejleder Sam Christensen, Skjoldungernes Land, ved alt om såvel natur som kultur på øen, og dette vil han berige os med, når DN Frederikssund besøger øen.
Der er pragtfuldt på øen en sommeraften, så vi bliver fragtet over til øen i en mindre jolle kl.18.30. Så går vi rundt på øen med Sam som guide, og omkring solnedgang vender vi tilbage til fastlandet.
Medbring kaffe eller anden forfriskning, som vi vil nyde på øen.
Tag fornuftigt fodtøj på. Vi skal primært gå på græsstier.
Begrænset deltagerantal
Medlemmer har førsteret.

DN Frederikssund