21. april 2024 10:00
Mødested: for enden af Timannevej (ned mod stranden) i Smidstrup Strand. Parkering kan ske på den offentlige P-plads for enden af Smidstrup Søvej, hvorfra man kan gå langs stranden hen til mødestedet.
Spirende hybenrose (Rosa rugosa) Foto: Anne-Marie Esper Larsen
Nyd den friske havluft medens du deltager i forårets naturpleje på Smidstrup Strand og fjerner nye hybenroseskud. Bagefter spiser vi frokost på skøn naturgrund på Timannevej. Arrangementet er for både voksne og børn.

21. april 2024 10:00 - 13:30

Smidstrup Strands overdrev er næringsfattigt med et væld af forskellige planter. På overdrevet har der over mange århundrede udviklet sig en varieret overdrevsvegetation og dermed stor artsrigdom blandt insekterne. Desværre er hybenrosen i fuld gang med at fortrænge de oprindelige danske planter, som mange insekter er helt afhængige af for at kunne leve og formere sig. Efter sidste års store frivillige indsats med rydning af den invasive hybenrose på Smidstrup Strand, kan man allerede i år se et væld af andre planter skyde på de ryddede arealer. Men den frække hybenrose spirer også, så der er i år behov for en mindre indsats med at fjerne de nye rosenskud.

Medbring havehandsker og også gerne en rive.

Bagefter vil der være frokost og drikke på Timannevej til alle frivillige.

DN Gribskov
  • Tilmelding

    Tilmelding på e-mail til rieesper@gmail.com er nødvendig, hvis du gerne vil deltage i frokosten.