28. juni 2024 15:00
Lystbæk Lejrplads, se gerne www.udinaturen.dk/shelter/3773
null Foto: null
Alle fortjener at opleve den helt særlige magi ved at være i naturen, når det er mørkt. Kom med på et weekendophold i naturen, fyldt med oplevelser for børn og voksne.

28. juni 2024 15:00 - 30. juni 2024 13:30

Frisk luft, en lækker varm sovepose og at vågne til lyden af fuglefløjt. At sove i naturen er en særlig oplevelse, derfor inviterer Morten Lund Hansen (DN lokalafdelingens formand) alle børnefamilier med på weekendtur til Lystbæk Lejrplads, i et af Danmarks smukkeste naturområder.

"Skovhotel" konceptet består i at DN medbringer vores familietelte, gode tykke liggeunderlag, soveposer, bålgryder, stormkøkkener, snobrødspinde, krible-krable kasser og en masse andet grej. Vi køber sågar ind til alle måltiderne, så dig og din familie blot skal dukke op med toiletsager og praktisk tøj, klar til en weekend fyldt med oplevelser.

På Lystbæk lejrplads råder vi over en stor bålhytte, toiletter med rindende vand og sågar et brusebad. Derfor er dette en tur hvor alle kan være med, også hvis du aldrig har prøvet at overnatte i det fri.

DN Ringkøbing-Skjern
  • Tilmelding

    Der er plads til 18 deltagere, fordelt på 6 store familietelte og to shelters. Deltagelse er gratis for alle og er efter "først til mølle" konceptet. Tilmelding er nødvendig på ringkoebing-skjern@dn.dk, seneste frist for tilmelding er d. 22 juni.