12. maj 2024 11:00
4660 Klippinge, Seinhuusvej 9
Vi mødes ved Seinhuusvej hvor den slår et skarpt sving i nordenden af Kongeskov. Hvis vi bliver mange, kan det blive en udfordring at finde parkering, så hvis man kan, er man meget velkommen til at ankomme på cykel.
Fladkravet Kodriver i Kongeskov Foto: Kasper Monrad Møller
Kongeskov blev ejet af kongen langt op i tiden, og var op i 1700-tallet primært benyttet til afgræsning af heste og kvæg. På trods af at være driftet som produktionsskov, rummer skoven stadig en lang række arter, som er forsvundet fra mange andre steder. Skoven er særligt smuk om foråret.

12. maj 2024 11:00 - 14:00

På denne tur skal vi kigge på forårsfloret. Vi vil kigge efter Gule og Hvide Anemoner, forskellige fladstjerner, krybende læbeløs, hulrodet lærkespore, skovviol, kratviol, fladkravet kodriver, almindelig lungeurt. Af sjældenheder vokser der en lille bestand af tyndakset gøgeurt og skovgøgelilje samt lund-fredsløs.

Mon ikke også vi kan se nogle af de tidlige sommerfugle såsom citronsommerfugl, aurora, dagpåfugleøje, det hvide C, skovblåfugl og hvis vi er rigtigt heldige Sørgekåbe?

DN Stevns
  • Tilmelding ikke nødvendig