28. maj 2019 18:00
8350 Hundslund, Tudsdamvej 5
Parkeringspladsen neden for Sandbjerglejren, Tudsdamvej 5
Langs Tudsdamvej ved Sondrup ligger to fuglereservater som kun de færreste kender - kom med på tur i reservaterne tirsdag 28. maj 2019

28. maj 2019 18:00 - 20:30

Langs Tudsdamvej ved Sondrup opkøbte advokat Svend Quistorff ganske meget skov frem til sin død i 2013. Han holdt meget af fugle, så en fond driver nu området som fuglereservater. Naturen er meget varieret, og fuglene har i høj grad taget området til sig - men rigtig mange kender det slet ikke. Det råder Danmarks Naturfredningsforening bod på TIRSDAG 28. MAJ, hvor biolog Henrik Skovgaard sammen med DN-Odders formand Ib Salomon vil lede en tur gennem to af reservaterne. Turen begynder kl. 18 ved parkeringspladsen neden for Sandbjerglejren, Tudsdamvej 5. Der er begrænset deltagerantal, så turen kræver tilmelding: Send en sms til Ib Salomon på 24 44 39 87 eller skriv en mail ibsalomon8300@gmail.com. Turen er gratis for DN-medlemmer, for ikke-medlemmer koster den 40 kr. Medbring gerne kaffe - vi sørger for brød. Turens varighed: Ca. 2,5 timer.

DN Odder