DN skal ikke være den onde vagthund
I Ida Bomholt Jacobsens fynske barndomshjem var økologi en selvfølge. Et mindre kulturchok i københavnske supermarkeder fik hende til at melde sig ind i DN.Et par mudrede vaders fylder godt i den lille entré i Idas taglejlighed i Københavns Nordvestkvarter.
Bogreolen bugner af bøger om flora, og i karmen under det skrånende vindue står hjemmedyrkede potteplanter og strækker sig mod lyset.
– Jeg er ret glad for planter, siger 27-årige Ida.
Hun har netop taget hul på sit sidste semester som biologistuderende og sit andet år som formand for DN’s studenterafdeling i København, DN SAK.
Ida blev medlem et par år efter, at hun flyttede fra det nedlagte landbrug på Fyn til København for at læse. Et mildt kulturchok i de københavnske supermarkeder hjalp engagementet på vej.
Ida Bomholt Dyrholm Jacobsen
- 27 år.
- Bor i København.
- Medlem af DN siden 2010.
- Studerer biologi på Københavns Universitet.
- Formand for DN’s studenterafdeling i København i to år.
Ville bidrage til en udvikling
– Jeg stod og læssede mine varer op på båndet og havde lidt dårlig samvittighed over, at jeg købte ikke-økologiske blåbær. Da jeg kiggede på de andres varer, kunne jeg godt se, at det langt fra var normen at købe økologisk. Jeg syntes også, det var vildt, at man kunne købe æg helt ned til halvanden krone stykket, siger Ida.
I DN så Ida en mulighed for at bidrage til en udvikling, hvor man tager hensyn til de steder, hvor tingene bliver lavet, og til den jord, som det skal være en del af.
De positive historier skal frem
Ida tror, at alle mennesker i bund og grund vil passe på naturen. Derfor vil hun gerne fortælle de gode historier om DN’s arbejde. Hun oplever nemlig, at mange opfatter foreningen som den onde vagthund, som bare siger nej og er imod.
– Det er fint og vigtigt, at DN er vagthund, for det er der brug for. Men når vi kommunikerer udadtil, er der rigtig mange, der kun hører sætningen: Vi er imod. Det er vigtigt, at vi kommunikerer, så de også hører sætningen: Her er noget vigtigt, som vi skal passe på.
Få et forhold til naturen
Det vigtigt at finde ud af, hvordan folk får et forhold til naturen, mener Ida.
– Selv i DN-regi har jeg mødt mange, som har et helt andet forhold til naturen, end jeg selv har. For mig er naturen en præmis, men jeg er ikke typen, som dør, hvis jeg ikke kommer ud i et grønt område hver 14. dag.
Ida har mødt folk, der har meldt sig ind i DN, fordi de dagligt bevæger sig i naturen, og dér kan se, hvordan naturen forandrer sig.
- På trods af, at vi er så grundlæggende enige om, at den er vigtig, så er forholdet til naturen meget individuelt. Og jeg tror, at alle gerne vil passe på naturen, hvis de får et forhold til den, siger hun.