Ude godt, Samsø bedst
Maria Landschoff Gudiksen har gjort en forskel for naturen som frivillig i DN Samsø siden 2002. Og selvom hun nu bor i Skive, hører hendes hjerte stadig til på den naturskønne ø.Jeg er født og opvokset på Samsø, hvor der er så ubeskriveligt smukt med store kuperede landskaber som Nordby Bakker, fortæller Maria.
For seks år siden flyttede Maria fra Samsø til Skive på grund af hendes mands arbejde. Men selvom hun er flyttet væk, er hun stadig tilknyttet DN på øen.
Maria har tidligere være bestyrelsesformand for DN Samsø. Hun er nu næstformand og yderst involveret i DN’s sager.
Vi beskytter det, vi elsker
Opvæksten på Samsø har bragt Maria tæt på naturen, og hun mener ikke selv, hun har et valg. Hun kan simpelthen ikke lade være med at involvere sig som frivillig.
Det stemmer fint overens med yndlingscitatet fra den tidligere formand for Naturrådet, Peder Agger: ‘Vi beskytter kun det, vi elsker. Vi elsker kun det, vi kender. Vi kender kun det, vi har mødt.’
Maria Landschoff Gudiksen
- 41 år
- Bor i Skive.
- Medlem af DN siden 1998.
- Frivillig siden 2002.
- Tidligere bestyrelsesformand for DN Samsø og nuværende næstformand.
- Medlem af DN’s Organisationsudvalg, tidligere medlem af Forretningsudvalget.
- Uddannet skibsfører.
Maria elsker stadig Samsø. Hun fortæller, at hun tager ‘hjem’ en til fire gange om måneden for at deltage i bestyrelsesmøder og holde gang i deres forskellige naturplejeprojekter, deltage i besigtigelser osv.
Ilddåben
Det er 12 år siden, Maria startede som aktiv i DN. Hun husker, hvordan hun som ganske grøn og uerfaren blev involveret i en usædvanlig sag.
– Hvis der er nogen, der beskæftiger sig med §26a i Naturbeskyttelsesloven, som omhandler adgang til det åbne land, og man siger ‘markvejssagen på Samsø’, så kender de den alle sammen. Den var voldsomt konfliktskabende. Da vi holdt årsmøde i 2003 med 120 deltagere, kom der 80 mand fra landboforeningen marcherende til årsmødet. En lokal lodsejer ville fjerne en af Samsøs ældste markveje. Det var i strid med naturbeskyttelsesloven, og DN gjorde en ihærdig indsats for at forhindre det, siger Maria.
Marias ilddåb i DN var sagen, der stadig står for hende som den største, hun har oplevet.
– Nerverne var uden på tøjet i en sag, der var gået hen og blevet en principsag for landboforeningen. Vi vandt sagen, og den har dannet præcedens for lignende sager i Danmark, siger Maria.
Begejstring for naturarbejdet
Og det er netop noget af det, der får Maria til at blive ved. At kunne gøre en forskel for naturen og opleve, at arbejdet faktisk nytter noget.
Hun fortæller, at som frivillig er der næsten ingen grænser for, hvilke naturproblematikker, man kan kaste sig over.
– Det fede ved at arbejde som frivillig i DN er, at du kan beskæftige dig med lige netop det, du har lyst til. Du kan specialisere dig inden for et hvilket som helst område, der interesserer dig, og så kan du fokusere din indsats lige der.
Maria præciserer.
– Det er jo begejstringen, der driver værket. Martin Luther King sagde ikke ‘I have a nightmare’, han sagde ‘I have a dream’. Det er den positive tilgang og den forskel, vi gør, der får os til at blive ved og ved.