4.000 dyrearter i dramatisk tilbagegang
Naturområder og vilde dyrearter er i tilbagegang verden over, og vi mennesker er årsagen. Men det er ikke for sent at rette op på det.På 40 år er antallet af mere end 4.000 vilde dyrearter gået 60 procent tilbage i gennemsnit. Det slår Verdensnaturfonden fast i en ny rapport, der giver et samlet billede af naturens tilstand. Rapporten er lavet i samarbejde med Londons zoologiske selskab.
Alle de undersøgte dyrearter er hvirveldyr. Det vil sige forskellige pattedyr, krybdyr, fisk, fugle og padder. Dyrene er især i tilbagegang i tropiske regnskove, i floder, søer og vådområder over hele verden.
- Det er voldsomt alarmerende, at der kan dokumenteres så stor tilbagegang for så mange arter indenfor så kort en periode. Vores økosystemer bliver ustabile, når skove fældes, vådområder tørlægges, og græssletter må vige for veje og byggeri. Der kommer store huller i fødekæderne, og det rammer også os selv, når vi for eksempel fanger flere fisk end bestandene kan nå at regenerere, fortæller naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Ann Berit Frostholm.
Vi forbruger for meget
Ifølge rapporten er krisen et tegn på, hvor meget mennesker udnytter og presser naturen. Forsker i naturbeskyttelse ved Universitet i Cambridge Jonas Geldmann forklarer, at der ikke bliver gjort nok for at bremse krisen.
- At vi har mistet 60 procent af alle individer er dramatisk, og det svarer til, at næsten to ud af tre pattedyr og fugle på for eksempel en afrikansk savanne er forsvundet siden 1970. Men jeg er desværre ikke overrasket. Rapporten udkommer hver andet år, og for to år siden var tilbagegangen 58 procent. I den mellemliggende periode er der sket alt for lidt for at gøre noget ved biodiversitetskrisen, og derfor ser vi, at tilbagegangen bare fortsætter, siger Jonas Geldmann.
Den fortsatte tilbagegang skyldes, at mennesker på globalt plan forbruger, som har vi 1,7 jordkloder til rådighed. Men det er heldigvis muligt at stoppe naturens tilbagegang.
- Det er især vores produktionsmetoder og de gigantiske arealer, vi bruger til fødevareproduktion, der er årsagen til den voldsomme tilbagegang. Det handler derfor om, at man både i Danmark og på globalt plan sætter meget mere plads af til naturen og giver en reel beskyttelse af den natur, der er tilbage, siger Ann Berit Frostholm.
Naturen har stor økonomisk værdi
Rapporten anslår også, at naturen hvert år bidrager med over halvdelen af det globale BNP nemlig 800 billioner dollars. Det er blandt andet bestøvende insekter, fødevareressourcer og medicinkilder, som skaber den høje værdi.
- Den økonomiske værdi af naturen er stor, men den dag vi har fanget de sidste fisk, finder vi ud af, at naturen er uvurderlig. Vi lever af naturen, og vi er en del af naturen, og derfor er dens sundhedsmæssige værdi også høj for os. Vores trivsel og psykiske velvære afhænger af, at vi kan komme ud i naturen, og derfor er vi nødt til at beskytte den i højere grad og give mere plads til det vilde, forklarer Ann Berit Frostholm.
I videnskabsmagasinet Science har forskere vurderet, at man skal afsætte 30 procent af land- og havarealet verden over til natur inden 2030, og 50 procent skal dedikeres til natur i 2050. I Danmarks Naturfredningsforening er målet, at 30 procent af det danske areal skal være natur i 2030.
Vil du vide mere om biodiversitetskrisen?
Fredag d. 2. november stiller Naturtjek sammen med Danmarks Naturfredningsforening skarpt på vigtigheden af biodiversiteten og den krise, som vi befinder os midt i.
Forsker Jonas Geldmann står klar og fortæller direkte i et Facebook Live-event om, hvad krisen betyder for biodiversiteten, og hvordan du bedst kan hjælpe. Jonas Geldmann forsker i de diverse faktorer, der kan påvirke biodiversiteten med et særligt fokus på menneskeskabte trusler.
Herudover får du også et unikt indblik i projektet Naturtjeks foreløbige status og mulighed for at stille spørgsmål under eventet. Du kan se med direkte via Danmarks Naturfredningsforening Facebookside.
Har du ikke mulighed for se med direkte? Send os dit spørgsmål på forhånd til biodiversitetnu@dn.dk.
Du skal senest sende dit spørgsmål d. 1 november. Eventet vil efterfølgende kunne ses eller genses på Danmarks Naturfredningsforenings Facebook side.
