Aarhus og Skanderborg får mere rig natur

Fredningssagen er afgjort. Miljø- og Fødevareklagenævnet har netop gennemført fredningen af et ca. 220 hektar stort naturområde syd for Harlev i de to østjyske kommuner, Aarhus og Skanderborg.

Dermed er rammen skabt for at bevare et vidunderligt landskab og genoprette et større sammenhængende naturområde få kilometer fra Aarhus og Skanderborg, oplyser Søren Højager fra DN Aarhus:

- Vi får rigtig meget natur for pengene her. Løvskovene er sikret for evigt, og når engene igen bliver vådere, og græsningen rigtig kommer i gang, så bliver det et eldorado for planter og dyr, siger Søren Højager.

Bred enighed om at frede en rig natur

Bag fredningen står Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus og Skanderborg Kommuner, der i enighed har forslået at frede naturområdet.

- Der har været fantastisk opbakning fra kommunerne hele vejen. Så nu kan vi bevare Stjær Stenskov, en af landets ældste skove, og vi har også det bedst bevarede system af oldtidsagre, vi kender. Det er simpelthen en fantastisk perle af dansk naturskønhed, som vi her freder for eftertiden, udtaler Søren Højager.

Naturen er som i eventyrlandskab

Den store variation i naturtyper med gamle løvskove, vandløb, kildevæld, sø, mose, enge og overdrev giver gode betingelser for mange arter. Stjær Stenskov har aldrig været dyrket, derfor ligger der - som et særsyn i Danmark - store sten spredt i skovbunden, der hvor isen efterlod dem for tusindvis af år siden.

I Lillering Skov findes det bedst bevarede system af oldtidsagre, som kendes i Danmark. Fredningen sikrer, at skovdriften sker så skånsomt, at fortidsminderne bevares for eftertiden til glæde for os alle, oplyser Søren Højager og fortsætter: Der er et stort potentiale for at formidle vores fælles forhistorie i Lillering Skov, og at sikre de forhistoriske værdier i jorden indtil fremtidens arkæologer.

Naturen prioriteres højt

Med fredningen sikres gunstige vilkår for de internationale naturværdier i området. Hele 44 hektar lavbundsjord i ådalen tages ud af drift, så det i fremtiden kan benyttes til græsning eller høslæt.

- Det er udsædvanligt at trække jord ud af landbrugsdrift og gøre det til natur. Det viser, at vi i dag tænker langt mere i naturbevaring og pleje af naturen, end jeg nogen sinde har oplevet i mine mere end 30 år i Danmarks Naturfredningsforening, pointerer Søren Højager.

Med de mangeartede og betydelige værdier, som området gemmer på, er det en gevinst for de besøgende, at adgangsforholdene nu skal forbedres. Der bliver tale om helt nye stiforløb, som bringer lokale beboere og skoleelever tættere på både biologi, geologi, landskab og kulturhistorie.