Det er gruvækkende læsning, hvis man åbner den nye klimarapport fra FNs klimapanel IPCC. Det er sjette gang siden 1990, at FN gør status over klimaudfordringen, og konklusionen er klar: Klimaforandringerne accelererer hurtigere end ventet og behovet for handling er akut.

Rapporten kommer med en række scenarier for, hvordan klimaet vil udvikle sig på globalt plan de kommende mange årtier. Allerede inden for de næste 20 år, vil temperaturen i gennemsnit være steget mindst 1,5 grader sammenlignet med før 1900, grundet den menneskelige udledning af drivhusgasser til atmosfæren.

FNs klimapanel har regnet på fem forskellige scenarier for temperaturstigningen frem mod 2100 – alt afhængigt af hvordan det lykkes med at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

I værste fald bliver det mellem 3,3 og 5,7 grader varmere. Fortsætter vi som nu, vil det blive mellem 2,1 og 3,5 grader varmere i 2100.

I Parisaftalen fra 2015 blev godt 200 lande enige om at begrænse temperaturstigningen stigningen i temperaturen til 1,5 grader inden udgangen af dette århundrede, men det mål ser altså ud til at være temmelig urealistisk nu.

Mere vildt vejr

Rapporten konkluderer også, at vejret i fremtiden vil blive mere ekstremt i form af højere temperaturer og voldsom nedbør. Ved udgangen af dette århundrede vil såkaldte 100-hændelser ske hvert år, som følge af højere globale temperaturer og havniveau.

Ifølge Sebastian Mernild, der er klimaprofessor ved Syddansk Universitet og en af hovedforfatterne til rapporten, vil det betyde ekstrem varme og nedbør i Danmark i fremtiden.

- På vores breddegrader vil vi se flere ekstremhændelser. Både hvad angår varme- og nedbørsekstremer. Det er svært at sige, hvornår og hvor det vil ske, men den generelle forståelse er, at det i hvert fald er noget, vi ser ind i, siger Sebastian Mernild til Ritzau.

Sebastian Mernild nævner, at der i Nordeuropa vil komme op mod 25 procent mere nedbør over tid i takt med temperaturstigningen, mens der i Sydeuropa vil ske et årligt fald i nedbør på omkring 20 procent.

DN kræver hurtig handling

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding kalder rapporten for et wakeupcall til politikerne, og efterspørger handling fra politikerne:

- Det er livet på kloden, der er truet af de her klimaforandringer. Vi står ikke med en vigtigere opgave noget sted i verden end at håndtere klimakrisen, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun håber, at rapporten også kan være med til at sætte fart på klimaindsatsten i Danmark, hvor regeringen har modtaget kritik fra Klimarådet, fordi man endnu ikke har sandsynliggjort, hvordan målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 skal nås.

- Jeg håber, at den danske regering læser med. For rapporten slår fast, at den danske klimastrategi er uholdbar og et klimapolitisk sporskifte er helt nødvendigt. Regeringens strategi frem mod klimamålet i 2030 er hovedsageligt at satse på, at et fremtidigt teknologisk fix kan hive CO2 ud af atmosfæren, så vi ikke behøver forandre ret meget. Men den strategi betyder, at vi i helt uhørt grad gambler med fremtidige generationers livsvilkår, siger Maria Gjerding.

Landbruget spiller nøglerolle

En anden opsigtsvækkende melding fra IPCC i rapporten handler om, at det haster med at få nedbragt udledningen af metan, der hovedsageligt stammer fra udledning fra landbruget. Metan er en langt mere kraftig klimagas end CO2. Set over 100 år er den 25 gange gange kraftigere end metan – men set over kortere tid, så er metan op imod 100 gange kraftigere klimagas end CO2.

Den er blandt andet relevant i forhold til det danske mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent frem imod 2030.

Regeringen forhandler netop nu med folketingets partier om en klimaaftale for reduktion af landbrugets drivhusgasser. Danmarks Naturfredningsforening har kritiseret regeringens udspil til en aftale for at være for uambitiøst.

- Opgaven for regeringen er at sikre reelle CO2 reduktioner her og nu. Det betyder reduktion af vores enorme husdyrbestand, omlægning af landbrugsjord til natur, genopretning af havnaturen (der kan optage store mængder CO2) og en CO2 afgift der kan skabe incitament til, at alle industrier påbegynder deres omstilling, siger Maria Gjerding.

Du kan læse den fulde rapport fra IPCC her.

FAKTA: De vigtigste pointer om klimaets udvikling

Ekstremt vejr, temperaturstigninger og højere vandstand er konsekvenser af øget niveau af CO2 i atmosfæren.

De kommende årtiers klimaudvikling afhænger af, i hvor høj grad verdens lande begrænser udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

Men uanset hvor meget man begrænser udledningen, vil temperaturen stige frem mod midten af dette århundrede.

Det fastslår FN's klimapanel (IPCC) i den første del af panelets sjette hovedrapport om klimaet. Rapporten er baseret på en omfattende gennemgang af eksisterende forskning på klimaområdet.

Læs her om de vigtigste pointer i rapporten:

* Det er uomtvisteligt, at opvarmning af atmosfæren såvel som havene og landjorden i et vist omfang skyldes menneskelig aktivitet i form af udledning af drivhusgaser - herunder kuldioxid (CO2).

* Temperaturstigninger og andre ændringer i klimaet er de seneste årtier sket med hidtil uset hastighed.

* Menneskeskabte klimaforandringer kan allerede i dag med stor sikkerhed sættes i forbindelse med ekstremt vejr i form af hedebølger, voldsomme nedbørsmængder, tørke og tropiske orkaner.

* Udledning af drivhusgasser har sat gang i en udvikling, som ikke vil kunne tilbagerulles de kommende mange år.

* Temperaturen på Jorden vil fortsætte med at stige som minimum indtil midten af dette århundrede, uanset hvor meget udledningen af drivhusgasser begrænses.

* Inden for de næste 20 år vil temperaturen på verdensplan i gennemsnit stige med 1,5 grader sammenlignet med før 1900.

* Temperaturstigningerne vil i gennemsnit overstige 2,0 grader inden år 2100, medmindre der de kommende årtier gennemføres store reduktioner i udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

* Fortsætter vi med samme udledning af drivhusgasser som nu, vil det blive mellem 2,1 og 3,5 grader varmere i 2100.

* I værste fald bliver det mellem 3,3 og 5,7 grader varmere.

* Havniveauet vil stige med mellem 0,44 og 0,76 meter frem mod 2100, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter på samme niveau som nu.

* Hvis verden primært baserer sit energiforbrug på fossile brændstoffer, vil vandstanden i verdenshavene stige med op til 1,01 meter frem mod 2100 og med op til 1,88 meter frem mod 2150.

* Der er dog mulighed for, at havniveauet stiger med op til to meter frem mod 2100 og fem meter frem mod 2150, hvis eksempelvis indlandsisen og isen i Det Arktiske Hav smelter hurtigere end ventet.

* Mange klimafænomener forstærkes og bliver hyppigere på grund af den globale opvarmning. Det gælder blandt andet hedebølger, skybrud, tørke, tropiske orkaner og afsmeltning af is, sne og permafrost.

* Gletsjere vil fortsætte med at smelte de kommende årtier eller århundreder, og havniveauet vil fortsætte med at stige på verdensplan i de kommende århundreder - og måske i flere tusinde år.

Kilde: Ritzau og Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC).

alt
Kasper Pihl Møller
Chefrådgiver for presse og public affairs
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 26 81 62 28