Allindelille Fredsskov på Sjælland

Vindmøller, campinghytter og infrastruktur eller træer, rekreation og biodiversitet? Danmarks Naturfredningsforening er enig med regeringen i, at vi skal have flere danskere ud i skovene. Modsat regeringen mener foreningen dog, at det sagtens kan ske uden at give frit spil for friluftsanlæg og institutioner. Tværtimod skal skovene rumme endnu mere og bedre natur, mener foreningen.

Danskerne elsker deres skove. Lange gåture, the på termoflasken, rygsækken på nakken og ind i skovenes grønne verden. Skovene danskernes yndlingsnatur, og vi kommer der fordi, vi her finder stilhed og ro. Det er værdier som næsten ikke findes andre steder i samfundet og de skal ikke omsættes til vindmøller eller campinghytter, mener Danmarks Naturfredningsforening:

I skoven skal stå træer

- Det politiske ønske om, at skovene også skal rumme forskellige industri- og fritidsanlæg står skarpt overfor vores ønske om at udvikle vores skove, så de kommer til at rumme langt mere natur. Vi mener desuden, at danskerne hellere vil ro og stilhed end kommercielle anlæg og institutioner i skoven. På den vis deler vi ikke natursyn, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Den holdning bakkes op af Friluftsrådet, der i et indlæg til Jyllandsposten skriver, at:

”..kun 4 pct. af de aktive i naturen bruger faciliteter som klatrebaner og træningspavilloner. For det andet så er det altså oplevelsen af selve naturen og landskabet, der er den altovervejende grund til, at folk tager ud og er aktive i naturen. Det er, fordi det er natur, og de får en naturoplevelse med i købet, at de vælger at tage ud i naturen og dyrke motion eller friluftsliv. Det er ikke en tilfældig legeplads, et fitnesscenter uden tag eller et underholdende sommerland, naturgæsterne efterspørger.” Citat Lars Mortensen, formand i Friluftsrådet.

Bedre natur – bedre friluftsliv

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at Danmark er et af Europas mest naturfattige lande selv om vi har fået mere skov de seneste 200 år; og samtlige skovnaturtyper vurderes at være i stærk ugunstig bevaringstilstand på trods af, at de er beskyttet af EU’s habitatdirektiv. Forskerne anslår, at der skal udlægges mindst 75.000 ha urørt skov for at vende tabet af biologisk mangfoldighed i skovene. Regeringen vedtog i forårets naturpakke at udlægge mere urørt skov, så status bliver 25.000 ha. Det tiltag havde foreningen velfortjente roser tilovers for.

- Vi tillader os dog at have større ambitioner på naturens vegne og ser store potentialer i både offentlige og private løvskove, men bestemt også i de nåleskovsplantager, der er i spil til vindmølleanlæg. Her vil vi hellere naturgenoprette, så Danmark kan få bedre skov og mere natur. På den måde kan regeringen give borgerne endnu flere naturoplevelser i en rig natur, siger Ella Maria Bisschop-Larsen. Foreningen indgår gerne i dialog med regeringen om, hvordan en ny skovlov kan se ud. Foreningen anbefaler, at det sker på baggrund af anbefalingerne fra Skovpolitisk Udvalg, Friluftslivets Idékatalog og forskningsrapporter.

Når Danmarks Naturfredningsforening taler om urørt skov menes, der skov, som har biodiversitet som formål og friholdes for træproduktion.

Skov

Skoven er vores mest besøgte naturtype
Vores skove modtager årligt 70 millioner besøg

Danmark har mindre skov end gennemsnittet i EU

Danmark har kun 14,5 procent skov, hvilket ligger langt under EU-gennemsnittet på 38 procent. Langt størstedelen af de danske skove er produktionsskove, som typisk forvaltes med det formål at skabe de bedste betingelser for produktionen af tømmer, brænde, flis og pyntegrønt. Kun en lille del af vores skove drives med biodiversitet som formål - altså at skabe de bedste betingelser for de dyre- og plantearter, der lever i skoven.